Entreprenørens dilemma
Entreprenører står ofte i et dilemma mellem pest eller kolera: Skal man følge de officielle AB-spilleregler og blive upopulær eller lade være og løbe en risiko?
Princippet i AB er, at entreprenøren skal standse arbejdet og afvente nærmere instruks fra rådgiver eller bygherre, såfremt projektet er mangelfuldt.
Hvis entreprenøren gør dette, påfører han potentielt bygherre stor gene: Andre entreprenører kan fremsætte krav om tid og økonomi, mens der ventes. Og alene afklaringstiden, mens rådgiver eller bygherre tænker og beslutter, kan snildt tage 2-5 dage.
Hvis entreprenøren derimod bare gør det, han finder mest oplagt og hensigtsmæssigt, risikerer han, at bygherre nægter at betale ekstraomkostningerne, fordi de ikke er godkendt på forhånd. Derudover løber han risikoen for eventuelle dårlige beslutninger. Det er jo en reel mulighed, at den enkelte fagentreprenør ikke har det fulde billede og derfor risikerer at træffe beslutninger, bygherre efterfølgende ikke er enig i.
Et eksempel
Jeg havde en voldgiftssag for en fagentreprenør, der skulle lave et tag baseret på det forkerte projektmateriale. Havde han fulgt materialet ”blindt”, ville han have lavet et utæt tag. Så det gjorde han naturligvis ikke. Undervejs forsøgte han – forgæves – at gøre bygherre opmærksom på problemet.
Bygherre nægtede at betale meromkostningerne, og påstod efterfølgende i ramme alvor, at de ville have foretrukket, at entreprenøren havde lavet det utætte tag. De krævede endog til at begynde med, at entreprenøren lavede taget om, så det korrekte – tætte – tag, blev gjort fagmæssigt ukorrekt og utæt.
Som entreprenøren sagde i voldgiftsretten: ”Hvis ikke jeg havde lavet mit arbejde rigtigt, havde vi stået her i dag med en mangelsag i stedet for en sag om ekstraarbejder”.
Her kan en jurist så finde på at indvende: Entreprenøren skal jo bare følge spillereglerne. Men virkelighedens – kommercielle – verden er, at en sådan entreprenør meget hurtigt bliver arbejdsløs. Ingen gider en bøvlet entreprenør, der ikke selv kan agere uden at skulle stoppe byggeriet hele tiden.
Så hvad er løsningen på entreprenørens dilemma?
Hvis ikke man kan gøre det bedste, må man jo gøre det næstbedste.
I dette tilfælde vil min anbefaling afhænge af bygherres hidtidige adfærd:
Hvis bygherre tidligere har afvist at betale pga. manglende godkendelse, vil jeg anbefale entreprenøren at arbejde efter reglerne: Standse arbejdet og afvente nærmere anvisning. Med tid og økonomi, mens han venter.
Hvis bygherre har været mere rimelig og fleksibel, vil jeg anbefale entreprenøren at lave det nødvendige arbejde. Også selvom det ikke er godkendt. Og samtidig meddele bygherre på skrift, hvad han gør, og hvorfor det ikke kan vente.
