Som følge af entreprenørens valg af materialer, er det væsentligt at konkludere, om der i entreprisen er anvendt forkerte materialer, eller om der foreligger fejl og mangler på de valgte materialer. En anvendelse af forkerte materialer i et byggeri kan medføre ekstraarbejder ved blandt andet tillægs- eller omgørelsesarbejder.
I bygge- og anlægsprojekter er det sædvanligt, at der anvendes forskellige materialer. Nogle materialer kan ”håndkøbes” og er masseproduceret, mens andre materialer skal forarbejdes/tilpasses specifikt (specialfremstilles) med henblik på opfyldelsen af den enkelte entreprise.
Hvornår kan man konstatere, om der er anvendt et forkert materiale, eller om der foreligger fejl ved de valgte materialer? Det er formentlig først efter den endelige aflevering af projektet, at det kan konstateres, hvorvidt der er anvendt forkerte materialer, eller om der ved de valgte materialer foreligger fejl heri.
Hvad skal man gøre, såfremt der konstateres mangler ved materialerne efter afleveringen?
Såfremt der konstateres mangler ved materialerne efter afleveringsforretningen, skal denne problemstilling behandles efter reglerne i AB 18 § 47, der omhandler mangler:
AB 18 § 47 omhandler mangler ved et byggeri og fastslår:
”Er arbejdet ikke udført i overensstemmelse med § 12, stk. 1 og 2, foreligger der en mangel.”
Ydermere fremgår det af AB 18 § 47, stk. 2:
”Såfremt materialet ikke er som aftalt, foreligger der en mangel.”
Dog foreligger der ikke mangler ved valget af materialer, såfremt det af entreprenøren kan godtgøres, at der ikke findes de kontraktmæssige materialer, eller at denne ikke har mulighed for at fremskaffe disse, blandt andet grundet krig, indførelsesforbud eller lignende, jf. AB 18 § 47, stk. 2, litra a og b.
Såfremt bygherren før afleveringen opdager, at der er anvendt forkerte materialer, og/eller at der foreligger mangler herved, kan bygherren på baggrund af dette enten forlange projektændringer, eller forlange at entreprenøren omgør arbejdet med den korrekte/kontraktmæssige brug af materialer.
Hvis en bygherre forlanger, at arbejdet skal ændres eller omgøres, og de korrekte materialer skal anvendes, kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt entreprenøren for disse arbejder kan kræve betaling som ekstraarbejder. Det er derfor væsentligt, hvem der har truffet materialevalget.
Såfremt det er entreprenøren, der har valgt materialerne, efter bygherrens ønske, skal disse være af sædvanlig og god kvalitet, jf. AB 18 § 12, stk. 1, 2. pkt. Entreprenøren har valgret for de pågældende materialer inden for udbudsmaterialets beskrivelse.
Hvis bygherren efterfølgende kommer med specifikke og eventuelt dyrere ønsker til materialerne - efter aftaleindgåelsen - har entreprenøren krav på tillægsvederlag for disse, jf. AB 18 § 23.
Såfremt entreprenøren vælger materialer, som er uanvendelige eller forkerte og derfor kan føre til, at byggeriet udføres forkert, må dette som udgangspunkt henregnes som en entreprenørfejl, og bør korrigeres inden afleveringen. I dette tilfælde er det derfor entreprenøren, der bærer omkostningerne i forhold til ændrings- og omgørelsesarbejder, som er nødvendige for korrekt opfyldelse af entreprisen og er således ikke ekstraarbejder.
At entreprenøren i udgangspunktet bærer omkostningerne for sit materialevalg gælder dog ikke ubetinget. Risikoen for materialevalget kan henregnes til bygherren, såfremt der foreligger udviklingsskader med generel uanvendelighed – dog er det sjældent i praksis, at der konstateres udviklingsskader før afleveringen af byggeriet.
Efter omstændighederne kan det forekomme, at en entreprenør ikke har indflydelse på materialevalget. Dette betyder, at entreprenøren ved valget af materialerne ikke har valgfrihed.
For det første har en entreprenør ikke indflydelse på valget af materialer, såfremt det er bygherren, der vælger disse. Dette forekommer imidlertid sjældent i praksis, da det typisk er overladt til entreprenøren at vælge materialerne inden for udbudsmaterialets beskrivelse.
For det andet har en entreprenør ikke indflydelse på valget af materialer, såfremt bygherren allerede har indkøbt disse – her er derfor tale om en bygherreleverance.
For det tredje har en entreprenør ikke indflydelse på valget af materialer, hvis entreprenøren som fuldmægtig for bygherren indkøber de pågældende materialer i denne autorisation. Denne situation forekommer dog meget sjældent i praksis, og det er endnu ikke set i rets- og voldgiftspraksis.
Da entreprenøren ikke har indflydelse på valget af materialer, vil fejl og mangler ved materialerne som udgangspunkt ej heller blive henregnet til entreprenørens ydelse, da entreprenøren ikke bærer risikoen herfor. På baggrund af dette kan entreprenøren som hovedregel derfor kræve vederlag for ekstraarbejder i form af omgørelses- og ændringsarbejder på byggeriet.
Dog kan entreprenøren, grundet sin viden på området, ifalde ansvar for materialefejl, såfremt entreprenøren burde have indset og oplyst bygherren om, at materialerne ville medføre fejl og mangler på byggeriet.
Parterne bør ved indgåelsen af kontrakten være opmærksomme på, hvem der har materialevalget og om bygherren eventuelt stiller specifikke krav til disse.
Har entreprenøren herefter frit materialevalg, er det væsentligt at entreprenøren er opmærksom på, at vælge materialer af sædvanlig og god kvalitet i overensstemmelse med AB 18 § 12, stk. 1, 2. pkt., for at undgå efterfølgende at ifalde ansvar for materialevalget.
For at være sikker på, at man som entreprenør vælger materialer, der lever op til disse krav, er det anbefalelsesværdigt at rådføre sig med eksperter inden for området i relation til den konkrete entreprise.
Har man som bygherre valgt selv at stå for materialevalget, er det ligeledes anbefalelsesværdigt at rådføre sig med eksperter inden for området, da bygherren ved efterfølgende mangler i sådanne tilfælde har ansvaret.