Hvad skal parterne være opmærksomme på?
Hvis man ønsker at påberåbe sig et forstyrrelseskrav, bør man være bevidst om de krav, der stilles til reklamationen. Manglende reklamation vil som udgangspunkt være retsfortabende. Det betyder, at man mister muligheden for at gøre sit krav gældende.
Yderligere bør entreprisens parter også være bevidste om de krav, der stilles til dokumentationen af et forstyrrelseskrav. Jo bedre dokumentation, der er for eksistensen af et krav, jo bedre er mulighederne for at få medhold i kravet.
Hvad er et forstyrrelseskrav?
I forbindelse med en entreprise kan entreprenøren på flere måder, opleve at blive forstyrret i at udføre sit arbejde i overensstemmelse med den fastlagte tidsplan. En sådan forstyrrelse kan blandt andet forekomme i form af:
- manglende adgang til arbejderne,
- uklarheder i projektet som bygherre forsømmer at afklare eller
- manglende strøm og afløbsinstallationer, som bygherre eller anden entreprenør har ansvaret for.
Sådanne forstyrrelser vil som regel medføre meromkostninger for entreprenøren, herunder øgede omkostninger til forlænget byggepladsdrift og eventuelt manglende mulighed for at benytte mandskabet på andre entrepriseopgaver. De krav som opstår på baggrund af forstyrrelser, kaldes forstyrrelseskrav. Entreprenøren kan søge disse meromkostninger dækket, men det forudsætter dog, at entreprenøren har reklameret korrekt og sikret beviser for forstyrrelsen. Herudover skal entreprenøren også være i stand til at dokumentere tabet.
Hvordan håndteres forstyrrelseskrav?
Et forstyrrelseskrav skal behandles under reglerne for forsinkelse. Når entreprenøren oplever at blive forstyrret i at udføre sit arbejde i henhold til tidsplanen, skal entreprenøren omgående reklamere over den forlængede byggeperiode.
Af bevismæssige hensyn anbefales det, at der altid reklameres skriftligt.
Ved en gennemgang af retspraksis på området fremgår det, at der stilles strenge krav til entreprenørens reklamation ved erstatning eller godtgørelse for forsinkelse. Det antages, at der gælder en reklamationsregel svarende til KBL § 27, hvorefter kreditor ”uden ugrundet ophold” skal afgive ”neutral reklamation”, for at bevare sin ret til senere at påberåbe sig forsinkelsen, og fremsætte krav i anledning af forstyrrelse.
Der gælder dog en undtagelse for denne hovedregel. Hvis bygherren ”vidste eller burde vide”, at der senere ville blive gjort et forsinkelseskrav gældende, bliver entreprenørens forsinkelseskrav ikke afskåret som følge af manglende reklamation. En sådan viden kan bygherren for eksempel være i besiddelse af, hvis der gentagende gange er blevet ændret på tidsplanerne, eller entreprenøren i lange perioder ikke har haft adgang til byggepladsen. Bygherre burde i så fald vide, at entreprenøren har haft meromkostninger som følge af den forlængede byggeperiode, og at bygherre højest sandsynligt vil blive mødt med et krav i anledning heraf fra entreprenøren.
Kravene til dokumentation af et forstyrrelseskrav
Foruden entreprenørens underretning om den forlængede byggeperiode til bygherre, skal der foreligge et sikkert bevis for entreprenørens ret til tidsfristforlængelse og for at forsinkelsen har medført et tab. Den, der påberåber forstyrrelsen, har bevisbyrden, og det vil således være entreprenøren, som skal løfte bevisbyrden for forstyrrelsen og det lidte tab.
Som bevis for forstyrrelsen kan der fremlægges dokumentation ved skriftligt materiale i form af mailkorrespondance, ændrede tidsplaner og byggemødereferater, men forstyrrelseskravet vil også kunne dokumenteres ved vidneforklaringer afgivet under hovedforhandlingen. Her vil det ofte være en fordel, hvis det er muligt at få andre entreprenører, som også har haft deres gang på pladsen til at afgive vidneforklaring, hvor de kan bekræfte, at de tilsvarende har oplevet problemer med forstyrrelser under byggeperioden.
Rettens praksis viser, at der skal foreligge bevis for det lidte tab i form af dokumentation for tabets størrelse. Dette krav skal opfyldes ved, at entreprenøren fremlægger specificerede opgørelser over, hvornår og i hvilket omfang, der har været meromkostninger, herunder ekstra tidsforbrug, øgede omkostninger til leje af værktøj, maskiner mv.
Har emnet om forstyrrelser i byggeforhold vækket din interesse og ønsker du at blive klogere på området, kan du med fordel læse Simon Heisings praksisnotat om forstyrrelser.
