Byggeriet er nødt til at blive mere risikovilligt. Vi skal turde at teste og ikke kun anvende de løsninger, som vi ved holder i mange år frem – det udelukker nemlig nye løsninger og forretningsmodeller.
Det mener Kristine Barenholdt Bruun, der er keynote-speaker på Circular Build Forum 2024, der løber af stablen i 31. januar 2024.
Netop test af nye løsninger og forretningsmodeller har hun tæt inde på livet, som leder af Det Cirkulære Laboratorium, der er skabt i samarbejde mellem Roskilde Festival og Tuborgfondet.
Det hæmmer den bæredygtige innovation, at vi inddeler og måler vores virksomheders succes fra regnskabsår til regnskabsår.
Hun mener, at byggeriet med fordel kunne drage inspiration fra Det Cirkulære Laboratorium, der hvert år på Roskilde Festival giver spæde virksomheder en platform til at teste fødevarer, designprodukter og forretningskoncepter med cirkulær økonomi som omdrejningspunkt – i Danmarks midlertidigt fjerdestørste by.
”Hvis man skal udvikle nye løsninger og blive bedre til at sætte fornybare og cirkulære materialer i spil, kan det sagtens være, at der går flere år, før man har et solidt produkt og en god businesscase. Den risiko er især de virksomheder, som har midlerne til det, i højere grad nødt til at være villige til at tage, eller bedre endnu; arbejde i partnerskaber på tværs, så de spreder risikoen imellem sig og videndeler,” siger Kristine Barenholdt Bruun.
Når byggebranchen samarbejder om nye løsninger, er det som regel i forbindelse med et projekt, som en kunde har bestilt, hvor eksperimenterne sker med udgangspunkt i kundens ønsker.
Men ifølge Kristine Barenholdt Bruun bør virksomheder på tværs af branchen i højere grad afprøve nye løsninger alene for eksperimentet, udviklingen, innovationen og erfaringens skyld:
”Jeg tror at store dele af værdikæden kunne få stor gavn af at samarbejde om opførelse af midlertidige byggerier, hvor det primære formål at implementere nye materialer og byggemetoder, så målet ikke er det færdige projekt, men den erfaring som de hver især og i fællesskab får med sig,” siger Kristine Barenholdt Bruun.
Hun pointerer, at det er vigtigt at huske på, at der ikke nødvendigvis er én universel løsning. Netop derfor mener hun, det er afgørende, at vi tester nye lokale løsninger på tværs af værdikæder og brancher.
”Hvis en virksomhed afholder sig fra at udvikle sin forretning i en cirkulær retning ud fra en frygt for at ikke opnå tilstrækkelig indtjening på den korte bane, tror jeg det bliver dyrt for dem på længere sigt på grund af en masse eksternaliteter, såsom en forventeligt øget CO2-beskatning i en nær fremtid,” siger Kristine Barenholdt Bruun.
For nylig proklamerede Miljøministeriet, at et nyt lovforslag er på trapperne. Lovforslaget, der stiller krav til selektiv nedrivning, ventes at blive implementeret i løbet af sommeren 2024. Målet er med loven er, at langt flere gamle byggematerialer kan genbruges, genanvendes eller på anden måde nyttiggøres i fremtiden.
”Byggeriet er i høj grad båret af økonomiske incitamenter, derfor ser jeg det som enormt vigtige skridt på vejen, at der lovgivningsmæssigt skubbes på for at præge udviklingen af særligt måden branchen håndterer affald på,” siger Kristine Barenholdt Bruun.
Affald og restprodukter er afgørende byggesten for mange af de virksomheder, hun arbejder med i Det Cirkulære Laboratorium, der eksperimenterer med nye produktkategorier og designvarer.
”Vi producerer stadig al for meget byggeaffald. Det skal vi arbejde på med bedre affaldsforebyggelse og langt bedre sortering, så det affald branchen genererer kan få nyt liv andre steder. Strukturelle ændringer af måden, vi forholder os til vores affald på, er nødvendige, ” siger Kristine Barenholdt Bruun.
