De nye AB regler har til formål at danne en juridisk ramme rundt om entrepriseretlige tvister og udfordringer. De gamle AB regler var ikke længere tidssvarende, og de blev derfor ofte fraveget i praksis.
Denne klumme tager sit udgangspunkt i AB 18. Der gøres opmærksom på, at nogle ændringer er identiske ved både AB, ABR og ABT 18. Der kan dog forekomme afvigelser og modifikationer i både ordlyd og nummerering.
I de nye byggeregler er der i AB 18 § 6, stk. 3 indført en rangorden, som er gældende ved indbyrdes modstrid mellem aftaledokumenternes bestemmelser. I den forbindelse skal parterne være opmærksomme på, at entreprenørens tilbud har forrang forud for bygherrens udbudsmateriale, og at entrepriseaftalen er øverst på rangordenen. Parterne bør derfor sikre, at væsentlige reguleringer af aftaleforholdet fremgår af entrepriseaftalen.
De nye byggeregler indeholder alle et kapitel J, der omhandler løsning af tvister. I forbindelse hermed, er der indført en løsningstrappe jf. AB 18 § 64, stk. 1 og 2. Løsningstrappens to trin omhandler forhandling mellem projektledere (stk. 1) og ledelsesrepræsentanter (stk. 2).
Først når løsningstrappen er anvendt uden succes, kan tvisten løses ved klassisk voldgift eller efter de nye alternative løsninger mediation, mægling eller hurtig afgørelse.
Hvis parterne ønsker at løse tvisten efter klassisk voldgift, skal de være opmærksomme på den 4 ugers ”tænkepause” der er indført i AB 18 § 69, stk. 2. Heraf fremgår det, at en voldgiftssag ikke kan anlægges, før 4 uger efter løsningstrappen er afsluttet.
Ved at have alternativer til den ofte langtrukne klassiske voldgift, forventes et mere effektivt og produktivt system, hvor parterne hurtigere kan komme tilbage på byggepladsen.
Mangler skal opdages tidligere i forløbet og skal afhjælpes løbende.
I AB 18 §§ 44 og 48 er der som noget nyt blevet indført regler om førgennemgang og afhjælpningsgennemgang af projektet. Bygherren skal ”i rimelig tid inden den aftalte aflevering” indkalde entreprenøren til en førgennemgang af byggeriet. Formålet er, at entreprenøren inden afleveringen skal afhjælpe eventuelle mangler.
Såfremt der efter førgennemgangen foreligger mangler ved afleveringen, skal der foretages en afhjælpningsgennemgang. Her får entreprenøren endnu en mulighed for at afhjælpe manglerne.
Ved afslutningen af afhjælpningsgennemgangen skal bygherren udarbejde en protokol, hvori der tages stilling til, om manglerne er blevet afhjulpet eller ej.
Hvis der foreligger mangler som er påtalt ved førgennemgangen eller afhjælpningsgennemgangen, skal disse mangler meddeles til entreprenøren. Udgør manglerne en mindre del byggeriet, og har entreprenøren reelt forsøgt at afhjælpe manglerne tidligere, har entreprenøren ret til et sidste afhjælpningsforsøg. Herefter kan bygherren foretage afhjælpning på entreprenørens regning.
Vedrørende forsinkelse og dagbod er i AB 18 indført § 40, stk. 4, hvorefter dagbodskrav forudsætter a) at fristen og dagboden fremgår klart af aftalen, b) at der løbende er foretaget notering af overskridelsen af fristen og c) at bygherre har varslet at ville kræve dagbod og fra hvilket tidspunkt.
Formålet hermed er at fastsætte nogle klare betingelser, der alle skal være opfyldt, så bygherre ikke er i tvivl om fremgangsmåden for at kræve dagbod
Helt grundlæggende er der tale om, at de nye byggeregler stiller højere krav til formalia og punktligheden. Parterne skal give meddelelse til hinanden oftere, og kommunikationen skal være bedre.
Byggereglerne er blevet opdaterede og stemmer bedre overens med hinanden. Der er skabt mere systematik. På trods af bedre overskuelighed og systematik, har overgangen fra AB 92 til AB 18 resulteret i flere bestemmelser. AB 92 indeholder 47 bestemmelser, AB 18 indeholder 69 bestemmelser.