Molio Magasin

Fælles standarder skaber bedre og billigere byggeri

Der er betydelige økonomiske gevinster at hente ved at digitalisere byggeriet, og en afgørende nøgle til at få det fulde udbytte er at anvende åbne standarder som IFC og BCF. Det viser tal fra Molios Digitale Barometer, hvor 36% af de adspurgte svarer, at standarder for data og datadeling er den teknologi, der vil få størst betydning for deres forretning i løbet af de næste tre år.

FLERE OG FLERE PARTER i byggebranchen skæver i disse år til de åbne formater. Andre er allerede godt i gang med arbejdet. Og selvom der er masser af udfordringer forbundet med omlægningen, er der store fordele at hente. Formaterne gør det nemmere at dele data på tværs af projekter og virksomheder.

Sund & Bælt bruger fælles standarder

Et godt eksempel er Sund & Bælt, der er statens ejer, bygherre og driftsorganisation for landets største broer og tunnelforbindelser. Her høster man gevinster ved at arbejde med åbne formater blandt andet fordi, det er nemmere at udveksle data på tværs af virksomheder og samarbejdspartnere. Når modeller og data i egne og andres projekter baseres på fælles standarder, bliver det muligt at bruge dem på tværs. Især muligheden for at sammenligne på tværs har stor betydning for Sund & Bælt.

Fremtidssikring

Det er også centralt for Sund & Bælt, at modeller og data afleveres i åbne formater - modsat de proprietære - da byggemodellerne derved er fremtidssikrede. De åbne formater betyder, at man med sikkerhed kan åbne modellerne med de nye versioner af software, der er aktuelle om 5-10 år - eller mere - og gør derved driftsdelen nemmere og billigere.

People

Hele branchen skal med

I følge Sund & Bælt gør anvendelsen af fælles standarder det nemlig lettere at finde muligheder for at effektivisere og styrke deres projekter og processer. De oplever samtidig, at der ville være endnu flere fordele at hente, hvis hele branchen kom med. Administrerende direktør Mikkel Hemmingsen i Sund & Bælt Holding A/S fortæller.

— Hvis vi har en 3D-model, er det rart at kunne dele den med vores leverandører. I stedet for, at de skal sidde og taste tingene ind manuelt, kan vi dele data med vores leverandører, så alle kan bruge de data, der passer bedst ind i deres system. De fælles standarder gør det også nemmere at udbrede algoritmebaserede løsninger, som vi bruger, når vi arbejder med kunstig intelligens. Og så kan vi blive bedre til at benchmarke - hvis vi for eksempel gerne vil benchmarke jernbanetunnellen ved Storebæltsbroen med andre broer. Der er et stort potentiale med fælles standarder i at kunne sammenligne vores processer med lignende firmaer, som vi endnu ikke har fået indfriet.

Mikkel Hemmingsen peger her på pointen i, at hele branchen følger trop, for at det økonomiske potentiale med fælles standarder til fulde kan indfries.

Fri konkurrence

En fordel ved åbne formater er, at man selv kan bestemme, hvilket software man arbejder i, så længe man løbende eksporterer til åbne filformater. Dette er et økonomisk plus for både små og store virksomheder. De mindre virksomheder, som ellers kan være underlagt større aktørers beslutninger i et projekt, undgår indkøb af nye programmer og ekstra ressourcer afhængig af set-uppet i hver byggesag.

— Fælles standarder gør det muligt, at små virksomheder ikke bliver rykket rundt gang på gang fra projekt til projekt og tvunget til at bruge et bestemt slags software, udtaler arkitekt og ejer af softwarevirksomheden Graphisoft Center Danmark, Thomas Graabæk, der generelt er fortaler for fælles standarder.

For Sund & Bælt, som bygherre, er det en klar fordel, at konkurrencen er fri med de fælles standarder, så det ikke er én leverandør, der bestemmer filformatet for hele byggeprocessen. På den måde kan de få de bedste leverandører involveret i et projekt frem for alene de leverandører, der kan levere i et bestemt format. Mikkel Hemmingsen fortæller, at det er en fordel for Sund & Bælt, at de fælles standarder forhindrer monopoldannelsen i forhold til anvendelsen af softwarepakker. Den frie konkurrence betyder, at kvaliteten af data bliver højere - og byggeriet billigere.

De bedste frem for de største

Det kan imidlertid blive en stor udfordring at få hele branchen med på de fælles standarder. Især små og mellemstore virksomheder tøver på forhånd. For selvom det på lang sigt kan blive dyrt ikke at hoppe med på vognen, kræver det omtanke og stor indsats at omstille til de nye samarbejdsmetoder.

Arkitekt Jakob Andreassen fra Rørbæk og Møller mener, at man i højere grad skal dyrke potentialerne ved de åbne filformater i stedet for at dvæle ved udfordringerne.

— Når man selv kan vælge filformat og bruge de værktøjer, der er mest optimale for en selv og for den opgave, man skal løse, arbejder man hurtigere og leverer højere kvalitet. Ved at køre projekter med fælles standarder får også de små virksomheder - som måske ikke ville have ressourcer til at omstille sig til et specifikt filformat - mulighed for at tage opgaven. Man udelukker ikke de potentielt dygtigste ved at kræve, at arbejdet udføres i et specifikt program, mener Jakob Andreassen, der ser det som en stor fordel.

Alle skal med for at det giver mening

Mikkel Hemmingsen fra Sund & Bælt påpeger, at vigtigheden i arbejdet med fælles standarder gælder for alle parter i byggebranchen, da det først er i delingen af data, at de store gevinster kan høstes.

— For os er datadeling en forudsætning for godt samarbejde. Hvis vores leverandører ikke understøtter de gængse standarder på markedet, er det her svært for os, fortæller han.

Hemmingsen peger her på den centrale pointe om, at alle skal arbejde sammen i fælles filformater, for at værdien blomstrer for de enkelte virksomheder og organisationer. Man er derfor nødt til at gå efter et fælles større mål sammen.
En betragtning, som fortaleren for fælles standarder, Thomas Graabæk, er enig i.

— Uanset hvor man kigger hen og spørger, hvor vi kan lave store besparelser, så er fælles standarder en del af svaret. Og akilleshælen er jo, at det for den enkelte i det enkelte projekt måske er lidt mere bøvlet. Det ville på kort sigt være nemmere, hvis vi alle havde samme software. Det kan være svært at rette i andres filer, men det er godt nok rart, at man kan dele data uden begrænsninger. Det skal man vænne sig til. Det skal dryppe ned gennem hele byggebranchen, at der er et overordnet mål. Det er at skabe bedre og billigere byggeri
- og der er fælles standarder essentielt, forklarer han.

Et spørgsmål om kulturforandring

Som det er tilfældet med mange nye ting, er overgangen til arbejdet med fælles standarder for nogle forbundet med frustrationer. Arbejdet kræver, at man har en god rutine med hele tiden at opdatere sit arbejde til det åbne format. Desværre er det ikke alle, der er disciplinerede med deres overførsler, og det betyder, at der går viden til spilde. Jakob Andreassen oplever, at formatet IFC ofte ender som syndebuk i kampens hede, men mener, at kritikken ikke er berettiget.

— Jeg har oplevet, at IFC bliver misforstået som den laveste fællesnævner. Ja, det er en fællesnævner, men det bliver ofte brugt som prygelknabe og får skylden, hvis besværet overstiger fordelene ved de fælles standarder. Ofte ligger udfordringen et andet sted - i kulturforskellen mellem virksomheder. Det ligger tit ikke i formatet, men i de værktøjer, som de skal genereres fra. I virkeligheden er det tit arbejdsgangene med at eksportere data, den er gal med, oplever Andreassen.

Det kræver disciplin

Ved at arbejde med fælles standarder kan man gøre samarbejdet mere smidigt på tværs af byggeriets parter. Men det kræver, at der i hver enkelt enhed af byggeriet er en plan for, hvor ofte man opdaterer sine filer til de fælles standarder. Med andre ord stiller arbejdet med fælles standarder også krav til, at man udvikler nye rutiner.

Thomas Graabæk kommer her med et eksempel på, hvorfor det er vigtigt, at man er disciplineret og har en fælles adfærd for, hvor ofte man opdaterer sin model.

— Der er nogle, der venter til allersidst med at eksportere til IFC, og så er indholdet ikke i samme kvalitet. Vi ser ofte, at der på de her fælles projektwebs ligger de softwarespecifikke filer, f.eks. Revit-filer, som bliver opdateret hele tiden, men at IFC-filerne er opdaterede sporadisk. Og så virker det ikke. Hvis man kommer til at låse al sin viden i en platform, så kan det godt være svært for entreprenøren at gå ind og høste data. Man skal løbende konvertere til IFC. Også selvom man samarbejder med parter, som bruger det samme filformat. For hvad nu hvis bygherrer gerne vil skifte rådgiver på et tidspunkt? Så skal han ikke være tvunget til at finde en, der bruger samme program.

Tretrinsraket

Thomas Graabæk foreslår her en tretrinsraket, for at arbejdet med de fælles standarder kan blive en succes:

— Man skal i første omgang forstå, at der er et overliggende mål. I anden omgang skal man så forstå, at der også er nogle begrænsninger i at arbejde på den her måde - alt er ikke som det plejer i et andet filformat. For filerne skal bruges på en anden måde. Her er det en fordel at komme ind i projektet fra start af. Og så skal de enkelte medarbejdere lære, hvordan de gør i deres egen software.
Hvordan eksporterer jeg IFC, og hvordan importerer jeg andres IFC-filer? Man skal kende til nogle ret konkrete ting, for at det fungerer ordentligt, fortæller han.

Hvornår er vi i mål?

Meget er sket, siden de første digitale 2D-tegneprogrammer kom til i 1980’erne. Byggeriets værdikæde er blevet spundet bedre sammen med digitaliseringen, og for at de store potentialer kan indfries med digitaliseringen, er det afgørende, at hele branchen arbejder bedre sammen. For at tage dette kvantespring er fælles standarder det næste store skridt.

Jakob Andreassen har implementeret BIM-arbejdsgange og BIM-software i arkitektvirksomheder siden 2006. Han fortæller om, hvor meget, der er sket siden da.

— I dag kan vi leve med, at informationer ikke befinder sig i en enkelt fil, men i et projektmiljø. Og det betyder, at der kommer bedre plads til de fælles standarder. Tidligere troede man, at alt kunne være tilgængeligt i én enkelt fil. Nu er man opmærksom på, at alt skal være tilgængeligt i en database-sammenhæng og være linket til hinanden. Det har vist sig, at ét enkelt format er utopisk i forhold til de enorme mængder af data, der er behov for. Selv producenter går mere i retning af databasebaseret indhold frem for en enkelt fil. Og det er gået op for en bredere skare, at de oprindelige mål, man tog for 10 år siden er blevet revideret. Vi er blevet klogere undervejs, slutter han.