Hvad skal parterne være opmærksomme på?
Fidusen med de nye AB 18-regler er, at man vurderede, at det var uheldigt, at man havde 40-50 års voldgiftspraksis med en masse kendelser, som regulerede alt muligt i forhold til forcering, dagbod osv. - men det stod ganske enkelt ikke nedskrevet i AB-reglerne.
Så de regler, som er lavet for at hjælpe entreprenøren og beskytte mod hårde kontrakter, har man nu skrevet ind i AB-reglerne efter praksis, men nu begynder man så at lave fravigelser til disse nye AB 18-regler.
Det ses nemlig gentagne gange, at bygherre forsørger at fravige ekstrakrav med klausuler i kontrakterne.
Parterne skal være opmærksomme på, at ”Dræber”-klausuler mm. som udgangspunkt ikke afskærer entreprenørens ret til at få betaling for ekstraarbejder. Disse bliver nemlig sædvanligvis tilsidesat af voldgiftsretten. Derfor kan klausulerne fungere som en falsk tryghed for bygherre.
Ligeledes skal parterne være opmærksomme på, at hvis man allerede inden byggeriets start forsøger at tørre så mange forpligtelser og så meget ansvar af som overhovedet muligt, svarer det reelt til at bygge et skib udelukkende med henblik på et kommende forlis.
Det styrker næppe samarbejdet eller villigheden til at finde løsninger på tvister, at man behandler hinanden som modparter allerede fra start.
Hvilke klausuler har vi?
Klausuler er noget, der fylder rigtig meget. Bygherre forsøger ofte på forhånd at ansvarsfraskrive og fravige mulige ekstrakrav fra entreprenøren med klausuler i kontrakten.
Men hvad kan man egentlig skrive i en kontrakt, hvis man som bygherre nemmere vil kunne afvise krav om ekstrabetaling? Og hvilke kontraktklausuler har næsten ingen betydning?
Overordnet kan man opstille fire forskellige typer af klausuler:
1. Skriftlighedsklausuler
Skriftlighedsklausuler er f.eks: ”Entreprenøren får ikke betaling for sine ekstraarbejder, hvis det ikke forinden er godkendt skriftligt.”
Voldgiftsretten har en tendens til at tilsidesætte dem. Hvis en entreprenør reelt har lavet ekstraarbejder, og han har forsømt at få en skriftlig godkendelse, vil han som udgangspunkt alligevel få sine penge.
2. Dokumentationsklausuler
Dokumentationsklausuler er f.eks: ”Entreprenøren får kun betaling, hvis dokumentation X, Y, Z er fremsendt eller, hvis det er fremsendt på en bestemt måde.”
Dokumentationskravet for ekstraarbejder består dog af et sandsynliggørelseskrav. Skærpede krav til dokumentation vil derfor normalt ikke blive tillagt betydning.
3. Undersøgelsesklausuler
Undersøgelsesklausuler ses i udbudsgrundlaget. F.eks: ”Entreprenøren skal selv undersøge, hvor mange meter rør, der er i bygningen.”
Eller: ”Entreprenøren har haft adgang til etageejendommen i to døgn og har derfor selv gjort sig bekendt med, om der er forurening, skimmelsvamp, fugt osv.”
Undersøgelsesklausuler er ikke særligt effektive som ”faldskærm” for bygherre. Specielt hvis det er undersøgelsesklausuler, der enten:
- ikke er blevet honoreret særskilt eller,
- ikke har givet entreprenøren reel chance for at undersøge noget som helst.
Hvis en bygherre ønsker at beskytte sig selv med undersøgelsesklausuler, skal han sørge for at dokumentere, at man har sat penge af til det, og at entreprenøren har en reel, realistisk mulighed for at undersøge forholdet.
4. Øvrige ”Dræber”-klausuler
Den sidste klausultype er øvrige ”Dræber”-klausuler. De lever i bedste velgående, men bliver sædvanligvis tilsidesat af voldgiftsretten.
Det er f.eks. standardklausuler, der af processuelle, formelle grunde automatisk afliver en entreprenørs ekstrakrav. Det er f.eks. ”pay-when-pay-klausuler” og ”pay-if-paid-klausuler”.
