Hvad skal parterne være opmærksomme på?
Entreprisens parter bør have muligheden for udførelse af syn og skøn for øje i forbindelse med en tvist. En uvildig og professionel vurdering bidrager med beviser, som vil kunne bruges i en efterfølgende voldgiftssag.
Entreprisens parter bør være opmærksomme på den store rolle skønserklæringer spiller i voldgiftsrettens beslutningsgrundlag. Herudover skal parterne også være opmærksomme på, at skønsmanden alene skal tage stilling til byggetekniske spørgsmål, hvorfor spørgsmål i et skønstema skal være udformet klart og konkret og alene vedrøre forhold af byggeteknisk karakter.
Hvad er syn og skøn?
I tilfælde af en uenighed mellem entreprisens parter kan syn og skøn bruges til at få en sagkyndig persons (skønsmandens) uvildige vurdering. Skønsmanden vil f.eks. kunne vurdere om entreprenørens ydelse lever op til en professionel standard samt vurdere eventuelle brud på diverse byggeretlige forskrifter. Skønsmanden vil også kunne give et estimat på, hvad udbedring af mangler vil koste.
Syn og skøn er alene en mulighed for parterne, hvilket også følger klart af AB 18 § 66, hvoraf det følger, at parterne kan anmode Voldgiftsnævnet om gennemførelse af syn og skøn. Syn og skøn er ikke gratis, men vil i mange tilfælde være en god investering.
Hvilken rolle spiller syn og skøn ved voldgift?
Syn og skøn er som sagt blot en mulighed for entreprisens parter. Brugen af syn og skøn er dog fornuftig, da man ved den uvildige skønsmands erklæring i adskillige tilfælde er i stand til at godtgøre, hvem af parterne, der har retten på sin side.
Skønserklæringen har stor betydning i en efterfølgende voldgiftssag. Voldgiftsretten lægger nemlig stor vægt på den uvildige erklæring. I en sag fra 2019 beskrev voldgiftsretten på en ganske fin måde, hvilken rolle den uvildige skønserklæring tillægges. Sagen omfattede en bygherre, som påstod at være i besiddelse af et krav som følge af en konstateret mangel.
Voldgiftsretten udtalte:
I tilfælde af uenighed må bygherre som udgangspunkt bevise, at der er tale om en mangel. Dette bevis kan normalt - og særligt i et tilfælde som her, hvor der i forvejen gennemføres syn og skøn - bedst ske ved, at der stilles spørgsmål til skønsmanden om det pågældende forhold. Hvis der er gennemført syn og skøn om et konkret forhold, og skønsmanden har anslået en udbedringsudgift, vil dette skøn normalt danne grundlag for voldgiftsrettens fastsættelse af udbedringsudgiften, medmindre der foreligger et sikkert grundlag for at fastsætte udgiften til et andet og højere beløb.
Som eksemplet ovenfor viser, er voldgiftsretten villig til at lade (dele af) en afgørelse basere sig på skønsmandens erklæring.
Findes der begrænsninger i brugen af syn og skøn?
Skønsmandserklæringen er afgrænset til alene at skulle beskæftige sig med konstateringen af faktiske forhold ved byggeriet og sammenholde disse med de forskrifter, der gælder inden for det pågældende område.
Skønsmanden skal ikke tage stilling til juridiske og bevismæssige problemstillinger. Bliver skønsmanden af begge eller blot en af parterne bedt om at tage stilling til sådanne forhold, vil skønserklæringen ikke kunne bruges i en efterfølgende voldgiftssag. Voldgiftsretten har før kasseret skønserklæringer på denne baggrund.