Stort set alle bygherrer opererer med fravigelser i et eller andet omfang. Nogen kalder dem tilføjelser eller præciseringer, men det er oftest mere et spørgsmål om semantik.
Jeg gennemgår betydeligt mængder fravigelser og har samlet en lille oversigt over de 3 dummeste.
Af en eller anden grund bruger nogle bygherrer en hel del energi på at præcisere, hvad de ikke har tænkt sig at fravige.
AB-reglerne er omfattende nok i sig selv. Der er ingen grund til at skrive mere end højst nødvendigt.
AB 92 krævede en lang række præciseringer og fravigelser. Et af formålene med AB 18 har været at undgå dette.
Desværre har mange bygherrer blot skrevet videre på gamle fravigelser til AB 92. Resultatet er blevet en lang række meningsløse eller ligefrem selvskadelige fravigelser.
Det klassiske eksempel er følgende: ”Prisen er fast i byggeperioden og indekseres ikke.”
Fordi der er kommet en bestemmelse i AB 18, der giver ret til ekstraordinære materialeprisstigninger indtil indeksering, kan fravigelsen få den besynderlige konsekvens, at entreprenøren kan kræve ekstraordinære materialeprisstigninger i hele byggeperioden. Dette i stedet for blot i den såkaldte fastprisperiode på 12 måneder. Det vil sige det stik modsatte resultat end bygherre formentlig ønsker.
Brancheforeningen har brugt mere end 30 år på at lære entreprenørerne, at de altid skal henvise til standardforbeholdene.
En hel del hoved- og totalentreprenører har forstået dette så grundigt, at de fortsat henviser til forbeholdene i dag. Problemet er, at standardforbeholdene ikke længere er relevante i AB 18.
Årsagen er, at de relevante dele af forbeholdene nu er skrevet direkte ind i reglerne. Er det så ikke ligegyldigt, kunne man spørge? Desværre ikke. Nogle af forbeholdene er meningsforstyrrende.
Eksempelvis forbehold nummer et, hvorefter AB 92 er gældende.
Med andre ord: Hvis man henviser til AB 18 og Dansk Byggeris standardforbehold på samme tid, har man sagt, at både AB 92 og AB 18 er gældende.