Arkitekt Mads Møller er grundlægger af Arcgency, som han i dag driver sammen med Simon Vinzent. Han er også pioner inden for cirkulær arkitektur og kendt for flere innovative, udfordrende og bemærkelsesværdige projekter i bl.a. industri- og fabriksbygninger.
Derudover er han drevet af et ønske om at skabe en bedre fremtid – og ikke kun for sig selv. Det kræver, mener han, at vi begynder at definere værdi og vækst anderledes, end vi gør i dag.
Læs interviewet med Mads Møller her – og sikr dig en billet til at høre ham tale ved Circular Build Forum '25 her
Hvordan ser det ud for cirkularitetsdagsordenen – set fra der, hvor du sidder?
– Cirkularitet har fået væsentlig mere opmærksomhed de seneste år – både i politik og i erhvervslivet. Mange virksomheder og organisationer er begyndt at anerkende værdien af at tænke i lukkede kredsløb og reducere affald.
Men der er stadig en stor kløft mellem ambitioner og implementering – både på grund af manglende incitamenter, eksisterende regulering og træghed i systemet.
Hvad har ændret sig?
– Tidligere var cirkularitet ofte betragtet som en niche eller et “nice-to-have”. Men i dag er det blevet et nødvendigt element i strategier for bæredygtighed. Skiftet skyldes blandt andet stigende krav fra forbrugere, ny EU-regulering og en voksende erkendelse af, at ressourcer er begrænsede.
Kan vi fortsætte med samme tankegang omkring værdiskabelse som før?
– Vi kan ikke længere tænke i lineære modeller for værdiskabelse, hvor ressourcer udvindes, bruges og kasseres.
Vi skal tænke i regenerative modeller og økonomier, hvor værdien af materialer og produkter maksimeres over deres levetid. Samtidig skal vi tage fat på det grundlæggende problem: vores overforbrug og vækstfokus, der driver en ressourceudnyttelse, som er uholdbar.
Økonomiske incitamenter spiller stadig en afgørende rolle, men vi må redefinere, hvad vækst betyder, så det ikke handler om at producere og forbruge mere, men om at skabe reel værdi – for klimaet, samfund og os mennesker! Kun ved at integrere klima og social værdiskabelse som kerneelementer i vores økonomiske strukturer kan vi skabe en balance mellem behov og bæredygtighed.
Er transformation af tilsyneladende udtjente bygninger egentlig en god forretning? Og hvordan definerer vi ”en god forretning”?
– Ja, transformation af eksisterende bygninger kan være en god forretning – især i når vi har langsigtede perspektiver.
Genbrug af byggematerialer og transformation kræver ofte mindre energi og færre ressourcer end nybyggeri og kan desuden bevare lokal identitet og historie.
En “god forretning” bør ikke kun måles på kortsigtet profit, men også på bidraget til klima, samfund og kulturel bæredygtighed.
Hvad er din personlige motivation og drivkraft til at ville skabe forandring på dette område?
– Først og fremmest: Jeg er far!
Det er mine børns fremtid, det handler om. Jeg vil gerne bidrage til en fremtid, hvor vi har et balanceret ressourceforbrug.
For mig handler det om, at vi skal indse, at vi ikke kan opnå uendelig vækst på en planet med begrænsede ressourcer. Jeg er overbevist om, at begrebet “grøn vækst” i sin kerne er en illusion, fordi enhver form for vækst – selv den der kaldes grøn – typisk kræver øget ressourceforbrug og produktion.
I stedet skal vi gentænke, hvad vi forstår ved værdi. Værdi bør ikke alene måles i BNP, men også i livskvalitet, social sammenhængskraft og vores evne til at leve inden for planetens grænser.
Det kræver et paradigmeskift, hvor vi fokuserer på cirkulære og regenerative økonomier, der prioriterer genbrug, deling, lokal produktion og bevarelse frem for konstant forbrug og vækst.
For mig handler et balanceret ressourceforbrug ikke kun om at tage mindre, men også om at give tilbage og skabe værdi ud af det vi har.
