Heisings Klumme

Når man traf den forkerte beslutning for 10 år siden

Hver anden uge skriver entrepriseretsadvokat Simon Heising klummer om entreprisens og byggejuraens mange spørgsmål og tvister. I denne uge har han bl.a. fokus på begrebet ”byggetidens viden”.
People

Hvad skal parterne være opmærksomme på?

Entreprisens parter bør kende til begrebet ”byggetidens viden” samt udviklingsrisikoen. Begreberne relaterer sig nemlig til en central undtagelse til entreprenørens hæftelse for eget materialevalg.

Særligt entreprenører bør vide, at hvis der anvendes materialer, som på anvendelsestids-punktet blev anset for egnet og i overensstemmelse med almindelig byggeskik, skal entreprenører ikke hæfte for en senere bevist manglende egnethed.

Frit materialevalg for entreprenøren

Det klare udgangspunkt, når entreprenøren har frit valg i forhold til anvendte materialer, er at entreprenøren hæfter for de anvendte materialer. Entreprenøren skal derfor sikre sig, at de anvendte materialer reelt er brugbare til at indgå i byggeriet.

Når materialet ikke på forhånd er blevet fastlagt af bygherre eller dennes rådgiver(e), må entreprenøren derfor grundigt overveje, hvilke materialer der anvendes. Viser det anvendte materiale sig at være uegnet, vil entreprenøren som alt overvejende hovedregel kunne se frem til et erstatningskrav fra bygherren.

Byggetidens viden

Som det altid er med hovedregler findes der undtagelser. Det samme gør sig derfor naturligvis også gældende for så vidt angår entreprenørens hæftelse for materialers egnethed i tilfælde af frit materialevalg. Entreprenøren hæfter nemlig ikke for det uegnede materiale, hvis materialet efter byggetidens viden blev anset som egnet, jf. AB 18 § 47, stk. 3, litra a.

Denne undtagelse til entreprenørens hæftelse for eget materialevalg medfører, at entreprenøren ikke kan holdes ansvarlig, hvis det kan godtgøres, at entreprenørens valg af materiale i sin tid blev anset for egnet og i overensstemmelse med almindelig byggeskik. I et sådant tilfælde vil bygherren ikke kunne få sit tab som følge af det bevist uegnede materiale dækket af entreprenøren. I et sådant tilfælde siges bygherren at måtte bære udviklingsrisikoen.

Læren om udviklingsrisiko er en central del af entrepriseretten, som har ført til nogle store og vigtige afgørelser. Som et centralt eksempel på et tilfælde, hvor voldgiftsretten fik mulighed for at foretage en vurdering af byggetidens viden kan nævnes MgO-sagerne, hvor mange bygherrer blev pålagt udviklingsrisikoen.

Nye materialer i AB 18

Som noget nyt følger det af AB 18 § 12, stk. 3, at entreprenøren er forpligtet til skriftligt at oplyse bygherren om anvendelsen af materialer, der ikke er gennemprøvede og om eventuelle risici ved anvendelsen. Bestemmelsen giver bygherren bedre muligheder for at holde styr på entreprenørens arbejde.

Oplysningspligten der her er pålagt entreprenøren vil potentielt kunne være med til at mindske risikoen for, at bygherren 10 år efter afleveringen af entreprisen får sig en ubehagelig overraskelse og opdager, at materialerne reelt var uegnet til formålet. Bygherren opnår i hvert fald kendskab til anvendelsen af uprøvede materialer og har derved også en mulighed for at protestere mod anvendelsen, jf. AB 18 § 23.