Uddannelse for Miljø- og ressourcekoordinatorer
Bliv klædt effektivt på til at kunne varetage rollen som Miljø- og ressourcekoordinator iht. bekendtgørelsernes krav – og bliv helt klar til den kompetencevurdering, der efterfølgende skal bestås for at få den officielle anerkendelse.
Kurset varer ialt 3 dage.
- Beskrivelse
- Program
- Undervisere
- Praktisk
Du bliver som Miljø- og ressourcekoordinator (MRK) udpeget af bygherren til at varetage en koordinatorfunktion, som kræver indsigt i alle elementer i planlægning og udførelse af en nedrivningsproces.
Kurset er derfor tilrettelagt således, at du opnår kompetencer i:
• Hvordan rollen som MRK kan varetages i praksis
• Hvordan en standardiseret nedrivningsplan udfyldes
• Hvordan der anmeldes på de elektroniske platforme
• Regler og lovgivning om bl.a. genbrug og genanvendelse.
Og du får:
• Eksempler på hvordan en ressourcescreening og kortlægning kan udføres.
Uddannelsen klæder dig på til at varetage MRK-rollen og gør dig klar til at klare den efterfølgende kompetencevurdering (IKV), der giver dig det officielle uddannelsesbevis (se mere under "Proces for at opnå uddannelsesbevis som MRK'er").
Vekslen mellem praktiske øvelser, casearbejde og teori hvor vi gennemgår den rolle der skal varetages i forbindelse med Miljø- og ressourcekoordinering.
- Gennemgang af bekendtgørelse om selektiv nedrivning
- Gennemgang af hvordan en standardiseret nedrivningsplan udfyldes
- Gennemgang af hvordan der anmeldes på de elektroniske platforme
- Eksempler på ressourcescreening og kortlægning
Se i øvrigt fanen "udbytte".
Uddannelsen henvender sig til:
- Personer der skal varetage rollen som Miljø- og ressourcekoordinator (MRK)
- Personer der ikke selv skal varetage rollen som MRK, men som skal støtte op om rollen og har behov for kendskab til opgaven.
- Personer der skal indkøbe rollen som MRK og vil have et indblik i hvad rollen indebærer.
- Du har måske (/eller ønsker at få) titler som Bæredygtighedsrådgiver, Bæredygtighedskonsulent, Bæredygtighedsspecialist, Ressourcekoordinator, Ressourcekortlægger, Ressourcespecialist, Konsulent inden for Cirkulært byggeri, Bæredygtighedsingeniør, Bæredygtighedsleder osv.
Det vil være en fordel for dig hvis du:
- Har kendskab til håndtering af miljøproblematiske stoffer og miljøkortlægning af bygninger.
- Har kendskab til reglerne for affald og affaldsanmeldelse
- Har et vist kendskab til arbejdsmiljø i byggeriet
Hvis du ikke har kendskab til ovenstående anbefales det, at du tager kurset Miljørådgiver i byggeriet først.
NB: Hvis du deltager på både ”Miljørådgiver i byggeriet” og ”Uddannelse for Miljø- og ressourcekoordinatorer” så får du 15% rabat på begge kurser. Du skal blot lægge begge kurser i kurven, og vi fratrækker rabatten, når faktura fremsendes. Denne rabat kan ikke kombineres med andre rabatter.
I bekendtgørelsen står, at en person kan "tilegne sig et uddannelsesbevis som miljø- og ressourcekoordinator, såfremt denne kan dokumentere at have opnået de relevante kompetencer på anden vis. Den individuelle kompetencevurdering foretages af uddannelsesinstitutionerne, jf. § 9."
Når du har gennemført uddannelsen (og evt. om nødvendigt kurset Miljørådgiver i byggeriet), så er du stærkt rustet til det næste trin, som er, at du skal kompetencevurderes hos Learnmark.
Du kompetencevurderes op mod de enkelte kompetencemål i bekendtgørelsens bilag 1, som er netop de mål, vi har fuld fokus på.
Hvis du klarer dette, så modtager du uddannelsesbeviset.
Indtil videre har alle der har gennemgået IKV'en efter at have taget vores uddannelse bestået IKV'en!
Læs evt. mere her: https://kursus.learnmark.dk/ikv-miljoe-og-resursekoordinator_1
Af bekendtgørelse nr. 496 af 21/05/2024 Bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/496) fremgår af §9, at ”Nedrivningsarbejde, hvorved hele eller dele af en bygning fuldstændigt fjernes, skal ske som selektiv nedrivning og i overensstemmelse med bilag 2 og 3, hvis det fjernede etageareal udgør mindst 250 m2.”
Og
”Bygherren skal ved nedrivningsarbejde omfattet af § 9 udpege en eller flere miljø- og ressourcekoordinatorer, som skal koordinere den selektive nedrivning under planlægningsfasen og under nedrivningsfasen.
Stk. 2. Bygherren skal udpege mindst én miljø- og ressourcekoordinator, før udfyldelse af den standardiserede nedrivningsplan, og senest tre uger før nedrivningen påbegyndes.
• 20. Bygherren skal sikre, at miljø- og ressourcekoordinatorens opgaver udføres af personer, der har et uddannelsesbevis i henhold til bekendtgørelse om uddannelse til miljø- og ressourcekoordinator og ressourceansvarlig.”
I bekendtgørelse om uddannelse til miljø- og ressourcekoordinator og ressourceansvarlig (bekendtgørelse nr. 497 af 21/05/2024) fastsættes regler om obligatorisk uddannelse for miljø- og ressourcekoordinatorer og ressourceansvarlige for selektiv nedrivning på bygge- og anlægsområdet.
I bekendtgørelsen står:
”En miljø- og ressourcekoordinator skal være i besiddelse af et uddannelsesbevis for gennemført uddannelse.
Stk. 2. Uddannelsesbevis for gennemført uddannelse kan opnås af de personer, der under et uddannelsesforløb har tilegnet sig de i bilag 1 anførte kompetencer hos en uddannelsesinstitution, jf. § 9, stk. 1.
Stk. 3. Et uddannelsesforløb til miljø- og ressourcekoordinator har en varighed på mindst 5 arbejdsdage.
§ 4. En person kan ved en individuel kompetencevurdering op imod de enkelte kompetencemål, jf. bilag 1, tilegne sig et uddannelsesbevis som miljø- og ressourcekoordinator, såfremt denne kan dokumentere at have opnået de relevante kompetencer på anden vis. Den individuelle kompetencevurdering foretages af uddannelsesinstitutionerne, jf. § 9.
§ 5. Et uddannelsesbevis, jf. §§ 3 og 4, er gyldigt i en periode på 3 år.
Stk. 2. Uddannelsesbeviset kan forlænges med en periode på 3 år, hvis miljø- og ressourcekoordinatoren har gennemført et opfølgende kursus inden udløbet af uddannelsesbevisets gyldighedsperiode.
Stk. 3. En forlængelse, jf. stk. 2, gælder fra den dato, hvor miljø- og ressourcekoordinatoren har gennemført det opfølgende kursus.”
Da MRKs rolle i høj grad er en koordinatorfunktion, og koordinatoren skal kunne styre processen omkring nedrivningsplanen, herunder sikre at der er samarbejde mellem de aktører, der deltager i nedrivningens forskellige faser, er der i uddannelsesforløbet et stort fokus på procesledelse.
Nedrivningsproces: Skal sikre indsigt i nedrivningsprojektets faser og processer, samt sikre indsigt i opgaverne blandt nedrivningsprojektets aktører. Der skal altså opnås viden og overblik over faserne i et nedrivningsprojekt samt fasernes indbyrdes afhængighed.
Procesledelse: Skal understøtte lederskab, herunder temaer som at facilitere, samarbejde, kommunikere effektivt, lede møder mv. Skal skabe forståelse og evner til at styre processen omkring udfyldelse af nedrivningsplanen/kontrolplanerne, samt tilsyn og dialog på pladsen.
Miljø- og ressourcer: En gennemgang af fx lovgivning samt grundprincipper i nedrivning, miljøsanering og miljøkortlægning, affaldshåndtering, genbrug- og genanvendelse og indretning af byggeplads.
Er på vej.
Niels Trap
Morten Munck
Hvis du er medlem af Konstruktørforeningen, så får du 10% i rabat. Du skal blot nævne det ifm. tilmeldingen. Denne rabat kan ikke kombineres med andre rabatter.
NB: Hvis du deltager på både ”Miljørådgiver i byggeriet” og ”Uddannelse for Miljø- og ressourcekoordinatorer” så får du 15% rabat på begge kurser. Du skal blot lægge begge kurser i kurven, og vi fratrækker rabatten, når faktura fremsendes. Denne rabat kan ikke kombineres med andre rabatter.
Medbring venligst din egen bærebare computer.
Bemærk at fuld forplejning iht. kursusprogrammet OG overnatning på enkeltværelse er inkluderet i prisen på kurset.
Læs om vores digitale kursusmaterialer
"Både Morten og Niels skabte et trygt rum, hvor der var mulighed for at spørge ind og gøre os alle klogere. Samtidig med, at der ikke blev lagt skjul på, at dette er en uddannelse, som vi først skal have ud at leve, og derfor er det endnu ikke helt sort og hvidt, hvilke krav der stilles fra kommunen."