At byggebranchen arbejder i en langt mere bæredygtig retning, er ikke kun en nødvendighed for at passe bedre på vores jordklode, men kan også være en rigtig god forretning for din virksomhed.
Gør bæredygtighed til en god forretning
Byerne bliver større i fremtiden, og der bliver en større koncentration af mennesker. Kombinationen af tendenserne med befolkningsændringerne og klimaforandringerne gør, at hvis ikke vi begynder at tænke på nye måder, så går det galt.
Hvis vi kigger på udviklingen, og samtidig gerne vil overlevere en verden til vores børn, som er bedre end den, vi selv kom ind i, så kræver det, at man radikalt tænker energi- og klimahåndtering på en anden måde.
Men er der overhovedet tid – eller råd – til at tænke bæredygtigheden ind, når vi skal have plads til så mange mennesker i vores byer?
Det mener Nina Kovsted Helk, filantropidirektør og arkitekt i Realdania, at der er:
– Ofte tænkes byggeri og byggeriets proces som en lineær proces, og i dét regnestykke er det selvfølgelig dyrere at bygge bæredygtigt. Men vi skal i stedet tænke og regne cirkulært.
Driver for samfundet
Bæredygtighed behøver ikke være byrdefuldt for en virksomhed. Tværtimod. Urbaniseringen og byudvikling kan nemlig bruges som driver for forandringer i samfundet – og for vækst for den enkelte virksomhed.
– For os, der arbejder med livskvalitet gennem det byggede miljø, er det her et fælles projekt på tværs af alle bygge-, by- og bygningsrelaterede brancher - og det er et fælles ansvar at gøre fremtidens by bæredygtig og rentabel, siger Nina Helk.
I byerne samles der rigtig mange udfordringer; energiforbrug, energiproduktion, transport. Det er der, vi bor, det er der, vi lever, det er der, vi køber ind.
Når man samler mennesker et sted, så driver virksomhederne også den vej. Fordi der, hvor der er mennesker, er der aktiviteter, og der, hvor der er aktivitet, er der forretningsmuligheder.
Uudnyttede muligheder
Kasper Guldager Jensen, som er arkitekt og partner i 3XN, og som er internationalt anerkendt for sit arbejde med cirkulært byggeri, 'cradle to cradle' og grønne forretningsmodeller, mener også, at der stadig er uudnyttede muligheder for byggeriets virksomheder:
– Fremtidens by hviler i sig selv som en bæredygtig organisme, hvis eksistens er cirkulær. Men byggebranchen mangler at gennemgå en klassisk industrialisering med fokus på ressourceoptimering og effektivisering.
Urbaniseringen, bæredygtigheden og forretningsmulighederne går altså hånd i hånd. Og derfor ser Kasper Guldager Jensen også potentialerne i at gøre bæredygtigheden til en forretning:
– Vi skal udvikle total-bæredygtigt byggeri, for det er en god forretning for alle, siger han, og fortsætter:
– I Sydney har vi renoveret et gammelt højhus på 200 meter og bibeholdt 98 procent af konstruktionen. Det har sparet bygherre for 130 millioner australske dollars og klimaet for udledning af 7.500 tons CO2.
Hvornår er noget egentlig bæredygtigt?
Bæredygtighed handler om mere og andet end bare affaldshåndtering eller krav til gipsplader.
Hvis noget virkelig skal være bæredygtigt, så skal det dels produceres på en måde, der er så lidt miljøbelastende som muligt. Men det skal også være socialt bæredygtigt; det skal for eksempel ikke være usundt eller farligt at producere eller medføre, at medarbejderne får dårlige rygge på grund af tunge løft, og det skal være noget, der gør, at vi rent socialt i den måde, vi forbruger produktet på, kan sige, at det er bæredygtigt.
Og så skal det selvfølgelig også være økonomisk bæredygtigt. Det er vigtigt at sikre de langvarige økonomiske interesser og investeringer i bygningerne, gennem for eksempel totaløkonomi, optimering af bygningsdriften, fokus på bygningens levetid og energiforsyning. Regnestykket skal ende i plus.