Hvad skal parterne være opmærksomme på?
Beføjelsen til at standse arbejdet og hæve aftalen kan medføre problemer i praksis. En bygherre kan f.eks. gøre gældende, at der er påløbet dagbøder, hvorfor han holder betalingen tilbage. Entreprenøren kan samtidig være af den overbevisning at have krav på tidsfristforlængelse, og at der dermed ikke er tale om et forhold, der udløser dagbøder. Hvem der har ret må bestemmes ved f.eks. voldgift, og man påtager sig således en risiko for standsningens berettigelse – en såkaldt standpunktsrisiko. Hvis det senere fastlås, at en ophævelse ikke var berettiget, har den hævende part derved selv væsentligt misligholdt aftalen og pådraget sig et erstatningsansvar.
Det vil være en fordel at finde en forligsmæssig løsning eller i det mindste en måde at ”parkere problemet” på. Entreprenøren kan f.eks. frafalde en del af kravet og bygherren kan betale en anden del. Bygherren er under alle omstændigheder forpligtet til at betale tilgodehavender, som parterne er enige om.
Er bygherren forpligtet til at betale entreprenøren?
Bygherren har en række forpligtelser i henhold til entreprisekontrakten. Disse kan opdeles i hovedforpligtelser og i biforpligtelser. Bygherrens hovedforpligtelse består i betaling af entreprisesummen. Spørgsmålet om hvorvidt, der er tale om forsinkelse med betaling af entreprisesummen, er afhængig af, at bygherren: 1) er forpligtet til at betale et beløb, og 2) at beløbet er forfaldent til betaling. Der er ingen retlig undskyldning for ikke at betale, hvad man skylder ved forfaldstiden: ”penge skal man have.”
Hvad kan entreprenøren gøre i tilfælde af forsinket betaling?
Hvis bygherren er forsinket med betaling af entreprisesummen, dvs. misligholder aftalen, giver dette entreprenøren en række misligholdelsesbeføjelser. Bygherres misligholdelse giver entreprenøren ret til: at kræve naturalopfyldelse (betaling af det skyldige beløb), at holde egen ydelse tilbage (dvs. standsning af arbejdet) samt retten til at hæve aftalen.
Entreprenørens krav i anledning af forsinket betaling vil, foruden krav om betaling af det skyldige beløb, typisk også bestå af et rentekrav.
Entreprenøren er derudover berettiget til at standse arbejdet med enten 3 eller 5 arbejdsdages skriftlig varsel afhængig af situationen, hvis ikke bygherren har betalt det skyldige beløb ved betalingsfristens udløb, jf. AB 18 § 38. Denne beføjelse har til formål at sikre, at entreprenøren ikke ”smider gode penge efter dårlige”, men er også ment til at presse bygherren, og beføjelsen spiller en stor rolle i praksis.
Hvis entreprenøren har standset arbejdet, og der stadig ikke er sket betaling fra bygherren, er entreprenøren som udgangspunkt berettiget til at hæve kontrakten. Dette gælder dog ikke, hvis bygherren har stillet sikkerhed, der er tilstrækkelig til at dække entreprenørens krav. Først når denne er brugt, vil entreprenøren være i en sådan økonomisk risiko, at ophævelse er berettiget.