Hvad skal parterne være opmærksomme på?
Parterne bør være opmærksomme på den manglende regulering af slæk i AB-systemet. Parterne bør derfor ved kontraktindgåelsen aktivt tage stilling til, hvorledes slæk skal håndteres.
Slæk er relevant at beskæftige sig med for begge parter. For entreprenøren kan slæk siges at være en form for buffer, der er med til at sikre, at entreprenøren kan præstere sin ydelse til det aftalte tidspunkt. For bygherren er slæk derimod et udtryk for et tidsmæssigt overskud hos entreprenøren, som bygherren potentielt selv gerne vil benytte sig af.
Hvad er slæk?
Slæk kan siges at være et udtryk for det tidsmæssige overskud, der består af den del af en aftalt udførelsesperiode, der er større end det nødvendige. Hvis der mellem bygherre og entreprenør var aftalt, at et givent stykke arbejde skulle være færdigt efter 3 måneder, men arbejdet undervejs gik hurtigere end forventet vil der opstå et tidsmæssigt overskud i form af slæk.
Slæk kan derfor fra entreprenørens side siges at være et udtryk for en ”buffer”.
Hvordan opstår slæk?
Slæk kan opstå på flere måder. De to centrale måder, hvorpå slæk opstår er enten ved aftale parterne imellem eller ved en effektiv og hurtig proces hos entreprenøren.
Slæk kan aftales mellem parterne og dermed aktivt inkorporeres i de relevante tidsplaner. Herved sikrer entreprenøren og bygherren sig, at der er afsat tid til at håndtere uforudsete problemer. Dette er en særdeles god idé ved projekter, hvor der benyttes flere forskellige fagentreprenører, der igangsættes efter hinanden. Ved at medtage en vis slæk i tidsplanlægningen sikrer man sig mod domino-effekten, hvorved samtlige tidsplaner for samtlige fagentreprenører skrider.
Slæk kan også opstå ved, at entreprenørens udførelse af et stykke arbejde tager kortere tid end forventet. Det er særligt denne form for slæk, der er omdrejningspunktet for tvister, da parterne på forhånd ikke har taget stilling til håndteringen.
Hvorfor er slæk relevant at beskæftige sig med?
Slæk er relevant at beskæftige sig med, da tidsstyring er alfa og omega i et vellykket byggeri. Samtidig er tid også ofte ensbetydende med penge. Bygherren kan f.eks. have en berettiget interesse i, at en entreprenør kan færdiggøre sit arbejde før tid, da afleveringsforretningen alt andet lige dermed også kan forventes afholdt tidligere. Bygherren kan dermed få gavn af det færdige byggeri på et tidligere tidspunkt end antaget.
Entreprenøren kan dog på den anden side have en interesse i at arbejde sig foran en tidsplan for at have en buffer.
Hvem ejer slæk?
Hvorfor det er centralt at vide, hvem der ejer slækket kan illustreres med følgende eksempel:
En entreprenør arbejder sig tre uger foran tidsplanen. Bygherren foretager ændringer, der medfører en forlænget byggetid på tre uger. Efter bygherrens ændringer indtræffer en hændelse, som entreprenøren er ansvarlig for, og som medfører en uges forlænget byggetid. Det centrale spørgsmål bliver herefter om entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse, eller om entreprenøren ved afleveringen en uge for sent ifalder dagbod. Svaret på spørgsmålet afhænger af, hvordan slækperioden vurderes og hvem der tildeles retten til slækket.
Der er ikke i AB 18 taget stilling til problemstillingen, hvorfor parterne ved kontraktsindgåelsen bør aftale, hvorledes tilstedeværelsen af slæk skal håndteres. En aktiv stillingtagen til den potentielle problemstilling vil kunne sikre gennemsigtighed i entrepriseprojektet og dermed en bedre tidsstyring.
Skulle en dommer tage stilling til retten til slæk i en situation, hvor entreprisens parter ikke har aftalt noget om reguleringen, kunne man forestille sig, at dommeren nåede frem til den konklusion, at slækket tilhører projektet. Herved opnår bygherren muligheden for at disponere over slækket. Der vil dog være situationer, hvor de faktiske omstændigheder må bevirke, at entreprenøren tillægges retten til slækket.
