A323 – LCA-kravstillelse

A323 klæder bygherre på til at definere formål og stille krav om LCA i udbud

Molio udgiver A323 – LCA-kravstillelse. En ny vejledning til bygherre og bygherrerådgiver, der indgår i abonnement på værktøjspakken Aftale og kommunikation.
People

De nye krav til LCA i bygningsreglementet, der trådte i kraft 1. januar 2023, betyder, at der skal udarbejdes livscyklusanalyser ved nybyggeri og stilles loft for klimapåvirkningen på større byggerier.

Men hvordan skal du forholde dig til det som bygherre? Og hvad skal du være opmærksom på i den forbindelse, når du stiller krav til dine projekter?

Det har Molio nu sat i system med den nye vejledning, A323 – LCA-kravstillelse, der indgår i abonnement på værktøjspakken Aftale og kommunikation.

”Der har ikke før nu været en vejledning, som hjælper bygherre med at sikre en sammenhæng mellem bygherres klimamæssige ambitioner, de LCA-ydelser som bestilles i et projekt og de krav som indføres i bygherres udbud. Med A323 leverer vi en vejledning og eksempelsamling, der guider bygherre og bygherrerådgiver i at skabe denne sammenhæng,” siger Amalie Nyholm, projektleder for bæredygtighed i Molio.

Publikation i tre delelementer

Den nye IKT-publikation A323 – LCA-kravstillelse består af tre delelementer: en vejledning (A323), en eksempelsamling (A323a) og en LCA-formålsskabelon (A323b).

Med tillægget om bæredygtighedsydelser til ydelsesbeskrivelsen er der etableret en ny måde man skal bestille bæredygtighedsydelser på, som har gjort det lettere at specificere LCA-ydelsen. Men det skal alt sammen stemme overens med bygherres LCA-formål.

Molio har udarbejdet den nye vejledning for at klæde bygherre på til at stille og formulere LCA-krav, så de optræder de korrekte steder i aftalegrundlaget.

En ensartet kravstillelse mht. bæredygtighed i byggeriet sikrer enighed om hvad, og hvor meget der skal leveres, så uoverenstemmelser om de aftalte leverancer minimeres.

Bygherrerådgiver skal som første skridt have fastlagt bygherres formål med LCA. Metoden der skal anvendes til beregning, afhænger nemlig af, hvad bygherre ønsker at opnå:

  • Et byggeri med lavest mulige klimapåvirkning (Brug af LCA som grundlag for beslutningsproces)
  • Bygningsreglementets krav (Deklaration af klimapåvirkning)
  • EU-taksonomi og ESG (Rapportering til årsrapporter for investorer)

Formål er afgørende for beregning

”Afhængig af bygherres formål med LCA, vil anvendelsen og beregningsmetoden være forskellig og medføre forskellige LCA-ydelser. Derfor er det vigtigt, at bygherre definerer formålet med LCA i kravstillelsen. Hvis et byggeri med lavest mulig klimapåvirkning ønskes, er det en anden LCA-ydelse bygherre skal bestille, end hvis bygherre skal have deklareret en klimapåvirkning iht. BR18, hvilket skal afspejles i ydelsen og kravstillelsen,” siger Amalie Nyholm, projektleder for bæredygtighed i Molio.

Vejledningen består af tre trin:

  • Definition af formålet med LCA på projektet.
  • Specificering af ydelser for LCA, her indgår grænseflader mellem bl.a. rådgivere og entreprenører, samt specificering af ydelsen at levere LCA-mængder og -informationer gennem IKT-specifikationerne, som bygherre kan anvende til at bestille selvsamme LCA-ydelser.
  • Vejledning i bygherres muligheder for at indarbejde LCA som krav i en udbudsproces, fx som tildelingskriterie og krav til egnethed