ConTech Lab

Kickstart din virksomheds digitale rejse

ConTech Lab har sat no-code-specialist, Jacob Bøtter, sammen med CLT Denmark. På bare tre dage er der skabt nye digitale værktøjer, der styrker forretningen. Du kan også få hjælp til en gratis 3-dages digital kickstart af din virksomhed. Tilmeld dig ConTech Labs No-Code forløb inden 10. marts.

En sand bølge af nye digitale værktøjer vælter frem for tiden, og de er med til at demokratisere den teknologiske udvikling. Mange af dem er en del af no-code bevægelsen, som gør det muligt for alle at bygge software uden at skrive kildekode.

En af specialisterne inden for no-code bevægelsen er iværksætter og tech-wizard Jacob Bøtter. Han har netop udgivet bogen NO-CODE, der er en håndbog i, hvordan du kan udvikle digitale prototyper, der er tilpasset virksomheders særlige behov – uden at man behøver at kunne skrive kildekoder.

People

Nye digitale værktøjer på tre dage

ConTech Lab har sat Jacob Bøtter sammen med CLT Denmark. På bare tre dage er der skabt nye digitale værktøjer, der styrker forretningspotentialet for de danske specialister inden for træbyggeri.

Læs mere om no-code processen med CLT Denmark her 

Få en gratis kickstart

Nu har du også mulighed for at deltage i et gratis No-Code forløb i ConTech Lab, der på tre dage kan kickstarte din virksomheds digitale rejse.

Du får:

  • Et hands on forløb, hvor vi rykker ud i jeres virksomhed
  • En digital løsning, der er skræddersyet til netop jeres behov
  • Kompetenceløft af medarbejdere gennem forløbet
  • Mulighed for 'at bygge' løsningen, i stedet for 'bare at tænke' den

Ansøg inden d. 10. marts og læs mere No-Code forløbet i ConTech Lab her

Stort potentiale i No-code for bygge- og anlægbranchens SMV'ere

Ole Berard er digitaliseringschef i Molio og er hermed øverste ansvarlige for ConTech Lab. Han er dybt imponeret over, hvor langt man kan komme med tre dages dedikeret indsats. Han ser meget positivt på potentialerne, ikke bare for CLT Denmark, men ligeledes for en lang række andre SMV'ere, der udgør en stor del af bygge- og anlægsbranchens værdikæde:

- I takt med at byggeriet bliver mere og mere komplekst, opstår der et øget behov for digitale løsninger, der optimerer processer, øger samarbejdet på tværs af hele værdikæden og resulterer i mere bæredygtigt byggeri. Mange af disse løsninger kræver ganske givet større digitale udviklingsprocesser. Men vores No-code projekt viser, at der også er et stort potentiale i at udvikle konkrete, lavpraktiske og skræddersyede løsninger med udgangspunkt i No-Code-principperne, der gør det muligt for ikke-programmører at udvikle digitale applikationer, afrunder Ole Berard.

FAKTA

ConTech Lab vil styrke bæredygtigheden og produktiviteten i byggeriet gennem øget brug af digitalisering og teknologi. Dette sker bl.a. i form af en række eksperimenter særligt rettet mod branchens SMV’er. Fokus er værdiskabelse og hurtig implementering.

Et stærkt panel er med til at udvælge de virksomheder, som skal deltage i ConTech Labs 7 forløb i 2022. Panelet består af Danske Ark, BLOXHUB, FRI, Bygherreforeningen, We Build Denmark, TEKNIQ, DI Byggeri.

Læs mere om ConTech Lab her