I BYGGEBRANCHEN vokser ambitionen om at bygge bæredygtigt. Hvor man tidligere traf beslutninger alene ud fra æstetiske og økonomiske betragtninger, er et hyppigt - og til tider afgørende - spørgsmål nu, om byggeriet er bæredygtigt. Byggeriet er i dag ansvarlig for ⅓ af den nationale affaldsproduktion, og flere og flere spillere arbejder derfor på at skubbe branchen i en mere cirkulær retning. Tendensen er tydelig hos Rambøll, der på bare tre år har udvidet deres bæredygtighedsafdeling fra tre til ca. 40 ansatte, og hos By & Havn, der har en målsætning om, at alt deres byggeri og alle byrum skal være bæredygtighedscertificeret.
Molio Magasin
Bæredygtigt byggeri kan sætte skub i det digitale arbejde
Flere bygherrer, entreprenører og rådgivere satser i disse år på bæredygtigt byggeri. Men mange savner standarder for, hvordan man dokumenterer de bæredygtige materialer. Administrerende direktør for By & Havn, Anne Skovbro, administrerende direktør for Rambøll, Ib Enevoldsen og bæredygtighedsspecialist i Rambøll, Christine Collin, fortæller om, hvordan digitale værktøjer kan imødekomme udfordringen.
Uden dokumentation, ingen bæredygtighed
For at de store ambitioner kan lykkes - og for at endnu mere bæredygtigt byggeri kan sprudle frem - er det vigtigt, at der kommer en klar standard for, hvordan man dokumenterer bæredygtigt byggeri. Det mener administrerende direktør for By & Havn, Anne Skovbro. Hun oplever, at det er vigtigt for bæredygtige byggeprojekter, at bygningsmodellerne er digitale fra start og berigede med den nødvendige information om de enkelte materialer, herunder også produktionen og kapaciteten af disse. Hvis informationerne mangler, er det vanskeligt at beregne omfanget af bæredygtighed for det færdige byggeri.
— I hele denne bevægelse mod bæredygtighed inden for byggeriet vil man gå tættere på de valg, man træffer. Vi går over til mere dokumentation, og det kræver digital understøttelse. Man har brug for at kunne beregne ud fra de reelle behov, man har, og præcis hvilken CO2-udledning eller andet, de vil afstedkomme, fortæller Anne Skovbro.
Beton og øko-grøntsager
Anne Skovbro efterspørger i den forbindelse, at der er klare, fælles standarder for, hvordan man dokumenterer de enkelte materialer. For at sætte det i perspektiv sammenligner hun udfordringen med den, der var med økologiske fødevarer i begyndelsen.
— Det er ligesom dengang, da økologiske grøntsager kom på markedet. Der havde vi også brug for en standard for, hvad der skulle til for, at de kunne kaldes økologiske, uddyber hun.
Anne Skovbro er dog opmærksom på, at det er en anden snak at certificere beton end bananer.
Standarder for dokumentation betyder digital acceleration
Både hos By & Havn og hos Rambøll gør de brug af bæredygtighedscertificeringen DGNB. Begge parter oplever, at der er brug for ordentlige standarder for dokumentation af materialer, som tager højde for certificeringsordningen.
— DGNB-certificering bidrager til, at vi går ind tidligere i processerne og får lavet beregninger, dokumentation og analyser. Her handler det blandt andet om materialevalg. Hvis man skal i gang med CO2-beregninger, mangler der redskaber til at lave beregningerne. Jeg har selv set forskellige eksempler på, hvordan man kan gøre det, men de er ikke standardiserede, fortæller Anne Skovbro.
Hun bifalder DGNB-certificeringen, fordi den både arbejder med certificering på bydelsniveau, på helheden af byggeriet og på brugen af byggeriet og byrummet efterfølgende. Hun efterspørger dog samtidig, at der er en standard for, hvordan man dokumenterer de enkelte materialer, hvis der skal laves CO2-beregninger.
— Der er stor forskel på, hvilken beton du bruger. Noget kan være enormt CO2-udledende og andet nærmest bæredygtigt. Derfor er det vigtigt, at der er en fælles standard for, hvordan man dokumenterer de her materialer. Når man har en standard, er det nemmere at beregne hvilken vej, der er bedst at gå, inden selve byggeriet bliver opført, påpeger Anne Skovbro.
Rambøll ruster op
Rambølls administrerende direktør, Ib Enevoldsen, fortæller, at bæredygtighed er afgørende for Rambølls globale forretningsstrategi. Det er en vigtig del af virksomhedens værdisæt samtidig med, at det er en god forretning.
— Bæredygtighed er dybt integreret i vores forretningsprocesser og vores strategi og mål, og i disse år oplever vi stor vækst på området. Vi har en mindst tocifret vækstrate inden for bæredygtigt byggeri og vokser jo enormt i antallet af ansatte, der arbejder med bæredygtighed hos os. For os er det vigtigt, at bæredygtighed er mainstream og ikke koblet op på forsøgsprojekter alene.
Det er de små eksperter, som gør den store forskel. De er ikke en del af en isoleret enhed, men koblet på en bred vifte af vores arbejde. Sustainability-principperne er inde over meget af det, vi laver, fortæller han.
Digitalisering er en forudsætning
Ib Enevoldsen påpeger vigtigheden i at have styr på miljøvaredeklaration, regnskab og bygningskrav for at komme i mål med virksomhedens strategier inden for bæredygtighed. Han mener, at digitalisering er et nødvendigt værktøj hertil.
— Digitalisering hænger sammen i vores satsning. Det er en forudsætning for, at vi kan gøre det. Og hvis du skal have styr på din digitalisering, skal du have styr på dine regnesystemer og miljøvaredeklarationer. Og så kan du måle det op imod nogle krav. De digitale systemer er en forudsætning for, at vi kan gøre alt det her, uddyber han.
Fokus på designfasen
I udviklingsarbejdet har Rambøll oplevet behovet for at koble flere digitale løsninger til dokumentationsarbejdet. Her har de samarbejdet med SBi Byg og deres udvikling af LCA-værktøjet LCA Byg. Bæredygtighedsspecialist hos Rambøll, Christine Collin fortæller:
— Vi har testet rigtig meget med at trække informationer og elementer ud af bygningsmodellerne til DGNB-certificering, og det viser sig, at der er mange fejl. Hvis vi skal lave analyser om bæredygtighed, er det afgørende, at modellerne er baseret på et korrekt datagrundlag, og at vi kan stole på dem. Derfor er vi i gang med at udvikle nye metoder for, hvordan man standardiserer informationen i modellerne, fortæller Christine Collin.
Siden efteråret 2018 har Rambøll kørt pilotprojekter, hvor fokus har været på den tidlige designfase. Her har de erfaret, at der ligger en stor udfordring i at trække information ud om materialerne.
— Det er vigtigt, at man har de specifikke informationer tidligt, for det er afgørende, at vi kan lave analysen tidligt. Jo tidligere vi kan gå ind og lave CO2-beregninger, og jo flere varianter vi kan prøve af, desto bedre mulighed har vi for at spare CO2, fortæller bæredygtighedseksperten.
Importerede miljøvaredeklarationer sparer tid
Ifølge Christine Collin er det en udfordring, at Rambøll har brug for specifikke data, men at miljødataen i LCA Byg primært er baseret på generisk data. De har derfor lavet deres egen metode og centrale database til at importere miljøvaredeklarationer fra kendte EDB-udbydere til LCA Byg. På den måde kan de løbende opdatere deres miljøvaredatabase og spare tid på ikke at skulle indtaste oplysningerne manuelt hver gang.
— Med den her metode kan vi løbende tilføje miljøvaredeklarationer i vores database. Det kan være fra EPD-Norge for eksempel. Det har sparet os for meget tid, fortæller Christine Collin optimistisk.
Globalt fokus
Et andet vigtigt område, hvor digitalisering er en nøgle til at komme igennem med sin bæredygtige strategi, er inden for udviklingen er bygningsmodeller. Hos Rambøll oplever de, at der er brug for en bedre kvalitetssikring af bygningsmodellerne, fordi der ofte sker fejl i designfasen. Fejl, der utilsigtet kan skrue op for CO2-udledningen - men forhindres, hvis modellerne er tilstrækkeligt kvalitetssikrede.
Ib Enevoldsen spejler Danmark med traditionerne for materialepas i Sverige og Finland, hvor han mener, de er længere fremme.
— På det system-strukturelle har Sverige og Finland været langt fremme. Særligt på det med miljøvaredeklarationer. Det skal vi også have helt styr på. På elementerne, systemerne og kravene. Så er vi kørende!, oplever han.
Både By & Havn og Rambøll har ambitiøse planer. Planer, som de langt fra er alene om at have. Rambølls arbejde med DGNB og LCA er en del af deres globale strategi. For det er centralt for alle virksomheder inden for byggeriet med en bæredygtig dagsorden at komme frem til den optimale løsning på, hvordan man beregner bæredygtighed og nemmest når frem til de bedste løsninger. Det oplever Christine Collin hos Rambøll:
– Det er jo et paradoks. Når vi har brug for at lave beregningerne, har vi ikke tid, men når vi har tid, er det for sent. Fokus er derfor: Hvordan kan vi bruge tidligere bygningsmodeller og ud fra bygningsarealer sige noget om CO2-udledningerne fra byggeriet? Det er et globalt fokus, fortæller hun.
Teknologisk Institut har skabt overblik
Der er endnu ingen lande, som har en lovgivning for, præcis hvilke informationer bygnings- og materialepas skal indeholde. Men både i Norden og EU er der forskellige initiativer i gang, som taler i retning af en fælles konsensus om, hvilke informationer der skal deles. I Sverige findes den frivilligt drevne byggevaredeklaration, BVD, som deklarerer indhold af kemiske stoffer i materialerne. I EU har man med udviklingsprojektet BAMB lavet en database for bygnings- og materialepas, som har en ambition om at være den centrale platform i Europa med henblik på at fremme cirkularitet i byggeri.
Teknologisk Institut har i 2019 udarbejdet en analyse om bygnings- og materialepas for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Her beskriver de, hvilke forskellige praksisser der findes i Danmark og lande som Sverige og Holland.
Hvad er formålet?
Katrine Hauge Smith, seniorkonsulent ved Teknologisk Institut, som står bag undersøgelsen, mener, at standarderne for information i bygnings- og materialepas skal defineres ud fra et klart, fælles formål.
— Der er behov for fokus. Man skal være skarp på, hvad passene er til for.
Vi har i vores undersøgelse fokuseret på øget genbrug og genanvendelse som formålet for bygnings- og materialepassene.
Gennem analysen af de forskellige tilgange til bygnings- og materialepas både i Danmark, Sverige og Holland har instituttet observeret tilgange, som er mere eller mindre komplekse.
— Vi kan se, at det er relevant med en fælles konsensus, påpeger Katrine Hauge Smith.
Hun råder til, at man finder en fælles definition for, hvad formålet er med bygnings- og materialepasset, da informationerne om de enkelte materialer ellers vil stikke i for mange retninger og derved miste sin værdi.
— Det er enormt forskelligt hvilken form for information, der er behov for, alt efter om du vil have et pas, der fremmer bæredygtighed generelt eller mere specifikt genbrug og genanvendelse. Man har udviklet forskellige ordninger alt efter, hvilken information der skal med - og valgene er ofte truffet ud fra forskellige behov. For at man kan bruge materialepassene til bæredygtige byggeprojekter i fremtiden, skal det defineres, hvilken information man lægger op. Der er behov for fokus - og fokus kommer an på, hvilket formål materialepasset har.
Er en fælles standard på vej?
Det står klart, at der er et skrigende behov for standarder for information - og at bygnings- og materialepas skal være digitale, for at de for alvor har værdi. Men hvornår kan vi regne med, at vi har en fast standard for, hvilke data et pas skal indeholde? Katrine Hauge Smith kender ikke til den videre plan på området, men ved, at der er stor interesse for emnet både hos myndigheder og i byggebranchen. Hun fortæller, at Teknologisk Instituts undersøgelse er lavet med udgangspunkt i to centrale strategier: Strategi for Cirkulær Økonomi og Strategi for Digitalt Byggeri.
— Næste skridt for branchen er nu at finde ud af, hvad et materiale- og bygningspas skal indeholde. Hvad man vil med det, forklarer hun.
Fokus er vigtigt. Og derudover er det afgørende for succesen, at systemet bliver digitalt.
— Hvis man skal gøre det her avanceret og berige meget data til passene, er digitalisering afgørende. Man skal have ét sted, hvor man opbevarer data i stedet for at taste data ind mange steder. I stedet for at have en 2D-checkliste er det oplagt at bruge 3D-modeller, hvor man oplever materialerne flerdimensionelt - og sikre bevaringen i fremtiden, fortæller Katrine Hauge Smith.
