Hvad skal parterne være opmærksomme på?
Særligt entreprenører bør være opmærksomme på muligheden for tidsfristforlængelse i AB 18 § 39. Samtidig bør entreprenører også være opmærksomme på den bevisbyrde, der ved AB 18 § 39 er pålagt entreprenører i forbindelse med tidsfristforlængelser.
Entreprisens parter bør også være opmærksomme på det forhold, at der i tilfælde af en tids-fristforlængelse intet er at bebrejde entreprenøren for, hvorfor der hverken vil kunne kræves erstatning eller dagbod for den skete forsinkelse.
Hvornår har entreprenøren ret til tidsfristforlængelse?
Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse fremgår af AB 18 § 39, stk. 1, litra a-e. I bestemmelsen er oplistet visse forhold, der vil berettige en tidsfristforlængelse.
Følgende forhold vil kunne medføre en tidsfristforlængelse for entreprenøren:
- Ændringer i arbejdet, som kræves af bygherren, jf. AB 18 § 23
- Bygherrens forhold eller anden entreprenørs forsinkelse
- Krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejke, lockout, blokade, hærværk eller tilsvarende forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og som entreprenøren ikke er herre over.
- Nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn, eller
- Offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens forhold
Det har i det forløbne år været særligt relevant, at AB 18 § 39, stk. 1, litra c ikke er udtømmende. Force majeure som forholdene i AB 18 § 39, stk. 1, litra c er et udtryk for blev nemlig også påberåbt af entreprenører som følge af COVID19-Epidemien.
Det er centralt at pointere, at en forudsætning for tidsfristforlængelse er, at forsinkelsen indtræder som følge af forhold oplistet i AB 18 § 39. Det er entreprenøren, der har bevisbyrden for sin ret til tidsfristforlængelse.
Hvad er følgerne af en tidsfristforlængelse?
Er en entreprenør berettiget til en tidsfristforlængelse, følger det af AB 18 § 40 modsætningsvist, at den skete forsinkelse ikke er ansvarspådragende for entreprenøren. Det betyder, at bygherren hverken vil kunne kræve erstatning eller dagbod af entreprenøren.
Er entreprenøren derimod ikke berettiget til tidsfristforlængelse, vil entreprenøren risikere at blive mødt med et erstatningskrav eller krav på dagbod. Dette skyldes, at forsinkelsen i dette tilfælde vil være ansvarspådragende.
Findes der et alternativ til tidsfristforlængelse?
Entreprenøren har af naturlige årsager ofte en interesse i opnåelse af en tidsfristforlængelse. I visse tilfælde har entreprenøren dog en større interesse i at færdiggøre et projekt til tiden. Ønsker entreprenøren at undgå en tidsfristforlængelse og dermed en længere tilstedeværelse på byggepladsen, kunne entreprisens parter forsøge sig med at aftale forcering, og dermed vil entreprenøren muligvis kunne færdiggøre arbejdet hurtigere end ellers påtænkt.