En nær fremtid, hvor byggematerialer som jord, sand og grus ikke længere er tilgængelige i Danmark. Det er et scenarie, der ikke længere er utænkeligt.
Danmark står nemlig over for en stadigt mere presserende udfordring med råstofforsyningen, og det kræver nye, cirkulære løsninger.
Det forklarer Poul-Erik Olsen, bæredygtighedschef hos entreprenørvirksomheden CG Jensen, og Randi Christensen, Sustainability Director i COWI, som også er oplægsholdere på Circular Build Forum '25.
Oplev Randi Christensen fra COWI og Poul-Erik Olsen fra CG Jensen m.fl. på Circular Build Forum, hvor de taler på sessionen "Innovative muligheder for cirkularitet af råstoffer"
”Vi forventer, at efterspørgslen på råstoffer vil stige med 25% frem mod 2040,” forklarer Poul-Erik Olsen fra CG Jensen.
Den stigende efterspørgsel på råstoffer skyldes bl.a. store infrastrukturprojekter, energi-øer, klimasikringsprojekter, fjernvarmeprojekter, vindmølleparker og en lang række andre større projekter, der udspringer af den grønne omstilling.
Samtidig er der et faldende udbud, som blandt andet skyldes manglende nye indvindingstilladelser. Og situationen forværres yderligere af klagenævnsafgørelser, der lukker råstofplaner ned, politiske dagsordener, stigende geopolitisk ustabilitet, der kan forstyrre forsyningskæderne, og miljøbelastning forbundet med udvinding af jomfruelige råstoffer.
Regionerne vurderer på den baggrund, at deres forekomster kun kan dække behovet i 5-35 år.
Det flugter med GEUS’ rapport for opgørelse af råstoffer, som fastslår, at der er råstoffer til minimum 30 års forbrug i Danmark. Det er i forvejen en kort tidshorisont, og så er der endda store regionale forskelle samt forskel på, hvilke typer af materialer der er tilgængelige, forklarer Poul-Erik Olsen:
"80% af råstofferne, der er opgjort, er fx identificeret til havs – men marine materialer udgør i dag kun 25% af forbruget. Og Region Hovedstaden importerer allerede i dag en tredjedel af deres anvendte råstoffer fra Region Sjælland, havområder eller udlandet."
”Generelt har vi ikke sat pris på disse jomfruelige materialer, men taget dem for givet,” siger Randi Christensen.
”Vi oplever dagligt logistiske udfordringer i forbindelse med afhentning af grus i grusgrave og ser prisstigninger på op mod 300%. Derfor fylder agendaen rigtig meget hos os i den udførende del af branchen, men desværre fylder ressource- og cirkularitetsagendaen på nationalt og politisk plan alt for lidt,” lyder det fra Poul-Erik Olsen.
”Gør vi ikke noget, skaber vi tiltagende sårbar situation for os selv,” fortsætter han.
Manglen på råstoffer kan nemlig dels komme til at betyde prisstigninger og forsinkede bygge- og anlægsprojekter. Det kan også skabe øget afhængighed af import fra Norge og Sverige og dermed en større sårbarhed over for globale forsyningskriser.
Det vil også betyde længere kørselsafstande i forbindelse med udvinding og transport, hvilket vil bidrage betydeligt til Danmarks CO2-udledning. Og endelig kan udvinding af råstoffer fra grusgrave beliggende i områder med høj biodiversitet påvirker økosystemer negativt.
”Det kræver en cirkulær tilgang, hvis vi i højere grad vil sikre os også at have mulighed for at bygge fremtidens projekter,” lyder det fra Randi Christensen. ”Det er en svær omstilling, men ikke umuligt.”
Skal vi være i stand til at bygge også i fremtiden, er det vigtigt, at vi dels bruger jomfruelige råmaterialer med omtanke og minimerer behovet, hvor det er muligt.
Det kan blandt være ved at tænke i alternative konstruktionsudformninger, genanvendelse af afgravede materialer, hvor det er muligt, og generelt ved at minimere spild og tænke genbrug og genanvendelse.
”Ved fx at have styr på fragmenterne, så kan vi i højere grad benytte disse til indbygning. Og ved forbedring af fx våd lerjord med kalkstabilisering, så kan det benyttes til indbygning, da det ikke længere ændrer egenskaber over tid,” forklarer Randi Christensen.
Derudover peger Poul-Erik Olsen også på potentialet i digitalisering og teknologisk udvikling.
Løsningerne findes altså – og vi kender allerede mange af dem. Men det betyder ikke altid, at de bliver benyttet. Det kan skyldes mange forskellige faktorer, herunder økonomiske incitamenter, regulatoriske barrierer, manglende kendskab eller manglende strategier.
”Vi har brug for at tale om skalering, lovgivning og datakvalitet. Som med mange andre emner inden for bæredygtighed er der behov for at sikre en ændring af kultur, kutymer og vaner,” lyder det fra Randi Christensen.
