Entreprisearbejder i form af bygninger er, når de opføres under åben himmel, mere udsatte ved usædvanlige vejrforhold indtil byggeriet står færdigt med tag, mure og vinduer, end mange andre produktformer. Anlægsarbejder er derfor også påvirket af vejrforhold, da disse udføres under åben himmel, og dermed hele tiden bliver påvirket af vejrforhold.
Vejrforhold af en vis art kan i nogle tilfælde medføre, at entreprenørens arbejde bliver mere omkostningsfuldt, beskadiget og/eller forsinket. Dette betyder også, at såfremt usædvanlige vejrforhold påvirker tidsplanen, kan entreprenøren i visse tilfælde have krav på tidsfristforlængelse, jf. AB 18 § 39, stk. 1, litra c samt litra d.
Derudover kan usædvanlige vejrforhold nødvendiggøre, at man iværksætter særlige foranstaltninger. I vinterperioden kan ekstrem kulde medføre, at en betonentreprise ikke kan gennemføres, uden at der skal ske en udlægning af vintermåtter – hvilket er mere omkostningsfuldt for entreprisen.
Derudover kan nedbør medføre ekstraordinær iværksættelse af pumpnings-/dækningsarbejder ved eksempelvis gravearbejder. Ydermere kan snefald medføre snerydning og kulde kræve opvarmning mv.
Alle disse forskellige foranstaltninger må derfor, afhængig af vejrforholdene, formentlig iværksættes, før arbejderne kan fortsætte, og dermed for at tidsplanen kan overholdes.
Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse
Som nævnt kan entreprenøren i visse tilfælde have krav på tidsfristforlængelse grundet usædvanlige vejrforhold. Det fremgår af AB 18 § 39, at entreprenøren har ret til forlængelse af tidsfrister, når arbejdets udførelse forsinkes som følge af en række begivenheder, som er nærmere opregnet i bestemmelsen.
Af AB 18 § 39, stk. 1, litra c fremgår det, at entreprenøren kan kræve tidsfristforlængelse som følge af blandt andet usædvanlige naturbegivenheder. Ydermere fremgår det af AB 18 § 39, stk. 1, litra d, at usædvanlig nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, der er med til at forsinke eller forhindre arbejdet, også kan give entreprenøren ret til tidsfristforlængelse.
Det er derfor relevant at se på, om entreprenøren kan kræve tillægsvederlag for de foranstaltninger, der måtte være nødvendige at iværksætte på baggrund af vejrforhold.
På den ene side skal entreprenøren, ved udarbejdelsen af sit tilbud, tage eventuelle vejrforhold i betragtning.
På den anden side kan det også være umuligt for entreprenøren at forudse vejrforholdene, hvilket kan komme som en stor overraskelse. Det kan derfor være svært for entreprenøren helt at kalkulere eventuelle vejrforhold ind i sit tilbud.
Det eneste, som er sikkert (efter en gammel talemåde) er, at vejret aldrig bliver, som man havde forudsat.
Spørgsmålet om vejrets forhold er derfor altid et risikospørgsmål, man må have med i sine betragtninger.
Naturbegivenheder ud over det sædvanlige
Ved usædvanlige naturbegivenheder tænkes der ofte på situationer, som er ekstraordinære, og dermed bedst kan beskrives som voldsomme naturforhold, der kan forårsage store ødelæggelser og/eller tab af menneskeliv.
Disse usædvanlige naturbegivenheder er typisk: kraftige jordskælv, oversvømmelser, vejrfænomener som f.eks. orkaner, tyfoner mv. Dog opstår naturkatastrofer af sådanne arter sjældent i lande som Danmark. Det er derfor også fastslået i voldgiftspraksis, at helt ekstreme vejrforhold i Danmark ikke er ensbetydende med, at dette også bliver karakteriseret som en usædvanlig naturbegivenhed.
Voldgiftspraksis har derfor også fastslået, at der skal meget til, før et vejrforhold kan karakteriseret som en usædvanlig naturbegivenhed. I entrepriseretten beskrives disse derfor oftest som force majeure-lignende omstændigheder.
Usædvanlige naturbegivenheder er reguleret i AB 18 § 39, stk. 1, litra c, og kan derfor give entreprenøren ret til at kræve tidsfristforlængelse.
Hvem bærer vederlagsrisikoen i forbindelse med usædvanlige naturbegivenheder?
I tilfælde af force majeure bærer hver part vederlagsrisikoen herfor, hvilket også er tilfældet ved usædvanlige naturbegivenheder. Baggrunden for, at entreprenøren hverken har krav på erstatning eller godtgørelse, såfremt arbejdet forsinkes, ligger derfor forudsætningsvist i vederlagsrisikoen.
Ydermere har entreprenøren heller ikke krav på tillægsvederlag for ekstraarbejder, såfremt en usædvanlig naturbegivenhed forvolder skade eller forringelse på et igangværende arbejder.
Derfor bærer entreprenøren risikoen for arbejdet (herunder beskadigelsesrisikoen), indtil afleveringen har fundet sted, eller til når der er sket ibrugtagen. Derimod har bygherren ikke krav på vederlagsjustering som følge af forsinkelser på baggrund af usædvanlige naturbegivenheder.
Dette betyder således, at entreprenøren, såfremt der ikke foreligger anden aftale herom, selv bærer meromkostningerne til de ekstraarbejder, som usædvanlige naturbegivenheder vil kunne nødvendiggøre. Dermed siges det også, at entreprenøren kun har krav på tillægsvederlag, såfremt der mellem parterne er indgået en særskilt aftale herom.
I praksis ses det også, at entreprenøren betinger sig retten til tillægsvederlag, såfremt usædvanlige naturbegivenheder skulle forekomme, og dette medfører ekstraarbejder.
Grundet de meget milde vejrforhold i Danmark, er voldgiftspraksis ikke særlig omfangsrig på området for usædvanlige naturbegivenheder. Ydermere er voldgiftspraksis ikke så omfattende, da entreprenøren som udgangspunkt bærer risikoen herfor, medmindre andet særskilt er aftalt mellem parterne.
Usædvanligt vejrlig
Vejrlig kan forårsage, at der kan ske forhindringer eller forsinkelser på udførelsen af entreprisen grundet vejrforhold.
Eksempler på vejrlig kan være storm, snefald, nedbør mv., hvilket også fremgår af AB 18 § 39, stk. 1, litra d. Efter denne bestemmelse har entreprenøren ret til tidsfristforlængelse på entreprisen grundet vejrlig, når disse forekommer i et væsentligt større omfang, end sædvanligt for den pågældende årstid og egn.
Vejrlig kan derfor være med til at forhindre eller vanskeliggøre udførelsen af igangværende arbejder, hvilket i visse tilfælde kan medføre ekstraarbejder.
Parterne skal - ligesom ved usædvanlige naturbegivenheder - også i kontrakten tage vejrligsforhold med i betragtning. De bør derfor tage højde for vejrligsspilddage i sædvanligt omfang ved fastlæggelsen af arbejdsplanen.
Konsekvensen af vejrlig
Entreprenøren har kun krav på tidsfristforlængelse på baggrund af vejrlig, såfremt det forekommer i et væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn, jf. AB 18 § 39, stk. 1, litra d.
Såfremt vejrlig må siges at være sædvanligt, må entreprenøren derfor - for egen regning - bekoste de foranstaltninger, der er nødvendige for at overvinde hindringerne. Man forventer eksempelvis kraftig nedbør og blæst i oktober måned. Entreprenøren må derfor tage dette med i sine overvejelser, såfremt arbejdet skal udføres i oktober måned.
Det fremgår ikke af AB 18, hvorvidt entreprenøren kan kræve tillægsvederlag for ekstraarbejder, der udspringer af usædvanligt vejrlig. Hvorvidt entreprenøren har krav på dette må bero på, om det er en bygherre- eller entreprenørrisiko. Der er dog flere forhold, der taler for, at dette bør være entreprenørens risiko, da entreprenøren blandt andet også bærer risikoen for usædvanlige naturbegivenheder.
Hvad er vigtigt at huske på ved usædvanlige vejrforhold?
I praksis og efter de danske forhold indtræder usædvanlige naturbegivenheder, meget sjældent i Danmark, hvorimod det er mere almindeligt, at der forekommer usædvanlig vejrlig.
Usædvanlige naturbegivenheder
Som udgangspunkt bærer entreprenøren risikoen for usædvanlige naturbegivenheder, og kun ved særskilt aftale mellem parterne kan dette udgangspunkt fraviges og dermed at entreprenøren kan kræve særskilt vederlag herfor.
Som entreprenør er det derfor altid væsentligt at lave en særskilt aftale om usædvanlige naturbegivenheder, med henblik på at modtage tillægsvederlag for eventuelle ekstraarbejder som følge af heraf, eller i sit tilbud at betinge sig retten til tillægsvederlag for ekstraarbejder som følge af usædvanlige naturbegivenheder.
Usædvanlig vejrlig
Som udgangspunkt bærer entreprenøren risikoen for usædvanlig vejrlig. Dette betyder også, at entreprenøren ikke kan kræve tillægsvederlag for de ekstraarbejder, som usædvanlig vejrlig måtte medføre. Dog har parterne mulighed for særskilt at aftale, at entreprenøren kan få tillægsvederlag for ekstraarbejder grundet vejrlig forhold.
Det er derfor en god idé for entreprenøren – ligesom ved usædvanlige naturbegivenheder - at indføre aftaler om vederlag for usædvanlig vejrlig i kontrakten.