CIRCLE HOUSE er det første almene boligbyggeri i verden, som er bygget efter cirkulære principper. Det bæredygtige fyrtårnsbyggeri skal udmunde i 60 boliger i Lisbjerg i udkanten af Aarhus, og forventes at stå klar i 2023.
Foto: Tom Jersøe.
Hele 70 virksomheder har været inde over udviklingsarbejdet af de 60 boliger. Udover selve opførelsen af boligerne fungerer projektet som et demonstrationsprojekt for, hvordan man kan bygge efter principperne Design for Adskillelse. Komponenter er ikke støbt sammen, men samlet mekanisk, hvilket gør det nemt at genbruge dem. Betonelementerne skal kunne skilles ad og genbruges, når byggeriet en gang skal rives ned - uden at de taber værdi:
- Det giver god mening for Lejerbo at gå ind i et projekt som Circle House. Her er vi både med til at løfte det store sam- fundsansvar i forhold til klimabelastning, optimere vores eget driftsarbejde og med til at bygge bedre boliger af høj kvalitet, fortæller projektleder hos Lejerbo, Jesper Kort Andersen.
Lang levetid og digitalisering hænger sammen
Det er i alle tilfælde en fordel, at viden om byggematerialer er lettilgængelig i de enkelte bygningsmodeller. Både når byggeriet skal opføres, under drift, og når det engang skal rives ned. Ikke desto mindre har der ikke været tradition for at lave en logbog, der er beriget med tilstrækkelig information. Men det vil folkene bag Circle House gøre op med.
Hos arkitektvirksomheden Lendager Group, som er en af rådgiverne på Circle House, er man meget bevidst om de enorme ressourcebesparelser, der kan opnås ved at genbruge byggematerialer. Gennem en årrække har Lendager udarbejdet materialeanalyser af ældre byggeri og udregnet værdien af nedrivningsfelter, og de ser frem til den dag, hvor alle de gamle bygninger er digitalt registrerede med de nødvendige data i form af materialepas. Arbejdet med at udregne materialers historik er i dag forbundet med mange arbejdstimer og analoge opmålinger. Men med materialepas kan dette blive fortid. Med Circle House skal materialepasset være opdateret i den digitale model fra start, og det vil gøre fremtidens bæredygtige byggeri billigere og bedre.
Digital indstilling
Anders Lendager, indehaver af Lendager Group, der sammen med arkitekterne 3XN/GXN og Vandkunsten står bag den arkitektoniske udvikling af Circle House, fortæller, at det både i designfasen og i forbindelse med den efterfølgende drift er centralt med en digital indstilling, når man beskæftiger sig med bæredygtigt byggeri:
- For at kunne udregne genanvendel- sesprocenter og indsamle oplysninger til materialepas er det vigtigt med en digital indstilling. Vi bruger for eksempel et digitalt script til at få beskrevet, hvor høj en genanvendelsesprocent vi har. Det, vi tegner i dag til Circle House, kan gennem et digitalt værktøj definere de udgaver, vi vil bruge det til bagefter. Hvis jeg vil genanvende 70%, så kan programmet, for eksempel Rhino eller Revit, i samspil med parametriske programmer som f.eks. Grasshopper strukturere data bedre og hjælpe til at beregne, hvordan vi mest effektivt kan genanvende bygningsformer. Fra at skulle lave analoge opmålin- ger af materialer, kan vi nu håndtere dem digitalt, fortæller han.
Anders Lendager, indehaver af Lendager Group.
Foto: Maria Albrecthsen Mortensen.
Bæredygtig tilgang styrker driftsøkonomien
Som bygherre, der står for den efterfølgende drift, er der mange interessante potentialer ved at bygge bæredygtigt. Lejerbo forventer, at det nye bæredygtige fyrtårnsprojekt kan styrke driften af byggeriet. Projektleder fra Lejerbo, Jesper Kort Andersen sætter lighedstegn mellem cirkulær tilgang og god drift:
- God drift og bæredygtigt byggeri har en sammenfaldende interesse. Et godt bæredygtigt byggeri holder så lang tid som muligt, og en god driftsøkonomi er en drift, hvor materialerne holdes i live i sin fulde levetid. Jo længere, vi kan holde ting kørende, jo bedre, fortæller Jesper Kort Andersen.
Design for adskillelse
Et fokusområde ved Circle House er konceptet Design for Adskillelse. Anders Lendager forklarer her om principperne:
- Med Circle house skal man skabe et projekt, der kan skilles ad. Hvordan sørger vi for, at de her betonelementer kan skilles ad igen? Det lyder måske ikke svært, men det er det. Komponenterne skal være samlet mekanisk - uden at være støbt, forklarer han.
Jesper Kort Andersen fra Lejerbo fortæller, at de havde forventet, at designmetoden ville være en større udfordring, men at de er blevet positivt overraskede over, hvor simpelt det reelt er. Lejerbo finder konceptet om design for adskillelse interessant, da det kan gøre drift og ned- rivning nemmere og mere lukrativ:
- Ser vi på Design for Adskillelse, så ligger der i BIM-modellen fremover en model for, hvordan man adskiller det igen, så vores personale til den tid nemt kan komme ind og se, hvad der er bag en facadeplade. Det er beskrevet, hvad der er bag væggene. Vi forventer også, at vi bliver dygtigere til at reparere, så det kan bruges direkte til driftsoptimering, fortæller Jesper Kort Andersen.
Fra affald til økonomiske ressourcer
John Sommer oplever, at presset på genanvendelse af materialer er stødt stigende i byggebranchen. Derfor er det også nødvendigt, at branchen får bedre styr på de materialer, der bruges, og hvordan de har været brugt. For at støtte op om kontrollen af materialerne er en digitalisering af materialepas afgørende, mener han:
- Der, hvor det halter med CO2-regnskabet, er i byggebranchen. Vi praler af, at vi er oppe mod 90% i CO2-neutralitet, men vi knuser for eksempel beton og dermed knuser vi al den energi, der er blevet brugt på at lave betonen og 7% af verdens CO2 bruges til at lave beton. Branchen skal blive bedre til at bevare den energi, som er blevet brugt én gang, forklarer John Sommer.
Arkitekt Anders Lendager har øje for de mange muligheder, der findes i genbrug af materialer. Han har erfaret, at der er store pengesummer at spare ved at gå bæredygtigt til værks:
- Lige pludselig repræsenterer det her område ikke affald mere, men en økonomisk ressource, fortæller Anders Lendager.
Han fortæller om et projekt i Norge, hvor et gammelt erhvervsområde skulle omdannes til 450.000 m2 boligbyggeri. Lendager udarbejdede en materialeanalyse af hele området og fandt ud af, at mange dele kunne bruges igen:
- Vinduer, døre og så videre. Vi udregnede det hele. Det udgjorde 1,4 milliard norske kroner. Og bygherren så det som et asset til byggeriet, der skulle opføres. Delene blev taget ned og genanvendt, forklarer Anders Lendager.
Hvordan opbevares materialepas? Der er mange fordele at hente ved at bygge bæredygtigt. Men for at kunne høste de helt store gevinster kræver det, at arbejdet med bygnings- og materialepas styrkes.
Jesper Kort Andersen fra Lejerbo mener, at det kræver en digital tilgang at kunne komme helt i mål og sikre fremtidigt succesfuldt bæredygtigt byggeri:
- Når vi skal drifte vores byggeri og sørge for at holde de lange levetider, er det vigtigt, at vi har de rigtige værktøjer, og der er meget, som peger i retning af de digitale værktøjer. Men hvilke digitale værktøjer er svært at sige nu. Hvis alle vores materialer skal have materialepas, hvor er det så, vi opbevarer alle de her materialepas? Det skal vi finde ud af.
Om 30 år for eksempel skal vinduerne skiftes, og så skal materialepassene jo opdateres. Nogle er langt fremme med at lave bygningspas og lægge det hele ind i BIM-modellen. Vi ved ikke præcis, hvordan vi skal gøre det endnu, men vi skal nok finde en god løsning, afslutter Jesper Kort Andersen.
FAKTA
Materialepas i 7D
John Sommer, tidligere strategi- og forretningsudviklingsdirektør hos MT Højgaard, havde entreprenørrollen i udviklingsprojektet Circle House.
Han ser store økonomiske potentialer i bæredygtigt byggeri. Han forklarer, hvordan en kombination af bæredyg- tig tilgang og digitalisering er med til at give byggeriet økonomisk værdi.
Han ser store potentialer i 7D i BIM. Den model er endnu kun udviklet på konceptniveau i projektet, men tænkes anvendt i forbindelse med genanvendelse af bygningsdelene, når bygningerne gøres til materialebanker.
– I bogen ’Building a Circular Future’ har vi beskrevet, hvordan de nuværende 5D og 6D digitale modeller kan udbygges med en 7. dimension, der er et digitalt materialepas for alle materialerne i byggeriet. Med denne model har bygherren styr på alle de materialer, han eller hun har i bygningen og på deres beskaffenhed. Det gør, at det er nemmere at sælge bagefter, fortæller John Sommer.
