AB 18
AB 18 reglerne blev, som titlen angiver, endeligt vedtaget i 2018 og blev gældende fra 1. januar 2019.
Da vi nærmer os årsskiftet og dermed fem års dagen er det nærliggende at se på, om reglerne fungerer efter hensigten.
I denne klumme kigger jeg lidt på de særlige regler om hurtige afgørelser.
Hvis du er i tvivl om, hvad en hurtig afgørelse er, skal jeg opfordre dig til at læse nogen af mine tidligere klummer om samme emne.
Hvad er entreprenørens største udfordring?
Et af hovedformålene med at lave de nye regler om hurtige afgørelser var, at sikre
entreprenørens likviditet.
Det er en velkendt problemstilling, at bygherre tilbageholder ofte meget store summer, hvis der opstår diskussioner med entreprenør om pris, tid eller kvalitet.
Derfor var det naturligt at nævne netop bygherres ret til tilbagehold eller modregning som den første mulighed/betingelse for at få en hurtig afgørelse.
I de første år efter reglernes vedtagelse var der tvivl om, hvorvidt en opmand i en sådan sag kunne tage stilling til, om bygherren kunne modregne på grund af dagbodskrav eller erstatningskrav som følge af forsinkelse.
Voldgiftsnævnet kom sidenhen frem til, at dette ikke kunne lade sig gøre: Nævnet har fundet, at de opremsede sagstyper, der kan behandles efter reglerne, ikke omfatter adgang til at få vurderet bygherres modregning på grund af dagbodkrav.
Hvorfor er dette et problem?
De fleste entreprisetvister omhandler flere forhold: Der er som oftest både diskussioner om mangler/kvalitet, forsinkelseskrav og krav fra entreprenørens side på ekstraarbejde.
Som bygherre er det derfor næsten altid relativ enkelt at afskære en entreprenør fra muligheden for at få sin betaling vurderet ved en hurtig afgørelse ved blot at hævde, at man modregner på grund af tidskrav såsom dagbod.
Dette reducerer værdien af hurtige afgørelser for en entreprenør ganske betydeligt.
Hvad er bygherres største udfordring?
For en bygherre er adgang til en hurtig afgørelse meget velegnet til eksempelvis at vurdere modregning på grund af mangel/kvalitet.
Derudover er det meget hensigtsmæssigt at få afklaret standpunktsrisikoen og de uendelige diskussioner, der opstår undervejs i byggerierne. Kort sagt: Det er nemt, hurtigt og billigt at finde ud af, om entreprenøren eller bygherre har ret.
For bygherre er problemet dog, at man ikke kan få en betalingsafgørelse, der overstiger det tilbageholdte beløb.
Hvis eksempelvis bygherre konstaterer mangler ved fundamentet, der udgør mange millioner udover tilbageholdet, kan han alene få en afgørelse, der giver ham ret til at modregne/tilbageholde i det, han nu mangler at betale. Ved større mangler vil dette ofte være helt utilstrækkeligt.
Hvorfor er dette et problem?
Hvis bygherre kan konstatere, at de kommende krav overstiger det, der kan rummes indenfor et tilbagehold, bliver det nødvendigt at anlægge en egentlig voldgift sag.
Fungerer reglerne i øvrigt?
Jeg vil i kommende klummer se på flere udfordringer forbundet med de hurtige afgørelser – og AB 18 reglerne i øvrigt.
Grundlæggende skal jeg dog fremhæve, at de hurtige afgørelser væsentligt reducerer tvister både i antal og størrelse.