Hvad gør du, hvis entreprenøren går konkurs?

Hvad skal parterne være opmærksomme på?

I løbet af sommeren har byggebranchen oplevet et rekordstort antal konkurser blandt entreprenører. Inflation og materialeprisstigninger skaber stor usikkerhed og entreprenørens konkurs påvirker sjældent kun entreprenøren selv, men rammer ligeledes øvrige parter som bygherrer og underentreprenører.

Derfor er det vigtigt, at du som bygherre eller underentreprenør er så forberedt som muligt, så du er i stand til at begrænse konsekvenserne, hvis en konkurs rammer.

Parterne skal derfor være opmærksomme på de følgende råd til, hvordan du minimerer skadevirkningerne ved entreprenørens konkurs, så du undgår at blive unødigt hårdt ramt.

Hvordan nedsætter du din egen risiko?

1. Tjek økonomien hos den entreprenør, som du indgår aftale med. Tjek også regnskaberne løbende.
2. Hav styr på, at der er lavet betalingsplaner, der sikrer likviditeten. Følg op på betalingsplanerne løbende - og sørg for, at betalingssystemet giver mening.
3. Drop de skæve kontrakter. Læs kontrakten og hold dig fra skæve og urimelige kontraktvilkår.
4. Få styr på ”walk aways” og ”red flags” i kontrakter. Definér, hvad din forretning kan leve med og vær god til at sige ”nej tak”.
5. Hav styr på, at garantierne er fastsat.

Garantistillelse og modregning – hvad skal du være opmærksom på?

1. Husk på de nye AB 18-regler. Nu er bygherre ligestillet med entreprenøren ifm. garantistillelse.
2. Følg op på, om garantien er stillet inden otte dage. Der skal stilles en AB-garanti.
3. Vær opmærksom på ”garantistøvsugeren” med de nye AB 18-regler. I voldgiftsretten kan man få vurderet, om garantierne skal nedskrives. Dette er for at sikre, at man har en fremtidig garantiramme.
4. Benyt dig af muligheden for at få en hurtig afgørelse. Har modparten ret til at tilbageholde? Man kan få hurtig afgørelse vedr. de fleste modregningskrav. Altså behøver der ikke længere at være nogen løse ender i byggesager.

Hvilke faresignaler skal du være opmærksom på?

1. Kraftigt dalende kommunikation eller forandringer i kommunikationen fra entreprenøren - reagér på det!
2. Sene betalinger - eller senere betalinger.
3. Frafald af medarbejdere. Medarbejderne ved det oftest før kunderne, når konkursen er på vej. Tal med projektledere og andre medarbejdere, der forlader entreprenøren.
4. ”Anders And-indsigelser”. Opfundne og udokumenterede indsigelser der pludseligt dukker op – f.eks. mangelsindsigelser.
5. Underentreprenører der afslutter samarbejdet. Tal med underentreprenørerne og find ud af, hvad der foregår.
6. Regnskaberne – hold øje med dem!

Skaden er sket – hvad er udført, og hvad er der betalt for?

1. Få lavet en stadeopgørelse og dan dig et overblik.
2. Sørg for ikke at ophæve kontrakten.

Hvordan griber du det hele an?

1. Stands ulykken. Få overblikket ved at lave en stadeopgørelse. Få styr på parterne, der er involveret, og hvordan økonomien ser ud lige nu.
2. Få lavet en bruttoliste over hvilke punkter, I er uenige om.
3. Overvej om konkursboet vil indtræde. Kontrakten bliver nemlig ikke automatisk ophævet. Skriv til boet – et manglende svar fra boet vil medføre, at retten til at indtræde bortfalder.
4. Vær sikker på at kunne dokumentere over for konkursboet, at I har begrænset tabet. Dækningskøb kan nemlig koste væsentligt mere. Indhent flere tilbud og overinformér boet om processen.
5. Overvej hvilke forsikringer, der dækker. Med AB-reglerne er der f.eks. en erhvervs- eller produktansvarsforsikring. Få derudover anmeldt evt. krav.
6. Træk på garantier for de merudgifter, I har pga. dækningskøbet. Husk dokumentation for tabsbegrænsning og for de forskellige tilbud, I har indhentet.
7. Tøm viden ud af underentreprenørerne. Der er et kæmpe videnstab ved at få en ny entreprenør. Undgå at de skal starte forfra, og betal eventuelt for at få noget viden fra dem.
8. Tøm viden ud af ledende medarbejdere og projektledere og få dem involveret. Betal dem eventuelt for informationerne i stedet for at starte forfra.