HEISINGS KLUMME

Hvad er der blevet af standardforbeholdene?

Hver anden uge skriver entrepriseretsadvokat Simon Heising klummer om entreprisens og byggejuraens mange spørgsmål og tvister. I denne uge har han fokus på Dansk Byggeris standardforbehold. Herunder har han fokus på, hvor disse standardforbehold er blevet af, og om de stadig skal bruges med de nye AB 18-regler.
People

Hvad skal parterne være opmærksomme på?

Parterne skal være opmærksomme på, at standardforbeholdene fra de tidligere AB 92-regler er indarbejdet i de nye AB 18-regler.

Det betyder, at parterne ikke længere skal vedtage de tidligere standardforbehold.

Parterne skal ligeledes var opmærksomme på, at der ikke udarbejdes standardforbehold på AB 18, fordi det anbefales, at AB 18-systemet anvendes uden fravigelser.

Det forudsættes altså, at de nye AB 18-regler anvendes i sin helhed, og at fravigelser kun bør ske i tilfælde, hvor fravigelsen er velbegrundet og nødvendig i det konkrete aftaleforhold.

Skulle parterne alligevel have et ønske om at fravige dele af AB 18, skal parterne være opmærksomme på, at fravigelserne fortsat skal fremhæves tydeligt og udtrykkeligt og indgå i aftalegrundlaget.

Standardforbeholdene – hvad var det?

Dansk Byggeris standardforbehold blev brugt som supplering til de tidligere AB 92-regler.

Baggrunden for disse standardforbehold var, at man ud fra AB 92-betingelserne selv skulle tage større stilling som entreprenør, end hvad det er tilfældet med de nuværende AB 18-regler. Der var dog ikke mange entreprenører, der rent faktisk læste AB 92 og satte sig ind i denne.

Det var en af grundene til, at der var brug for nogle standardforbehold, der kunne stille entreprenøren bedre – også ifm. med nye tider.

Derudover var der i AB 92/ABT 93 ingen bestemmelser om entreprenørens ret til kompensation ved ekstraordinære materialeprisstigninger eller bestemmelser om indeksregulering.

Således kunne man henvise til standardforbeholdene, hvorefter de også var gældende for entreprisen. På den måde kunne man få adgang til bl.a. godtgørelse ved ekstraordinære materialeprisstigninger og indeksregulering.

Standardforbeholdene – hvor er de blevet af, og skal de bruges i dag?

Hvis AB 18 er aftalegrundlaget, kan standardforbeholdene ikke anvendes, og baggrunden herfor er, at standardforbeholdenes otte bestemmelser nu er blevet integreret i AB 18.

Bestemmelserne om godtgørelse fra standardforbeholdene findes mere eller mindre uforandret nu i AB 18 §§ 34 og 35 samt ABT 18 §§ 32 og 33. Reglerne er således ikke nye, men blot taget fra standardforbeholdene.
Indeksreguleringen findes nu i AB 18 § 34 og ABT 18 § 32, mens reguleringen af ekstraordinære materialeprisstigninger nu findes i AB 18 § 35 og ABT 18 § 33.

Hvad kan der ske, hvis man alligevel henviser til standardforbeholdene ved AB 18?

Det ses ikke sjældent, at der stadig henvises til standardforbeholdene, selvom der er vedtaget AB 18. Dette er dog en dårlig idé.

Så kan man nemlig ende i en diskussion om, hvorvidt der overhovedet er tale om en AB 18 eller en AB 92. Det kan man, da det første forbehold i standardforbeholdene netop fremhæver, at der er tale om en AB 92. Du skal derfor ikke henvise til standardforbeholdene, hvis du har vedtaget AB 18.

Hvilke standardforbehold kan du så henvise til ved AB 18?

Der udarbejdes ikke yderligere standardforbehold på det nye AB 18-system, fordi det anbefales, at AB 18-systemet anvendes uden fravigelser.

Det forudsættes altså, at de nye AB 18-regler anvendes i sin helhed, og at fravigelser kun bør ske i tilfælde, hvor fravigelsen er velbegrundet og nødvendig i det konkrete aftaleforhold.

Skulle parterne således alligevel have et ønske om at fravige dele af AB 18, skal fravigelserne fortsat fremhæves tydeligt og udtrykkeligt og indgå i aftalegrundlaget.