Konsekvensen af digitalisering er, at måden hvorpå virksomhederne samarbejder - både på og uden for projekter - ændrer sig.
I Molios undersøgelse Digitalt Barometer er en række topledere i nogle af de mest toneangivende virksomheder på tværs af sektoren blevet interviewet bl.a. om hvordan den digitale udvikling fører til nye og mere dynamiske samarbejdsformer mellem virksomhederne.
Her kan du læse et uddrag af undersøgelsen, som formidler resultaterne af de gennemførte interviews:
Der sker ikke en udvikling digitalt, uden at der også skal ske en udvikling i adfærd. Ellers får vi ikke de benefits, som vi skal have.
Samarbejdet i byggeriet har traditionelt set været struktureret efter en vandfaldsmodel. Hver interessent i et byggeprojekt har således haft ansvar for hver sin fase, hvor interessenten er trådt ind, når fasen er startet og trådt ud igen af projektet ved overlevering til næste fase.
Det har medført, at hver interessent i byggeprojekterne har haft primær fokus på sin egen opgave; arkitekten har tegnet med øje for æstetik og brug, mens ingeniøren har udviklet med øje for det tekniske og entreprenøren, leverandører og håndværkere med øje for den praktiske udførelse.
Mellem hver fase skal projektet overleveres, men i hvert led har hver interessent fokuseret på sin egen opgave.
Karikaturen, som flere tegner af den virkelighed, er, at det fører til tegnede projekter, som ikke kan beregnes, beregnede projekter, som ikke kan bygges, og byggede projekter, som ikke kan bruges. Sådan har det karikerede, men nok arketypiske, billede af byggeprocessen været. Men det billede er ved at ændre sig.
Agile modeller skal styrke samarbejdet
Den stigende fokus på bygningers brug, den samlede økonomi og kravet om præcision i byggeprocesserne betyder, at flere interessenter bliver involveret tidligere i projekterne.
Den vandfaldsbaserede model understøtter ikke denne samarbejdsform og i stedet for den lineære model øges behovet for at skabe et mere dynamisk samarbejde. Strukturerne i samarbejdet bliver mere agile, hvor der er fokus på at udnytte kompetencerne på tværs af interessenter.
Værdikæden, som tidligere har skabt rammen for projektets udvikling, bliver med andre ord til en værdistruktur.
Det med at udnytte hinandens kompetencer på forskellige faser, det er virkelig godt. Vi ser ikke så meget rygmærket på folk, når vi først sidder rundt om bordet. I min verden, er det lige meget, hvor de er ansat.
Især bygherrerne er blevet opmærksomme på, at det svageste led i den gamle værdikæde ikke har været et enkelt led i sig selv men koblingen mellem dem. Nogle bygherrer eksperimenterer derfor med nye samarbejdsformer og inddrager flere virksomheder tidligt i byggeriet.
I flere projekter bliver virksomheder bedt om at byde ind på opgaver sammen og dokumentere, at de har et etableret og velfungerende samarbejde.
Alle sidder altså med rundt om bordet fra start i processen og hvem, der styrer afhænger af hvilken virksomhed, der har de rette kompetencer til at løse den til et hvert tidspunkt aktuelle problemstilling i projekterne.
Der bliver med andre ord skabt en dynamisk struktur med fokus på, hvilken værdi hver interessent kan tilføre projektet.
Tvangsægteskab, det er ikke noget der sker uden skærmydsler. Så bygherrerne vil hellere, at man finder sammen som team og kan fortælle, hvordan man vil gøre, og hvordan man vil samarbejde.
Både projekter og samarbejde bliver dermed mere agilt, og funktionen af de digitale modeller er først og fremmest at understøtte processen, så det er nemmere at dele viden og inddrage input fra hver interessent.
Det er naturligvis ikke alle projekter, hvor samarbejdsformen fungerer på denne måde. Det er stadig udbredt, at de digitale modeller bliver anvendt i et projekt, men samarbejdet er fortsat tydeligt opdelt efter de traditionelle faser.
Byggeriet bliver således tegnet som en digital model, der bliver overdraget til brug for beregninger og dernæst til udførelse, men hver interessent er stadig først og fremmest involveret i sin egen opgave og fase af byggeprojektet.
Processerne omkring det digitale arbejde er ikke på plads endnu. Hvordan praksis er omkring det digitale; hver har sin måde at gøre det på. Det at bygge noget op i en 3D model er én ting, men at koordinere det med en hel masse andre er noget andet. Udfordringen er fortsat, at der er mange interessenter med. Alle tænker lidt på sig selv.
Det digitale samarbejde kræver åbenhed og tillid
På tværs af byggeriets mange aktører er både virksomheder, bygherrer og øvrige aktører dog enige om, at den dynamiske og agile samarbejdsform er fremtiden. Denne nye samarbejdsform og det at anvende digitale modeller kræver til gengæld en højere grad af deling af viden og data.
Åbenhed og tillid er derfor nogle af de nøgleord, som flere af lederne i undersøgelsen bruger, når de skal beskrive, hvad der i fremtiden skal til for, at man i byggesektoren høster gevinsterne ved at arbejde mere digitalt.
Det er en udfordring for mange virksomheder i byggesektoren, der traditionelt har været mere lukkede og kompetitive i deres tilgang til udvikling, og hvor der har været stor fokus på, at fordelingen af opgaver og ansvar - og dermed økonomi - i projekterne kan være et nulsumsspil.
Det er ikke bare nye systemer, det er en helt ny måde at arbejde på. Vi skal dele data meget mere både eksternt og internt.
Når opgaverne på ethvert tidspunkt i processen bliver fordelt efter, hvem der kan skabe værdi, er det nødvendigt, at alle parter er åbne om deres ekspertise og forskellige perspektiver i et projekt. Og når flere interessenter skal samarbejde fra start, skal der være tillid til, at man arbejder mod samme mål og har fælles interesser i projektet.