Klumme

Hvem bærer risikoen for ekstraarbejder som følge af skader og forringelser på igangværende arbejder?

Heisings klumme: Ved udførelsen af projekter, kan der under forløbet komme skader og forringelser på igangværende arbejder, som kan medføre ekstraarbejder. Det er derfor væsentligt at se på, hvordan disse problemstillinger skal håndteres, og hvem der hæfter for omkostningerne herved.
People

Udførelsen af entreprisearbejder, sker hovedsageligt over en længere periode. Under udførelsestiden kan der forekomme skader og/eller forringelser på byggeprojektet. Entreprisearbejderne risikerer under forløbet derfor at blive ødelagt eller i værste tilfælde ligefrem at bortkomme.

Dette kan skyldes flere forhold, herunder blandt andet udefrakommende forhold samt forhold, der kan henregnes til bygherren eller andre entreprenører tilknyttet projektet.

Ved udefrakommende forhold, som ingen af entreprisens parter kan bebrejdes, er der eksempelvis tale om vejrforhold som lyn, storm og kraftig regn.

Skyldes skaderne eller forringelserne imidlertid entreprenørens egne forhold, kan dette ikke henregnes som ekstraarbejde. Entreprenøren må i sådanne tilfælde foretage udbedring for egen regning.

Såfremt der sker ødelæggelse på en del af eller hele arbejdet inden aflevering har fundet sted, er det formentligt nødvendigt at foretage udbedring eller omgørelse af arbejderne inden afleveringsforretning.

Det er herefter væsentligt at se på, om entreprenøren i forbindelse med de nødvendige arbejder har krav på tillægsvederlag. Ved udbedring af skaderne med det samme, kan der ske aflevering af arbejderne i overensstemmelse med kontrakten.

Det økonomiske ansvar

Spørgsmålet besvares afhængigt af, hvem af parterne, der bærer risikoen for kontraktsarbejdet samt materialerne under udførelsestiden.

Såfremt bygherren har risikoen for skader og forringelser under arbejdets udførelse, vil entreprenøren have krav på betaling som ekstraarbejde.

Såfremt entreprenøren bærer risikoen herfor, skal arbejderne som hovedregel udføres for entreprenørens egen regning.

Entreprenørens risiko

Ud fra et almindeligt entrepriseretligt princip, påhviler det som udgangspunkt entreprenøren, at bære risikoen for skader og forringelser på igangværende arbejder.

Dog overgår risikoen til bygherren, når der er sket aflevering eller ibrugtagen af arbejderne. Ved ibrugtagen forstås det tidspunkt, hvor bygherren de facto anvender byggeriet til det endeligt sigtede formål.

Det påhviler entreprenøren, at aflevere arbejderne i overensstemmelse med kontrakten. Det er derfor også entreprenøren, der er nærmest til at bære risikoen for følgerne af, at der indtræder en hændelig skade.

Det fremgår derfor, i overensstemmelse hermed om risikoens overgang efter AB 18 § 27, stk. 1, 1. pkt., at entreprenøren bærer risikoen for skade på eller bortkomst af arbejde og materialer indtil afleveringen.

Ydermere fremgår det af bestemmelsens andet led, at det samme gælder for materialer, der er leveret af bygherren og er kommet entreprenøren i besiddelse.

Det fastslås i AB 18 § 27, stk. 4, at entreprenøren har pligt til at vedligeholde udførte arbejder indtil afleveringen, hvorfor entreprenøren også skal reparere og udbedre de eventuelle skader, der måtte påføres arbejderne inden afleveringen har fundet sted.

Derfor bærer entreprenøren den fulde risiko for arbejdet indtil afleveringen eller ibrugtagen har fundet sted. Dog er undtagelsen hertil, at såfremt skader og forringelser kan henregnes til bygherrens forhold eller noget, der kan identificeres med bygherren, kan dette derimod ikke henføres til entreprenøren, jf. AB 18, § 27, stk. 2. Dette gælder ligeledes i tilfælde af force majeure, hvilket også fremgår direkte af bestemmelsen.

Hvad er konsekvensen af, at entreprenøren bærer risikoen indtil aflevering eller ibrugtagen har fundet sted?

Konsekvensen af, at entreprenøren bærer risikoen for arbejderne indtil afleveringen eller ibrugtagen har fundet sted er, at bygherren af entreprenøren kan forlange vederlagsfrie reparationer og udbedringer af arbejderne.

Dette betyder, at entreprenøren ikke modtager betaling for ekstraarbejder som følge af udefrakommende forhold, hvilket også er fastslået i voldgiftspraksis.

Såfremt entreprenøren ikke foretager de nødvendige udbedringer eller reparationer på arbejderne, er konsekvensen, at entreprenøren heller ikke kan forlange betaling for det udførte, men beskadigede arbejde.

Dog gælder entreprenørens pligt til at foretage vederlagsfri udbedring af skader og forringelser ikke, hvis afhjælpningen er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter, jf. AB 18 § 51. Der gælder således en offergrænse.

Hvornår ophører entreprenørens risiko?

Som nævnt ophører entreprenørens risiko for skade på eller bortkomst af arbejder og materiel ved afleveringen eller ibrugtagen. Herefter overgår risikoen til bygherren.

Sker der imidlertid skader eller forringelser på byggeriet efter afleveringen eller ibrugtagen, som kan henføres til entreprenørens forhold, bærer entreprenøren fortsat omkostningerne herfor.

Indeholder entreprisen flere entrepriser med delafleveringer, sker risikoens overgang fra entreprenøren til bygherren ved delafleveringen af det pågældende arbejde, og dermed ikke ved den endelige aflevering af hele entreprisen.

Kort om entreprenørernes indbyrdes skadeforvoldelser på igangværende arbejder

Såfremt der forvoldes skader på arbejdets materialer indbyrdes mellem entreprenørerne, er dette uvedkommende for bygherren, jf. AB 18 § 27, stk. 3. Det kan derfor forudsætningsvist udledes af bestemmelsen, at det ikke er bygherrens risiko. Bestemmelsen omfatter derfor kun entreprenørers indbyrdes skadeforvoldelser uden for kontrakt.

Hvad skal parterne være opmærksomme på ved ekstraarbejder som følge af skader og forringelser på igangværende arbejder?

Parterne skal være opmærksomme på, hvem der bærer risikoen for kontraktsarbejdet samt materialerne under udførelsestiden.

Skyldes ekstraarbejderne imidlertid skader eller forringelser som følge af entreprenørens egne forhold, skal entreprenøren foretage ekstraarbejderne for egen regning.