Hero Byggeri Med Lavt CO2 Aftryk 16X9
Kurser

Byggeri med lavt CO₂-aftryk

De skærpede klimakrav påvirker vores byggeteknikker og materialevalg. Få viden og kompetencer til at udvælge og arbejde med nye konstruktionsprincipper og byggematerialer, som imødekommer de skærpede klimakrav, der træder i kraft 1. juli 2025.

Kurset varer ialt 2 dage.

Tema
Bæredygtighed
9.800,-
12.250,- inkl. moms

Kurset er ekskl. overnatning.

Læs mere om kurset

  • Beskrivelse
  • Program
  • Undervisere
  • Praktisk

Fra 1. juli 2025 skærpes klimakravene til byggeriet – og det kan ændre både materialevalg og byggetekniske løsninger. Som professionel i byggebranchen er det afgørende, at du har de rette kompetencer til at arbejde med nye konstruktionsprincipper og materialer, der lever op til de nye krav.

 

Dette kursus giver dig viden og værktøjer til at arbejde med alternative og CO₂-reducerende byggematerialer og metoder. Du får konkrete eksempler på konstruktionsopbygninger og knudepunktsdetaljer, som du direkte kan bruge i dit eget arbejde.

 

Kurset har særligt fokus på risikominimering ved øget brug af organiske materialer – herunder fugthåndtering, fugtstyring og principper som Vis Vandet Væk.

 

 

  • Overblik over de nye klimakrav og deres konsekvenser for byggeriet
  • Introduktion til biogene, genanvendte og cirkulære byggematerialer
  • Konstruktionsprincipper og løsninger til lavemissionsbyggeri
  • Case studies fra aktuelle og gennemførte projekter
  • Praktiske øvelser i materialevalg og konstruktionsdesign
  • Lovgivning, certificeringer og dokumentationskrav
  • Konstruktionsopbygninger og knudepunkter klar til brug
  • Risikoreduktion ved brug af organiske materialer – fokus på fugtstrategier

Kurset giver dig:

  • En indgående forståelse af de nye klima- og LCA-krav
  • Kompetencer til at udvælge byggematerialer med lavt CO2-aftryk
  • Viden om langtidsholdbare konstruktionsløsninger
  • Evnen til at integrere CO₂-reducerende metoder i praksis
  • Overblik over relevante lovkrav og dokumentation 
  • Indblik i konkrete detaljer og konstruktionseksempler, du kan anvende med det samme
  • Værktøjer til at minimere risikoen ved brug af organiske byggematerialer

Målgruppen er projekterende hos rådgivere og entreprenører, bygherrerådgivere, interne rådgivere i almene og kommunale organisationer, samt leverandører.

Byggebranchen står midt i et paradigmeskifte med krav om markant lavere CO₂-udledning. Dette kursus er udviklet for at ruste fagfolk med viden og kompetencer til at bygge fremtidssikret - med lavt klimaftryk og høj holdbarhed. 

Undervisningen tager udgangspunkt i den nyeste viden, praksis og forskning inden for bæredygtigt og klimavenligt byggeri. 

Vi forestiller os, at du bl.a. søger svar på

  • Hvordan brandsikrer man byggeri med biobaserede byggematerialer?
  • Hvordan eliminerer man risikoen for fugtskader i biobaseret byggeri?
  • Hvordan sikres de gode lydforhold i træbyggeri?
  • Hvordan dokumenterer man materialers klimapåvirkning?
  • Hvilke krav stilles der til genbrugsmaterialer?
  • Kræver biobaserede byggematerialer en ny byggeskik?
  • Hvordan bygger man langtidsholdbart med organiske/biobaserede byggematerialer?

Se program

Dag 1: kl. 9.00-18.15
Dag 2: kl. 9.00-16.00 

Obs. Kurset er ekskl. overnatning.

 

Magnus Sølvhøj Kühn

Frederik Koefoed

Henrik Poulin
Civilingeniør, Senior bæredygtighedskonsulent , Rambøll

Henrik Poulin

Jonas Bengtson

Lars Keller

Peter Tegner Matz

Torben Valdbjørn Rasmussen

Christian Fundby Schou

 

 

Medbring gerne en pc.

Læs om vores digitale kursusmaterialer til kurset Byggeri med lavt CO₂-aftryk.

Dag 1 kl. 9.00-18.15
Dag 2 kl. 9.00-16.15

Der er ikke inkluderet overnatning på kurset. Hvis du har brug for overnatning, skal du kontakte kursusstedet og selv bestille.

Du får et kursusbevis, når du har gennemført kurset.

Hvis du er medlem af Konstruktørforeningen eller Forbundet Arkitekter og Designere, så får du 10% i rabat. Du skal blot nævne det ifm. tilmeldingen.
Denne rabat kan ikke kombineres med andre rabatter.

På kurset får du kompetencer inden for

Træbyggeri Hus

Bygningsdesign

Du får forståelse for holdbart bygningsdesign, og hvordan du sikrer, at dit byggeri designes så det overholder regulatoriske rammer og dokumentationskrav.

Byggemateriale Halm

Byggematerialer

Du får kompetencerne til at identificere og udvælge de mest egnede byggematerialer ud fra en LCA-profil. Og du får viden om, hvordan du reducerer risikoen når du fx skal anvende organiske byggematerialer. 

Konstruktioner

Konstruktioner

Du får indsigt i forskellige konstruktionsmetoder og knudepunktsdetaljer - og kompetencer til at vurdere, hvilke der bedst at anvende i netop det byggeri, som du beskæftiger dig med. 

Relaterede kurser