Debatten fyldes af spørgsmål om, hvor langt vi skal gå for at være bæredygtige nok i byggeriet. Der er endda forslag om et midlertidigt stop for al nybyggeri. Ikke bare for at kunne indfri målene om CO2 begrænsning, men også for at begrænse brugen af knappe ressourcer som f.eks. sand og grus.
Bygningsrenovering bliver derfor en ny megatrend i byggebranchen indenfor relativt kort tid, mener Bo Riisbjerg Thomsen, udviklingskonsulent i Molio – byggeriets videnscenter, og det vil være en stærk tendens der rækker langt ind i fremtiden.
Uddannelse
Konstruktører kan blive nøglepersoner i bæredygtig renovering
Skal man renovere eller bygge nyt? Et spørgsmål som bliver mere relevant i takt med, at der kommer flere krav til at dokumentere klima- og miljøbelastningen. Dog bygger vi i en sådan stil, at vi hvert år over-forbruger de ressourcer, der er til rådighed. Renovering er også storskala-genbrug, og bliver dermed langt mere aktuelt - og her kan bygningskonstruktørerne blive en nøgleperson.
Renovering og nybyggeri er to vidt forskellige discipliner. Renovering af bygninger kræver stor viden og erfaring. Man skal både analysere bygningen i forhold til historik, konstruktioner, fysik og funktioner og man skal kunne lægge en renoveringsstrategi, som bringer det færdige resultat så tæt på det planlagte som muligt.
Derudover vil der løbende komme nye benspænd i form af successivt øgede bæredygtighedskrav i bygningsreglementet, som er med til at hæve kompleksitetsniveauet væsentligt, når det gælder bygningsrenovering.
Netop her kan bygningskonstruktøren meget nærliggende få en nøglerolle. Konstruktørernes grunduddannelse klæder dem nemlig på til at arbejde professionelt med renovering og med den tværfaglige tilgang, som er nødvendig:
"Konstruktørerne kan noget, som er utrolig værdifuldt i forbindelse med bæredygtig bygningsrenovering, hvor der er fokus på både økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed. Udover at kende de bygningsfysiske og -tekniske elementer, så er samarbejdet med arkitekten om funktionelle og æstetiske løsninger, og med ingeniøren om projektets tekniske aspekter utrolig vigtigt, for at få kompleksiteterne til at gå op i en højere enhed. Konstruktøren bliver den naturlige projektleder eller projektholder. Et midtpunkt, som kan samle alle de faglige tråde og sikre, at renoveringsbyggeriet performer på såvel økonomi som på sociale og miljømæssige aspekter.
Tværfaglighed er centralt
Men når alt det er sagt, så har konstruktøren også en rolle, som kræver, at man holder sig løbende opdateret om regler, metoder og løsninger inden for bæredygtighed, men som også kræver, at man kan tale med alle parter og stille de rigtige spørgsmål undervejs i processen:
”Det er vigtigt for konstruktøren at kunne tale både arkitektens, ingeniørens og entreprenøren sprog. Ikke mindst i en renovering, hvor man skal tilføje ny værdi til et byggeri, samtidig med at man skal tage godt vare på de arkitektoniske og byggetekniske værdier. Det er der ikke noget nyt i, men konstruktøren skal midt i en allerede kompleks byggeproces, kunne stille de rigtige spørgsmål, der gør projektteamet i stand til at vælge de bæredygtige beslutninger undervejs. Ved at gå efter at øge bygningens totale værdi både, teknisk, miljømæssigt, socialt og økonomisk gør vi noget, der giver mening og holder i lang tid”, siger Johan Kure-Biegel, arkitekt og bæredygtighedsrådgiver ved Ekolab og uddannelsesleder på uddannelsen Bæredygtig Bygningsrenovering.
Uddannelsen giver en helhedsforståelse af bæredygtige renoveringsprojekter og dykker også ned i det tekniske (byggeteknik, bygningsfysik og installationer), det sociale (transformation, funktion, brugerinddragelse m.v.), det miljømæssige (cirkularitet, klimaeffekt, selektiv nedrivning, materialevalg m.v.) og den økonomiske værdiskabelse (drift og vedligehold, totaløkonomi, bæredygtighedsplan og -strategi).
”Uddannelsen handler om det større perspektiv, hvor vi ser hver enkelt renovering og ombygning, som en mulighed for at bidrage til den cirkulære dagsorden med størst mulig genbrug af ressourcer. Allerede nu har EU-taksonomien om bæredygtige investeringer sat skub i efterspørgslen på mere bæredygtige og særligt cirkulære løsninger, da de finansielle institutioner begynder at stille krav til byggeprojekterne. Og det er noget, der kan mærkes i byggebranchen, hvor bygherrer for alvor begynder at efterspørge de helhedsorienterede bæredygtige løsninger”, siger Johan Kure-Biegel.
Fakta om uddannelsen ”Bæredygtig Bygningsrenovering”
Uddannelsen er rettet mod ingeniører, arkitekter og bygningskonstruktører. Den strækker sig over seks undervisningsdage og seks digitale sessions fordelt på fem måneder – suppleret med tværfagligt gruppearbejde og en afsluttende eksamen.
Danmarks første uddannelse med fokus på bæredygtig bygningsrenovering.