Foto: I takt med, at byggebranchen skal leve op til stadig højere grad af regulering - blandt andet qua den nye EU-taksonomi - er det vigtigt at være i tæt dialog med såvel politikere som
embedsmænd. Her et kig ind til et event på Christiansborg arrangeret af Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
Det er ikke kun på den danske hjemmebane, at nye regler har givet bolden op til en helt ny match, hvor den danske byggebranche skal navigere gennem skrappe krav til LCA-beregninger. Nye regler og krav kommer også i en lind strøm fra Bruxelles, hvor embedsmænd og politikere har travlt med skrue bissen på i bæredygtighedens navn. Det er godt for den grønne omstilling og væksten i antallet af bæredygtige byggeprojekter, og det stiller store krav til byggebranchen.
Øverst har vi den nye taksonomiforordning, et klassificeringssystem for hvilke økonomiske aktiviteter, der kvalificerer sig som klima- og miljømæssigt bæredygtige. Målet er at skabe et klimaneutralt EU senest i 2050, og rejsen hertil dette vil blandt andet blive effektueret af det lige så nye CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive) samt de såkaldte ESRS-standarder (European Sustainability Reporting Standards), der opstiller de helt specifikke krav til rapportering.
Klaus Kristiansen, adm. direktør i Realkredit Danmark
"Den finansielle sektor får en nøglerolle i bestræbelserne på at placere kapitalen i de grønne byggeprojekter for stille og roligt at fjerne den fra de byggeprojekter, der ikke er grønne."
Klaus Kristiansen, adm. direktør i Realkredit Danmark
Nyt ansvar til den finansielle sektor
Præcist hvorledes EU-taksonomien og de nye direktiver for bæredygtighedsrapportering skal implementeres i den danske lovgivning, er langt fra på plads endnu, og det er en proces, der givet kommer til at tage tid. Sikkert er det imidlertid, at især på ét område vil der blive tale om et paradigmeskift, der for altid vil ændre byggebranchen, nemlig vilkårene for finansiering. Pengestrømmene kommer til at løbe meget anderledes, end de gør i dag.
”EU-taksonomien kommer til at være en afgørende faktor, og som repræsentant for den finansielle sektor kan jeg allerede mærke det ansvar, der kommer til at ligge på vores skuldre. Vi kommer til at være en nøglerolle i bestræbelserne på at placere kapitalen i de grønne byggeprojekter og roligt over tid bidrage til at fjerne den fra de byggeprojekter, der ikke er grønne”, siger Klaus Kristiansen, der er adm. direktør i Realkredit Danmark.
Sisse Norman Canguilhem, vicedirektør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri
"Vi får nu en ny type medlemmer i form af advokathuse og finansielle institutioner, der har brug for at kvalificere sig til, hvorledes de skal rådgive deres kunder i byggebranchen."
Sisse Norman Canguilhem, vicedirektør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Brug for ny videnskompetence
Sisse Norman Canguilhem, der er vicedirektør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri, som blandt an det administrerer DGNB-certificeringsordningen i Danmark, erkender, at implementeringen kan være kompleks, men i forhold til arbejdet på materiale- og procesniveau omkring certificering, glæder hun sig over, at der nu kommer et politisk pres oppefra, som blandt andet stiller helt nye krav til finansieringsstrømmene.
”Jeg ser EU-taksonomien som noget positivt. Vi oplever allerede nu, at den får en indflydelse på byggebranchen, vi ikke har set før. Blandt andet får vi medlemmer i form af en helt ny type virksomheder, eksempelvis advokathuse og finansielle institutioner, der har brug for at kvalificere sig til, hvorledes de skal rådgive deres kunder i byggebranchen. Den tendens har været der det seneste års tid”, fortæller Sisse Norman Canguilhem.
Tæt samarbejde med lovgiverne
Den branchespecifikke rådgivning har nu fået en juridisk og finansiel snitflade, og ifølge Sisse Norman Canguilhem har man arbejdet med taksonomien siden 2019 og har sammen med en række andre medlemsorganisationer siddet med rundt om arbejdsbordet i EU-Kommissionen for at komme med input til udformningen. I international sammenhæng er Rådet for Bæredygtigt Byggeri efter sit navneskifte i øvrigt stadig kendt som Green Building Council Denmark.
”Vi rådgiver ikke juridisk, men har en ambition om, at de nye dokumentationskrav bliver så tilgængelige som muligt for byggebranchen. Dokumentation er jo kun interessant, hvis den får en effekt i den virkelig verden”, siger Sisse Norman Canguilhem videre.
Anders Stouge, direktør i DI Byggeri
"EU-taksonomien får ikke kun betydning for den danske byggebranche. Den kommer til at betyde, at alle nationale rammer sprænges, og at vi skal til at tænke langt mere internationalt. De initiativer, vi tager i Danmark, skal nyttiggøres i en international kontekst. Det EU-Kommissionen gør nu, vil ikke kun manifestere sig i EU, som jo i forvejen er et kæmpe handelsområde, men i hele verden."
Anders Stouge, direktør i DI Byggeri
De internationale briller skal på
Hvis man spørger Anders Stouge, der er direktør i DI Byggeri, er han enig i, at det gælder om at holde tæt kontakt til det politiske etablissement. Han udtrykker det på den måde, at det er nødvendigt at sidde lårene af de danske politikere. Samtidig gælder det om at have blikket rettet mod Bruxelles, for han er sikker på, at der kommer mere fra den front, hvilket nødvendiggør samarbejde med europæiske organisationer.
”EU-taksonomien får ikke kun betydning for den danske byggebranche. Den kommer til at betyde, at alle nationale rammer sprænges, og at vi skal til at tænke langt mere internationalt. De initiativer, vi tager i Danmark, skal nyttiggøres i en international kontekst. Det EU-Kommissionen gør nu, vil ikke kun manifestere sig i EU, som jo i forvejen er et kæmpe handelsområde, men i hele verden”, siger Anders Stouge.
Grib de nye forretningsmuligheder
Mens nogle måske vil se EU-taksonomien som en snerrende begrænsning, ser Anders Stouge den – selv om det ér svært tilgængeligt stof – som en fantastisk chance for nye forretningsmuligheder. Hvis man som virksomhed vel at mærke har forstået budskabet om den megatrend, der kommer til at ændre byggebranchen markant. En megatrend, der løfter barren til nye højder og virkelig skubber bag på branchens innovative udviklingstakt.
”Sammen med danske tiltag som de nye krav til LCA-beregninger og regeringens Strategi for Bæredygtigt Byggeri bliver det en nødvendighed, at nye produkter og løsninger skal på markedet hurtigere end før. Tænk blot på, at Danmark eksporterer for 50 mia. kroner om året i byggematerialer og byggeteknologi og tænk så på mulighederne den dag, vi får en europæisk database over materialer med et elektronisk EU-rejsepas”, siger Anders Stouge videre.
Grøn finansiering bliver et must
På det område mener han ligeledes, at EU får en dimensionerende rolle at spille, og han er sikker på, at trykket på pengepungen i form af dårligere finansiering, eller måske slet ikke nogen form for finansiering, hvis ikke man som virksomhed er i stand til at dokumentere en bæredygtig forretning, bliver et gigantisk konkurrenceparameter. Det samme mener Sisse Norman Canguilhem, som siger, at danske virksomheder nok skal forstå at gribe bolden.
Ifølge Klaus Kristiansen står den finansielle branche klar i kulissen til at understøtte de nye forretningsmuligheder i byggebranchen. Med Realkredit Danmarks briller på siger han, at man ér klar til at stille favorable finansieringsvilkår i udsigt til projekter, der er grønne. Samtidig pointerer han, at man stille og roligt bevæger sig i en retning, hvor man er parat til at kigge med kritiske øjne på projekter, der ikke er det. Jo, byggebranchen er så sandelig på vej ind i et finansielt paradigmeskift.
Trine Lyng Madsen Head of Strategy and Sustainability i MT Højgaard
"Inden for nogle områder er det tydeligt, at teksten er formuleret af nogle akademikere, der ikke har taget udgangspunkt i hverken de procedurer, vi allerede anvender, eller i de materialer, der er på markedet i dag. Samtidig er formuleringerne så snørklede, at stort set ingen forstår dem. Derfor står vi i den situation, at vi i branchen fortolker på hver vores måde – på trods af, at vi har brugt store ressourcer på sagen."
Trine Lyng Madsen, Head of Strategy and Sustainability i MT Højgaard
EU-taksonomien udfordrer dagligdagen
En af de aktører, der allerede har mærket konsekvenserne af EU-taksonomien i konkrete byggeprojekter, er MT Højgaard. Trine Lyng Madsen, der er bæredygtighedschef i koncernen, kan fortælle, at den i hendes optik indebærer en række udfordringer. Blandt andet gælder den for nærværende kun for private byggeprojekter og ikke offentlige byggeprojekter, hvilket efter hendes opfattelse er med til at opdele byggebranchen på en uhensigtsmæssig måde.
”Desuden rummer den ikke nogen konkrete krav til byggeriets livscyklusudledning. Den stiller blot krav om dokumentation for en LCA-beregning, ikke hvor stor en udledning, LCA-beregningen viser”, siger Trine Lyng Madsen, der grundlæggende synes, det er positivt, at EU er kommet med udspillet, men at der er et stort gab mellem teori og praksis. På visse områder mener hun, at gabet er så stort, at det faktisk er umuligt at dokumentere korrekt. Det gælder blandt andet i forhold til byggematerialers kemiske sammensætning.
Ingen forstår teksten fra EU
”Inden for nogle områder er det tydeligt, at teksten er formuleret af nogle akademikere, der ikke har taget udgangspunkt i hverken de procedurer, vi allerede anvender, eller i de materialer, der er på markedet i dag. Samtidig er formuleringerne så snørklede, at stort set ingen forstår dem. Derfor står vi i den situation, at vi i branchen fortolker på hver vores måde – på trods af, at vi har brugt store ressourcer på sagen”, siger Trine Lyng Madsen videre.
Som nævnt mener hun grundlæggende, det er godt med en taksonomi, der stiller krav. Men hun mener også, det er trist, at man ikke fra politisk side har taget fat i taksonomien rent fortolkningsmæssigt, da det er en EU-forordning med umiddelbar retsvirkning i Danmark. Hun påpeger endvidere, at Erhvervsstyrelsen, der er myndighed for rapporteringsområdet, ikke har den fagspecifikke kompetence til at håndtere opgaven.