BIM

Internationale BIM-standarder i den danske IKT-praksis  

Bygherre bør have fuldt ejerskab over og ansvar for de informationer og data, der vedrører byggeriet. Det er hovedessensen i en omfattende opdatering af Molios IKT-værktøjer, der sidestiller dem med de internationale BIM-standarder (ISO 19650). Men hvad går det ud på og hvorfor er det vigtigt? Få de første reaktioner fra to bygherrer og to rådgivere, der har været med i styregruppen bag den nye, danske ISO 19650-vejledning.       
People

Ny ISO 19650-vejledning med tilhørende værktøjer anviser en måde at implementere de internationale BIM-standarder i den eksisterende, danske IKT-praksis. Det lyder måske ikke af meget. Men det er kulminationen på halvandet års arbejde, hvor branchen både har været hørt og inddraget. Helt konkret er det ikke blot en oversættelse fra de engelske standarder, men en tilpasning til og udvidelse af Molios IKT-værktøjer og af den danske IKT-praksis. 

Fælles sprog og fælles principper 

ISO 19650-standarderne giver, kort fortalt, bygge- og anlægsbranchen fælles principper for at arbejde digitalt sammen. Målet er at øge effektiviteten i det digitale samarbejde ved at sikre relevans og kvalitet i både krav og leverancer af data og informationer. Dette forudsætter, at bygherren er afklaret om hvilke krav og leverancer, der er behov for, fra starten af processen. Men ikke nok med det. Det skal også fremgå klart og tydeligt, hvorfor det er vigtigt at kræve og levere specifikke informationer i en given kvalitet.  

Bygherres udvidede rolle 

Følger man ISO 19650 har bygherrer derfor et udvidet ansvar for at afklare behovet for data og informationer samt at omsætte behovet til specifikke krav. Disse krav skal sikre, at bygherre får det, der skal bruges i den rette kvalitet – hverken mere eller mindre. På den måde får bygherre et større ejerskab over data og informationer og ISO 19650-standarderne anviser en fælles metode, der understøtter at dette sker. 

Bygherrens behov for informationer skal afklares på en række områder, der både involverer drift og vedligehold, men også de langsigtede visioner for byggeriet, som kan gribe ind i større strategiske og organisatoriske sammenhænge. Derfor er ISO 19650 i første omgang interessant for de større, professionelle bygherrer med en omfattende ejendomsportefølje eller i forbindelse med store projekter med internationale aktører:  

"Det ISO 19650 sætter fokus på er både den proces, der leder op til de krav, vi allerede stiller i dag, men også de strategiske valg, der ligger forude. Man kan vel sige, at bygherre skal ryste posen godt og grundigt for at blive gearet til at kunne tage det udvidede ansvar, som ISO 19650 kræver. En professionalisering eller i hvert fald en reorganisering af viden og ressourcer, så udbud og drift tænkes langt bedre sammen", siger Michael Ørsted, Chef for Bæredygtighed og Ejendomsdata i Københavns Ejendomme og formand for Bygherreforeningens digitaliseringsudvalg. 

Derfor er det ifølge Michael Ørsted ikke noget, der kommer til at ske ”overnight”. I Københavns Ejendomme/Byggeri er ISO 19650 snarere et relevant sigtepunkt, som kan give en fælles strategisk retning. En retning, hvor man som byg- og driftsherrer skal kunne beherske både det større ejerskab og det større ansvar. For det er en rejse i sig selv: 

"Vi skal blive mere bevidste om, hvad det er, vi vil med vores byggeri og hvad det indebærer - også for driften. Vi skal stille krav, men vi skal vide, hvad vi skal bruge leverancerne til. Ikke bare nu og her i forbindelse med byggefase og overgang til drift, men i særdeleshed også på længere sigt. Altså når de kommende generationer ”arver” porteføljen, siger Michael Ørsted og pointerer samtidig relevansen ift. bæredygtighed og klima". 

Selv de mindre bygherrer, kan, ifølge Michael Ørsted, med fordel lade sig inspirere af den driftsrelaterede afklaringsproces, som er indbygget i standarderne. Sidst på året vil der også blive lanceret flere supplerende templates til ISO19650-værktøjet, som gør det nemmere at komme i gang.  

Samarbejdet med internationale aktører

Hos Metroselskabet, er man allerede i fuld gang med ISO 19650 standarderne. Det skyldes, at man her, i modsætning til Københavns Ejendomme, primært har projekter med internationale aktører. Her er man grundlæggende positivt indstillet over bygherres nye, omfattende rolle, fordi man forventer en højere kvalitet og dermed et større udbytte af de informationer, der leveres. Også selvom det er mere tidskrævende for bygherre:  

"Hele afklaringen i den indledende fase, ser vi grundlæggende som noget positivt. Den store fordel ved ISO 19650 er, at vores tilbudsgivere har et fælles udgangspunkt. De ved præcis, hvad det er, vi efterspørger og hvordan det skal leveres. Når først hele data-cyklussen er sat rigtigt op, så vil de data og informationer, der udveksles, have en højere kvalitet og derfor bliver udbyttet af dem større. Ikke mindst i det meget langsigtede vedligeholdelsesperspektiv, som vi jo arbejder med", siger Joe Rasmussen, Head of Information Management & Technologies i Metroselskabet.  

Velfungerende dansk IKT-praksis er foran 

Blandt rådgivere er der  enighed om at den danske IKT-praksis er velfungerende, som den er. Det er en praksis, som udspringer af mange års erfaring og som derfor er godt gennemprøvet og velkonsolideret. Derfor er den danske IKT-praksis langt foran mange andre lande på den internationale bane.   

Hos COWI har man dog, ironisk nok, været udfordret af netop det forhold, at vi på den ene side har en velfungerende dansk IKT-praksis baseret på danske standarder for fx processer og roller, men at det på den anden side har været svært at bygge bro mellem det nationale og det internationale: 

"Med de nye ISO 19650 standarder og det nye danske værktøj, er vi kommet et skridt tættere på, at man begynder at arbejde med internationale standarder, når det vedrører BIM. Det er vejen frem, mener Niels Treldal, Senior Digital Director i COWI.

Han ser en konkurrencefordel i, at vi nu får bedre mulighed for at bringe vores velafprøvede danske IKT-praksis med over i en international kontekst:

"Det giver os en klar fordel. Jeg ser blandt andet ISO 19650 som en løftestang for den danske IKT-praksis på den internationale bane." 

Når det så er sagt, så er der også styrker i de internationale ISO 19650-standarder, som den danske praksis har manglet. Især når det gælder informations- og dataflowet igennem projekterne, men også når det gælder bygherres ejerskab over informationer: 

"Det er jo bygherre, der i sidste ende står tilbage med byggeriet og derfor bygherre, der skal have den viden, der skal bruges fremadrettet. Hvis jeg var bygherre med et stort projekt med internationale aktører, så ville jeg anbefale at tage udgangspunkt i det ISO 19650 grundlag, der er nu, velvidende, at det vil kræve en større indsats fra bygherre og dennes rådgiver at sætte rammerne op", siger Niels Treldal.  

Det danske ISO19650-værktøj er landet et godt sted

Det er Jens Majdal Kaarsholm, Director of Design Technology hos BIG enig i. Ifølge Jens Majdal kan man dog godt  komme til at skyde gråspurve med kanoner, hvis man som bygherrer ønsker at blive fuldt ud ISO 19650-compliant. Det skyldes, at ISO 19650-standarderne primært er født ud af det engelske BIM-framework fra Heathrow-byggeriet. På et mindre projekt bør man derfor nøje overveje om ISO 19650 giver værdi.  Det sagt, så skaber ISO 19650-standarderne en form for forenkling og klarhed over informationskrav og -leverancer og den danske vejledning ifølge Jens Majdal ”landet et godt sted”: 

"Der er helt konkret indarbejdet en mapping over de begreber, som der anvendes i ISO-regi, så vi fx i Danmark kan holde fast i at en bygherre er en bygherre og ikke en ”ordregivende part”. Der er også mulighed for, at man stadig kan vælge den danske praksis – præcis som vi kender det i Molios A102 IKT-specifikationer med model A, B og P – men nu kan man så også vælge et ISO-modus med model I i A102 IKT-specifikationerne på de store projekter med internationale aktører. " 

De internationale standarder er kommet for at blive 

Uanset hvilken rolle man har og hvor på begejstringsbarometeret, man befinder sig, så er de internationale BIM-standarder kommet for at blive – også i den danske IKT-praksis - om end, der vil gå et godt stykke tid inden de er bredt forankret i Danmark:   

"Med den danske ISO 19650-vejledning kan vi nu så småt gå i gang og være velforberedte når standarderne på et tidspunkt bliver gængs og uundgåelig praksis i Danmark. Derfor er det rigtig fint, at Molio har taget fat på vejledningsmaterialet med rettidig omhu", afrunder Jens Majdal. 

 FAKTA 

Vejledningsmaterialet i Molios IKT-værktøjer i forhold til ISO 19650-standarderne omfatter fra 28. juni 2024 danske og engelske udgaver af: 

  • A396 ISO 19650 vejledning 
  • A196a ISO 19650 begreber 

samt opdatering af følgende af Molios eksisterende IKT-værktøjer i danske og engelske udgaver: 

  • A102 IKT-specifikationer 
  • A102a IKT-specifikationer, paradigme 
  • A104 Informationshåndtering 
  • A305 IKT-projektroller 
  • A402 IKT-procesmanual, paradigme 
  • C316 projektering med bygningsmodeller 

og nye IKT-værktøjer i danske og engelske udgaver: 

  • A196b Informationsprotokol, paradigme 
  • A196c Rådgiverens interne processer for kvalitetskontrol, paradigme 
  • A196d Mobiliseringsplan, paradigme 
  • A196e Test af datamiljø og informationscontainere, paradigme 
  • A196f Ansvarsmatrix, paradigme 

Vejledningsmaterialet i Molios IKT-værktøjer i forhold til ISO 19650-standarderne suppleres den 30. august 2024 med danske og engelske udgaver af: 

  • A396a ISO 19650 Uddybende vejledning 
  • A396b Eksempel på ISO 19650-informationshåndtering i YBL18. 

ISO 19650-værktøjet forudsætter at du har et abonnement på Aftale og kommunikation