Hvad skal parterne være opmærksomme på?
Bygherrer og rådgivere bør være opmærksomme på muligheden for konkret at fravige bestemmelser i ABR 18.
Særligt rådgivere bør desuden være opmærksomme på det ansvarsgrundlag, der fastsættes i ABR 18, hvorefter rådgivere kan pålægges et ansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Bygherrer bør i denne sammenhæng også kende til de regler, der regulerer en eventuel ophævelse efter ABR 18.
Hvad er ABR 18?
ABR 18 er på samme måde som AB 18 et agreed document, som er blevet til efter forhandling mellem byggeriets parter. Entreprisens parter vil derfor skulle bruge ABR 18 på samme måde, som tilfældet er med AB 18. Opstår der mellem bygherren og rådgiveren en tvist, bør parterne altså undersøge ABR 18, hvor der er taget stilling til diverse problemstillinger. Brugen af ABR 18 forudsætter dog, at ABR 18 reelt er vedtaget ved aftale imellem parterne.
ABR 18 er på samme måde som AB 18 ikke et alt eller intet-dokument. Entreprisens parter vil kunne fravige bestemmelser, hvis fravigelsen fremgår tydeligt og udtrykkeligt i aftalen. Entreprisens parter – bygherre og rådgiver – behøver altså ikke at lade alle bestemmelser finde anvendelse. Parterne ville f.eks. kunne aftale, at tvister ikke skal løses efter den procedure, som præsenteres i ABR 18 §§ 59-63.
I de følgende afsnit vil der fokuseres på to centrale problemstillinger, der er reguleret i ABR 18.
Hvad er rådgiverens ansvar efter ABR 18?
Rådgiverens ansvar er reguleret i ABR 18 § 49, stk. 1, hvoraf det fremgår, at rådgiveren er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler for fejl og forsømmelser ved opgavens løsning. Hertil er det selvfølgelig centralt at påpege, at rådgiverens ansvar er begrænset i medfør af ABR 18 § 50, hvoraf det fremgår, at rådgiveren ikke er ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.
Hvis bygherren oplever et tab, som ikke er omfattet af ABR 18 § 50, er det selvfølgelig centralt at forstå, hvad der forstås ved dansk rets almindelige erstatningsregler. Angivelsen i ABR 18 § 49, stk. 1 om, at dansk rets almindelige erstatningsregler finder anvendelse betyder, at der er tale om et ansvar efter en culpavurdering. Sagt med andre ord, skal rådgiveren have handlet ansvarspådragende ved at have udvist en adfærd, der for det første har ført til bygherrens tab samt kan bebrejdes rådgiveren. Centralt i denne sammenhæng er naturligvis, at rådgiveren er professionel, hvorfor man alt andet lige vil kunne forvente en vis sagkundskab.
I forhold til projekteringsfejl, vil rådgiveren som udgangspunkt blive pålagt et ansvar, hvis rådgivningen/projekteringen ikke lever op til gældende normer og krav.
Hvornår kan bygherre hæve rådgiveraftalen?
Bygherrens hæveret er reguleret i ABR 18 § 55, hvoraf det fremgår, at bygherren kan hæve rådgivningsaftalen med rådgiveren i to tilfælde. For det første kan der hæves, hvis rådgiveren gør sig skyldig i væsentlig misligholdelse. Hvad der kan siges at udgøre væsentlig misligholdelse må basere sig på en konkret vurdering. For det andet kan der hæves, hvis rådgiveren gør sig skyldig i en sådan adfærd, at rådgiveren ikke med rimelighed kan forventes at varetage rådgivningsopgaven forsvarligt. Som eksempler på forhold, der ville kunne falde herunder kan nævnes brud på rådgiverens samarbejds- og loyalitetspligt.
I modsætning til ABR 89 kræver ABR 18, at der forinden ophævelse fra bygherrens side sendes et skriftligt påkrav til rådgiveren. Den rimelige frist, der fastsættes i det skriftlige påkrav, for rådgiveren til at rette sig ind skal være overskredet før ophævelse kan ske.
ABR 18 § 58 slår desuden fast, at selve ophævelsen skal ske skriftligt.