Ved en entreprise er det entreprenørens ydelse og kerneopgave at udføre arbejdet. Udgangspunktet er således, at entreprenøren er ansvarlig for eventuelle fejl ved den valgte udførelsesmetode.
En forkert udførelsesmetode vil i de fleste tilfælde først vise sig efter afleveringen af byggeriet. Problemstillingen skal i disse tilfælde behandles efter AB 18 § 47 (tidligere AB 92 § 30).
Såfremt den valgte udførelsesmetode allerede før afleveringen af byggeriet kan konstateres at være forkert eller uhensigtsmæssig, vil bygherren sædvanligvis forlange ændringer i den valgte udførelsesmetode eller forlange, at entreprenøren omgør arbejderne via en ny udførelsesmetode.
Det store spørgsmål er herefter, om entreprenøren kan kræve ændrings- eller omgørelsesarbejderne betalt som ekstraarbejder?
Ved indgåelsen af entrepriseaftalen har bygherren en særlig opfordring til at præcisere eventuelle specielle forventninger eller ønsker til udførelsesmetoden. Som minimum vil bygherren i udbudsmaterialet have foretaget en beskrivelse af det ønskede slutprodukt, mens det almindeligvis vil være overladt til entreprenøren at fastlægge de nærmere rammer for arbejdsprocessen. Da entreprenørens kontraktforpligtelse er arbejdsudførelsen, er entreprenøren den nærmeste til at bære eventuelle vederlagsmæssige konsekvenser ved en valgt udførelsesmetode, der ikke giver et tilfredsstillende resultat. Entreprenøren bærer derfor som udgangspunkt risikoen for udførelsen af arbejdet.
AB 18 § 12, stk. 1, 1. pkt. (tidligere AB 92 § 10, stk. 1, 1. pkt.) fastslår i overensstemmelse hermed: ”Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt og i overensstemmelse med bygherrens anvisninger.”
Hvad hvis entrepriseaftalen giver entreprenøren mulighed for flere forskelligartede metodeanvendelser?
Entreprenøren har valgfrihed såfremt entrepriseaftalen giver mulighed for flere forskelligartede metodeanvendelser, da disse i så fald ligger inden for bygherrens beskrivelse i grundlaget for entreprenørens tilbud. Entreprenørens valgfrihed har ikke direkte hjemmel i AB 18 (tidligere AB 92), men det følger forudsætningsvis af AB 18 § 12, stk. 1 (tidligere AB 92 § 10, stk. 2), at ”entreprenøren skal levere alle materialer og præstere alle nødvendige biydelser til færdiggørelse af arbejdet.” Samtidig har entreprenøren generelt en forpligtelse til at aflevere byggeriet mangelfrit, jf. AB 18 § 45, stk. 2 (tidligere AB 92 § 28, stk. 2).
Hvad hvis entrepriseaftalen ikke angiver specifikke udførelsesmetoder og bygherren ikke har givet instrukser?
Såfremt udbudsmaterialet ikke angiver specifikke udførelsesmetoder og bygherren ikke efterfølgende har instrueret entreprenøren i, hvorledes arbejdet skal udføres, er entreprenøren forpligtet til at udføre arbejdet ”fagmæssigt korrekt”. Arbejdet skal således udføres i overensstemmelse med god byggeskik, hvorfor bygherren kan forvente det sædvanlige og gennemsnitlige fra entreprenøren. Ønsker bygherren herefter et bedre eller ringere resultat, må han gå frem efter ændringsreglerne.
Entreprenøren skal næsten altid træffe en lang række valg vedrørende udførelsen af entreprisen uanset detaljeringsgraden af projektmaterialet. Dette kan eksempelvis være svejsedetaljer, skruestørrelser, mængden af mørtel mellem mursten m.v. Entreprenøren har således altid beslutningskompetencen vedrørende udførelsesmetoden for en række forhold.
Hvad hvis bygherren stiller krav om en specifik (og fordyrende) udførelsesmetode?
Såfremt bygherren efter aftalens indgåelse fremsætter krav om en specifik og fordyrende udførelsesmetode, vil entreprenøren have krav på tillægsvederlag efter AB 18 § 23 (tidligere AB 92 § 14).
Bygherren har beskrevet udførelsesmetoden
Entreprenøren skal udføre arbejdet i overensstemmelse med entrepriseaftalen. Fremgår det af udbudsmaterialet eller aftalegrundlaget, at bygherren har stillet konkret krav til entreprenørens udførelsesmetode, er entreprenøren forpligtet til at udføre entreprisen i overensstemmelse hermed, hvilket også gør sig gældende, såfremt bygherren i udførelsesfasen giver anvisninger efter AB 18 § 26, stk. 1 (tidligere AB 92 § 15).
I tilfælde, hvor bygherren har anvist specifikke udførelsesmetoder, er entreprenøren forpligtet til at udføre arbejdet i overensstemmelse med disse anvisninger. Hvorvidt de beskrevne fremgangsmåder er hensigtsmæssige eller ej, behøver entreprenøren i sådanne tilfælde som udgangspunkt ikke at gøre sig overvejelser om, men såfremt entreprenøren i kraft af sin fagkundskab burde have gjort indsigelse mod de af bygherren valgte udførelsesmetoder, er han forpligtet til at underrette bygherren herom.
Entreprenøren er ansvarlig for, at bygherrens krav opfyldes. Der vil som udgangspunkt være tale om mangler, hvis entreprenørens arbejde ikke udføres i overensstemmelse med bygherrens krav, og entreprenøren ikke omgør arbejdet inden afleveringen. De forhold, der typisk leder til fejl, er hvor entreprenøren enten misforstår kontraktens krav, eller hvor entreprenøren mangler evne til at følge kontraktens krav.
Forkerte eller uhensigtsmæssige valg af udførelsesmetoder kan karakteriseres som udførelsesfejl eller projektfejl. Kategoriseringen er imidlertid uden betydning for bygherrens ansvar, da han bærer risikoen uanset om bygherrens uheldige udførelsesvalg betragtes som en projektfejl eller en udførelsesfejl. Bygherren skal således betale entreprenørens eventuelle ændrings- eller omgørelsesarbejder som ekstraarbejder, såfremt bygherren har anvist en specifik udførelsesmetode, som under udførelsen viser sig uegnet for byggeriet.
Parterne skal således være opmærksomme på, at entreprenøren har valgret inden for udbudsmaterialets beskrivelse, mens bygherren må betale entreprenøren et tillægsvederlag for eventuelle ønskede ændringer, der kræver anvendelse af en mere besværlig (og dyrere) arbejdsmetode. Kan en fejl imidlertid henføres til entreprenørens valg af udførelsesmetode, må entreprenøren udføre de nødvendige arbejder for at ændre eller omgøre arbejdet. Såfremt entreprenøren har valgt en udførelsesmetode, der ikke kan anvendes, og han således må anvende en dyrere og mere besværlig udførelsesmetode, er dette som udgangspunkt bygherren uvedkommende. Eventuelle omkostninger i forbindelse hermed, må entreprenøren således selv bære.
Ved bygherrens beskrivelse af udførelsesmetoden skal entreprenøren være opmærksom på at gøre indsigelse mod de af bygherren valgte udførelsesmetoder, såfremt de strider med eventuelle fagkundskabsmæssige overvejelser.