Aftalefrihed som udgangspunkt
I Danmark er der aftalefrihed, og aftalefriheden gælder også på byggepladsen. Entreprisens parter kan derfor med visse undtagelser aftale, hvad de vil. Ofte ses det, at parterne vælger at benytte en standardaftale i AB-systemet. Disse standardaftaler er blevet til efter længerevarende forhandlinger mellem repræsentanter for entreprisens parter. Indholdet af standard-aftalerne afspejler derfor en hensyntagen til alle parter.
Bægeret flyder over
Der er en stigende tendens til at hælde så meget jura i kontrakterne som overhovedet muligt. AB-systemets standardaftaler vedtages, men fraviges på en række punkter. Herudover ses flere konkrete ansvarsfraskrivelser samt forsøg på at implementere yderligere forpligtelser for modparten. På mange måder lader tendensen til at følge ordsproget: Jo mere, jo bedre.
Tendensen er dog uhensigtsmæssig. Det forhold, at man inden byggeriets start ved brug af juraen forsøger at tørre forpligtelser af på modparten samt fraskrive sig selv så meget ansvar som overhovedet muligt svarer til at bygge et skib udelukkende med henblik på et kommende forlis. En sådan tilgang bidrager ikke til byggebranchens fremtid, men vil derimod blive en hæmsko for samarbejdet omkring byggeriet. Den reelle værdi ligger netop i selve byggeriet – og forståelsen heraf. Juraen må og skal spille en rolle i byggebranchen, men må aldrig blive omdrejningspunktet.
Man skyder sig selv i foden
Følgende dilemmaer vil som regel opstå, hvis der kommes for meget jura i kontrakterne
1. Kaos – Parterne forstår ikke selv kontrakten
Det er vigtigt, at man forstår indholdet af en indgået kontrakt. Dette bliver dog gjort sværere og sværere, når det nærmest er hovedreglen, at centrale bestemmelser i AB-systemet fraviges. Manglende forståelse af indholdet af en kontrakt er problematisk, da man i et sådant tilfælde ikke kender sine rettigheder og pligter. Kompliceret ansvarsfraskrivelser og vilkår bidrager ikke til byggeprocessen, men skaber derimod kaos. Hensigten med en skudsikker kontrakt er at sikre orden, men ofte vil det store fokus på en sådan kontrakt have den modsatte effekt. De detaljerede klausuler fører til, at entreprisens parter mister overblikket. Ofte ses det også, at der i en sådan kontrakt kræves ting, der allerede er opnået samt stilles krav, der er ulovlige eller ugyldige. Ved en efterfølgende voldgifts- eller retssag er der andre parter, der skal vurdere den indgået kontrakt. Det er derfor vigtigt, at kontrakten formuleres på en forståelig og gennemskuelig måde – et ideal der langt fra altid følges.
2. David mod Goliat
Som nævnt ovenfor er AB-reglerne kommet til på baggrund af forhandlinger mellem repræsentanter for entreprisens parter. Der er derfor taget højde for den styrkemæssige forskel, der ofte kan ses i forholdet mellem bygherre og entreprenør. Tendensen om at fravige AB-reglerne medfører en risiko for, at entreprenører som den svage part ser sig nødsaget til at acceptere strenge vilkår fra den stærkere part, bygherren. Fortsætter tendensen, forudsætter det at være entreprenør snart også at være jurist.
3. Fokus rykkes fra dialog til konflikt
Advokaten bør ikke være den første person modparten møder og ej heller det hyppigst anvendte ”våben”. Fokus bør derimod være på dialog. De fleste konflikter på byggepladsen kunne have været undgået, hvis der havde været styr på dialogen mellem parterne. Det vil ikke komme parterne til gode at bruge juraen som våben. Det vil tværtimod koste i både tid og penge. Det vil komme parterne til gode at have en smule tillid til hinanden. Begge parter har trods alt en interesse i et vellykket projekt. Denne delte interesse skal drive værket og være drivkraften bag en vellykket og effektiv byggeproces.
4. Jura bygger ikke huse
Entrepriseprojekter er ligeså forskellige som mennesker. Centralt er det derfor at gøre sig klart, at den perfekte kontraktmodel ikke eksisterer. Fokus bør være på det konkrete projekt og de behov, som projektet medfører. Kontraktens omdrejningspunkt skal være entreprisens genstand – byggeriet – og ikke de juridiske spidsfindigheder. At forsøge at fastlægge reguleringsbehovet på forhånd uden nærmere hensyntagen til entreprisens genstand er en umulig opgave.
5. Tænk fremad og ikke tilbage
Mange bygherrer ser den massive oprustning i jura i kontrakterne som et værn mod potentielle fremtidige tvister. Dette sker ofte som en reaktion på tidligere konflikter med entreprenører. I stedet for at fokusere på tidligere konflikter og lade disse spille en central rolle i bygherrens fremadrettede drift, bør fokus som allerede nævnt være på det konkrete projekt. Tvister er uundgåelige mellem bygherrer og entreprenører, men forsøg på at holde fokus på samarbejdet og det delte ønske om en gnidningsfri byggeproces.
6. Omkostningerne stiger
Tryk avler modtryk. Tendensen er dyr og vil resultere i en negativ advokatspiral, hvor udgifter til advokatbistand vil nå voldsomme højder. Vælger den ene part gennem advokatbistand at forsøge at tørre forpligtelser af på modparten kan modparten ikke blot vende den anden kind til, men bliver nærmest tvunget til at søge juridisk hjælp. Pengene til advokatbistand kunne have været gået til byggeteknisk bistand og dermed have bidraget til entreprisens udførelse.