Hvad skal parterne være opmærksomme på?
Entreprisens parter bør kende til muligheden for at benytte hurtig afgørelse efter AB 18 § 68. Hurtig afgørelse er som navnet med til at sikre parterne en væsentlig hurtigere løsning af deres tvist.
Brugen af hurtig afgørelse må derfor generelt siges at være til fordel for alle entreprisens parter.
Masser af muligheder for at løse tvisten
AB 18 indeholder en række forskellige muligheder for tvistløsning. Den traditionelle voldgifts-behandling bliver stadig i høj grad brugt. En central udfordring ved brug af voldgift er dog, at sådan en proces tager lang tid.
Tid er ofte lig med penge, hvorfor det forhold, at voldgiftsbehandlingen tager lang tid betyder, at entreprisens parter i visse tilfælde bør overveje mulighederne for at benytte en anden mulighed for tvistløsning.
Hurtig afgørelse – ny i familien
Muligheden for at benytte sig af hurtig afgørelse for entreprisens parter, blev tilføjet ved indførelsen af det nye AB-system. Muligheden for at benytte hurtig afgørelse følger af AB 18 § 68.
Ved hurtig afgørelse vil der blive udpeget en opmand, som vil træffe en afgørelse. Processen minder en del om almindelig voldgiftsbehandling. En central forskel er det forhold, at fristerne generelt er kortere ved brug af hurtig afgørelse.
Opmandens baggrund – juridisk eller anden faglig – afhænger i høj grad af tvistens emne. Mange forskellige tvister kan løses ved hurtig afgørelse. Hvad der kan løses ved brug af hurtig afgørelse, fremgår af AB 18 § 68, litra a-k. Som eksempler kan nævnes: Bygherrens ret til at forlange ændringer, entreprenørens ret til regulering af entreprisesummen og ret til tidsfrist-forlængelse.
Forudsætningen for at benytte hurtig afgørelse
En forudsætning for anvendelsen af hurtig afgørelse efter AB 18 er opfyldelsen af løsnings-trappen efter AB 18 § 64.
Det er derfor vigtigt, at parterne er opmærksomme på, at tvisten mellem parterne skal være forsøgt forligt og afklaret ved forhandlinger på projektleder- og ledelsesniveau.
Dette er naturligvis med til eventuelt at forlænge tvisteløsningen, hvis forhandlingen ikke munder ud i en aftale. Ofte baserer tvister sig dog på miskommunikation, hvorfor kravet om forhandling på projektleder- og ledelsesniveau bestemt har sin berettigelse.