Plejer er en stærk faktor, men bæredygtig er ikke længere frivilligt
Plejer er en stærk faktor, når det kommer til at få mere bæredygtighed ind i arkitekturen.
Det oplever Torben Kjær, arkitekt og projektleder i E+N Arkitektur. Senest har han føjet titlen som Certificeret Bæredygtighedsrådgiver til sit CV – en uddannelse han har taget for netop at kunne bidrage til den ikke helt ubesværede omstilling fra traditionel byggepraksis til en mere bæredygtig branche.
”Indtil videre har bæredygtighed i byggeriet været lidt frivilligt og afhængigt af, om man kunne overtale en bygherre. Men nu kræver bygningsreglementet det i højere grad, og det er reelt ikke frivilligt længere. Det betyder, at vi står og mangler viden ude på tegnestuerne og generelt i store dele af branchen,” fortæller Torben Kjær.
Vi skal lære at anvende andre konstruktioner og materialer, end vi er vant til, og søge mere viden udefra, konstaterer han.
Nybyggeri skal også være bæredygtigt
Selvom E+N Arkitektur blev grundlagt af restaureringsarkitekterne Johannes og Inger Exner og har opbygget årelang ekspertise i transformation og restaureringer af kirker, herregårde og andre historiske bygninger, er virksomheden vokset, og Torben arbejder nu overvejende med nybyggeri, tilbygninger og erhvervsbyggeri.
Det klinger måske ikke umiddelbart af bæredygtighed, men det er en del af pointen. For nybyggeri er også nødt til at være bæredygtigt, mener Torben.
På uddannelsesforløbet til Certificeret Bæredygtighedsrådgiver har han fået viden og inspiration til, hvordan han og kollegaerne kan gøre det anderledes:
”Det er spændende at lave nybyggeri, men vi skal gøre det på en anden måde. Vi skal tænke i nogle helt andre metoder og have en mere undersøgende og kritisk tilgang til, hvad der er den bedste måde at gøre tingene på. Måske er valget af isolering rent bæredygtighedsmæssigt ikke væsentligt i et projekt, men til gengæld kan vi gøre en større forskel i de bærende konstruktioner og fundamentet.”
En bred uddannelse med værdifuld viden
Noget af det, som Torben Kjær har taget med sig fra uddannelsen, er blandt andet en forståelse for, at vi i højere grad skal tilbage til at bruge håndværksteknikker, som vi gjorde engang, og bygge mindre med kompositter. Det ligger heldigvis godt i tråd med materialeholdningen på tegnestuen, som netop er kendt for at bruge gode, gedigne materialer.
Tegnestuen har været på studietur, hvor de fik undervisning i traditionelle – og bæredygtige – byggeteknikker. Her arbejder de med at kitte vinduer.
Uddannelsen har i det hele taget genopfrisket hans viden om materialer og givet en bred all-round viden om bæredygtige metoder, materialer og tilgange, der er værdifuld for ham i rollen som arkitekt og projektleder.
Eksempelvis har han fået en bedre forståelse for, hvordan man kan bruge LCA-analyser som en designfaktor.
”Jeg kommer nok ikke selv til at lave LCA-udregninger, men nu ved jeg meget mere om, hvad det drejer sig om, og hvordan man kan bruge LCA allerede i de tidlige faser,” fortæller Torben.
En øjenåbner der har givet ny gejst
Men noget af det, som har gjort størst indtryk på Torben i løbet af uddannelsen, har ikke med konkrete materialer eller teknikker at gøre.
”Uddannelsen har virkelig været en øjenåbner i forhold til, hvor slemt det står til med kloden, og hvor meget byggeriet står for. Og at vi som branche kan gøre en vigtig forskel. Jeg har fået gejsten tilbage til at gøre noget og lave forskellige tiltag i en bæredygtig retning,” fortæller Torben.
Han er blandt andet trådt ind i et lokalt netværk med fokus på videndeling om bæredygtigt byggeri og har taget initiativ til at arrangere faglige inspirationsoplæg som fx ”grøn fredag” – et arrangement, hvor tegnestuen inviterer eksterne eksperter og ildsjæle ind til at fortælle om nye bæredygtige materialer og metoder.
En erkendelse, der kan gøre en forskel
Aktuelt er tegnestuen også involveret i et projekt, hvor de er gået anderledes til værks og har fået lavet et materialekatalog over potentielle materialer og bygningsdele, der kan genbruges, i stedet for blot at nedrive.
Her er E+N Arkitekter i gang med et transformationsprojekt af en kontorejendom fra 70'erne i Aarhus.
Der er således en stigende erkendelse i branchen af, at det er muligt at gøre en positiv forskel ved at høste og udnytte nogle ressourcer bedre.
”Vi skal få øjnene op for, at vi faktisk har nogle værdifulde ressourcer foran os og kan gøre en forskel.”
Erkendelsen afspejler sig allerede i virksomhedens praksisser, fortæller Torben.
”Bæredygtighed er allerede en faktor, når vi ansætter, og i udviklingsplanerne for vores medarbejdere. Vi er nødt til at efteruddanne os i højere grad og sørge for, at vi får de kompetencer, vi – og ikke mindst kloden – har behov for.”
