Hvad skal parterne være opmærksomme på?
Entreprisens parter bør være opmærksomme på det forhold, at det klare udgangspunkt er, at hovedentreprenøren ikke hæfter for selvstændigt virkende underentreprenørers skadegørende handlinger uden for kontraktforhold. Samtidig bør parterne dog også have for øje, at dette udgangspunkt ligesom alle andre udgangspunkter ikke er uden undtagelser.
Den primære undtagelse, som parterne bør være opmærksomme på, er situationer, hvor underentreprenøren af hovedentreprenøren er blevet ansat til at udføre et særligt risikobetonet arbejde. I denne situation er det vigtigt, at hovedentreprenøren er bevidst om det forhold, at hovedentreprenøren risikerer et hæftelsesansvar.
Hvad er det klare udgangspunkt?
Udgangspunktet er, at en hovedentreprenør ikke hæfter for selvstændigt virkende underentreprenørers skadegørende handling uden for kontrakt – altså skade på tredjemands ting.
Rationalet bag dette udgangspunkt er, at man bør kunne overlade arbejde til en professionel part uden at blive mødt med et hæftelsesansvar.
Som det flere gange er nævnt er der dog alene tale om et udgangspunkt, hvorfor der naturligvis følger undtagelser til dette udgangspunkt.
Er der en central undtagelse til dette udgangspunkt?
Der er en central undtagelse til udgangspunktet om, at en hovedentreprenør ikke hæfter for en selvstændigt virkende underentreprenørs skadegørende handling på tredjemands ting. Denne undtagelse bliver særligt relevant i en situation, hvor underentreprenøren er gået konkurs.
Først og fremmest vil problemstillingen om hovedentreprenørens eventuelle hæftelse ikke være relevant at beskæftige sig med, hvis hovedentreprenøren selv kan pålægges et direkte erstatningsansvar. Kan tredjemand rette et direkte erstatningskrav efter hovedentreprenøren vil en eventuel hæftelse være underordnet.
Den centrale undtagelse til udgangspunktet om, at en hovedentreprenør ikke hæfter for en selvstændigt virkende underentreprenør er, når underentreprenøren skal udføre risikable arbejdsopgaver, hvor der foretages et strengere ansvarsvurdering. I en sådan situation har hvervgiveren (hovedentreprenøren) en særlig pligt til at sikre forsvarlighed og et tilstrækkeligt tilsyn. Sagt med andre ord, baserer undtagelsen sig på en konstatering af, at hvervgiveren (hovedentreprenøren) ikke skal kunne fralægge sig det strengere ansvar ved at give opgaven til en underentreprenør.
En hovedentreprenør kan altså ikke overlade al risikabelt arbejde, hvor der er en relativt stor risiko for pådragelse af et erstatningsansvar til en underentreprenør og herefter ikke føre tilsyn eller sikre sig, at underentreprenøren håndterer arbejdet forsvarligt.
Styret underboring er et eksempel på en arbejdsopgave, som er så risikobetonet, at hovedentreprenør ved overdragelse af opgaven skal føre et særligt tilsyn.
Hvad bør hovedentreprenører gøre?
Indledningsvist er det vigtigt at understrege, at udgangspunktet stadig er, at en hovedentreprenør ikke hæfter for selvstændigt virkende tredjemænds skade på tredjemands ting. Som det dog netop fremgår af ovenstående afsnit kan et hæftelsesansvar dog komme på tale.
Hovedentreprenører bør derfor i tilfælde af overdragelse af arbejdsopgaver, som er særligt risikobetonet føre et særligt tilsyn med netop disse arbejdsopgaver. Hovedentreprenøren bør derfor føre kontrol med underentreprenøren selv i de tilfælde, hvor underentreprenøren kan siges at være ekspert indenfor det risikobetonede arbejde.
Hovedentreprenører bør naturligvis også sikre sig, at de underentreprenører, der bliver antaget til at udføre et vis stykke arbejde er tilstrækkeligt kvalificeret og kompetente til at udføre opgaven tilfredsstillende. Dette gælder naturligvis indenfor alle områder, men særligt når der er tale om risikobetonede arbejdsopgaver er vurderingen af underentreprenøren vigtig.
Hovedentreprenøren vil også med fordel kunne kræve dokumentation for, at den selvstændigt virkende underentreprenør har en ansvarsforsikring, der dækker ansvar ved skade på tredjemands ting som følge af udførelsen af særligt risikobetonet arbejde.