– DER SKAL FULD knald på liggehønen, når det handler om at få lavet fælles standarder og nye samarbejdsformer på tværs af værdikæderne i byggebranchen. Både inden for Danmarks grænser - og i den grad også på tværs af landene i Europa. For vi har et kæmpestort markedspotentiale, der hedder Europa, siger Elly Kjems Hove, underdirektør i Dansk Industri.
Spørger man Elly Kjems Hove, er det afgørende for byggebranchen, at der er tillid til de digitale arbejdsgange, og at der er et fælles, harmoniseret fundament for de nye samarbejdsformer. Hun oplever, at alle europæiske lande står med udfordringer på dette område i disse år, og at der ligger et stort potentiale i at harmonisere arbejdsgangene på tværs af de europæiske lande.
I Norden har vi generelt været hurtige til at tage hul på den digitale udvikling. Digitalisering er ikke et mål i sig selv, men et middel. Ønsket om mere effektive processer, færre fejl og et stadigt bedre og mere ambitiøst byggeri gør det nødvendigt at digitalisere. Det gælder både
i den danske byggebranche og blandt vores nordiske søsterbrancher i Norge og Finland.
Der er dog forskelle på, hvordan man arbejder digitalt de nordiske lande imellem. Både på niveauet af den digitale udvikling og på, hvad der driver den digitale agenda.
Tidlig fokus på fælles løsninger i Norge
I Norge har byggebranchen længe været foregangsland for at arbejde med BIM gennem åbne dataformater og fælles standarder. Ligesom i Danmark har store, offentlige bygherrer stillet krav om brug af åbne modeller, mens gode forhold i økonomien har gjort det muligt at holde et vedvarende tryk på den digitale udvikling.
— Norge har været begunstiget af lang højkonjunktur, en del risikovilje og overskud til at udvikle og digitalisere, fortæller Steen Sunesen, chefarkitekt og projektleder for BIM-krav i Statsbygg, der er bygherre og forvalter inden for statsligt byggeri i Norge.
Allerede i starten af 90’erne begyndte virksomhederne at bruge digitale værktøjer og tænke i fælles løsninger. Det pointerer Egil Skavang, der i dag er administrerende direktør i brancheorganisationen Arkitektbedriftene i Norge og dengang selv var del af udviklingen hos rådgivningsvirksomheden HolteProsjekt. Her oplevede han, at man for eksempel fik de første erfaringer med at sende byggeansøgninger til myndigheder via email. Ti år senere begyndte udviklingen for alvor at tage fart.
— Omkring år 2000 begyndte vi at arbejde efter en fælles platform og et fælles sted for at udvikle BIM. Der startede buildingSMART blandt andet. Vi gjorde en dyd ud af at dele viden, og vi involverede alle fra starten af. Det var grunden til, at vi fandt frem til en model, der virkede for os, uddyber Egil Skavang.
Store offentlige projekter har banet vejen
Herefter var det blandt andet de offentlige bygherrer, som pressede på for den digitale udvikling. Store offentlige byggerier gav mulighed for at præge branchens udvikling gennem krav om brug af digitale løsninger.
— Fra 2010 kom der pludselig gang i Statsbygg. De begyndte at udvikle rammerne for deres eget arbejde med BIM. Branchen rykkede sig virkelig hurtigt. Fra omkring 2010 skulle alle kontrakter med Statsbygg bygge på BIM. Det gav et pludseligt spring i udviklingen, fortsætter Egil Skavang.
På vej mod sømløs digitalisering
Den norske branche drev sin udvikling ved at fokusere på fælles retningslinjer og standarder fra starten. I dag er fokus flyttet fra alene at dreje sig om modellerne og til at være mere helhedsorienteret.
— Jeg oplever, at vi er kommet op på et niveau, hvor man ikke bare ser på BIM. BIM står naturligvis centralt, men der er meget andet information - handelsinformation, salgsinformation, produktinformation og logistik - som ikke har med modellerne at gøre. Hvis vi skal blive digitale og sikre, at information flytter sig sømløst og uden begrænsninger mellem os, så må vi have et mere holistisk perspektiv, fortæller Steen Sunesen.
Diversitet har styrket den digitale udvikling
Her har det været centralt, at brugen af BIM er så udbredt i branchen. Men Steen Sunesen oplever også, at øget diversitet har ført en bredere forståelse af digital udvikling med sig.
Der er kommet flere kvinder i branchen. Og når man også ser dem på konferencerne, tror jeg, det er fordi, vi er begyndt at diskutere på et højere strategisk niveau. Det tekniske er stadig med under kølerhjelmen og en vigtig motor, der skal trække for. Men brugerforståelsen og hvilken vej, vi skal køre, det er der, hvor vi modner branchen i øjeblikket, uddyber Steen Sunesen.
Finsk udvikling, der bygger på samarbejdsvilje
Finland startede tidligt med brugen af BIM. Her nåede man hurtigt til et højt generelt kompetenceniveau i brugen af digitale modeller.
— Allerede for adskillige år siden var mange virksomheder i gang med at bruge BIM på en klog måde. Og størstedelen arbejdede efter samme metoder og ud fra samme ideer, fortæller Markku Hedman, der er generaldirektør i Building Information Foundation RTS, en privat non-profit organisation, som arbejder for at styrke byggeriets metoder og praksis.
Udviklingen i den finske branche har især været drevet af, at virksomhederne hver især har eksperimenteret med og afprøvet teknologi. Det brede arbejde med blandt andet BIM har dermed givet et højt generelt niveau af digitale kompetencer på tværs af værdikæden.
— Vi er nået til et niveau, hvor kendskab og kompetencer til at arbejde med BIM er bredt udbredt. Det gælder især blandt arkitekter og ingeniører, men også blandt entreprenører, som er ivrige efter at bruge modellerne på byggepladserne for at have adgang til bedre informationer, fortæller Tomi Henttinen, der er innovationschef hos de finske BIM-konsulenter Gravicon Oy.
Udviklingen har nået et plateau
Mens tilgangen med at eksperimentere har ført til et højt niveau af kompetencer, har der også vist sig udfordringer. Ligesom i Norge er byggebranchen i Finland også blevet mere opmærksom på indholdet af de digitale modeller og samarbejdet omkring dem, og ikke bare modellerne selv. For at få det fulde potentiale ud af de digitale data, så de kan tale sammen i programmerne, kræver det dog, at både processer og data er harmoniseret. Og her viser det sig, at den finske tilgang kommer til kort.
– Det at samle og bearbejde data er nyt for vores byggebranche. Så vi er nået til en omstilling til reel digitalisering og information management. Det kræver, at vi harmoniserer både data og processer. Og vi er ikke et land, der er særligt vant til at standardisere, forklarer Tomi Henttinen.
– Fordi virksomhederne i høj grad har eksperimenteret fra projekt til projekt, oplever Tomi Henttinen, at mange erfaringer er blevet efterladt, når det enkelte byggeri har stået færdigt. Det er dog en udfordring, man er begyndt at rette op på, påpeger Tomi Henttinen.
En splittet branche
Harmonisering er derfor afgørende for at samle den finske branche, som på nuværende tidspunkt er splittet. Nogle virksomheder har været gode til at fortsætte den digitale udvikling og har virkelig formået at gøre sig til frontløbere i branchen. Til gengæld er der brug for at få bredden med.
Vi har frontløberne. Virksomheder og forskningsgrupper, der er ganske langt foran og avancerede i forhold til digitalisering. De er pionererne, der også høster de første gevinster. Men mange i vores branche er passive tilskuere. De ser på, hvad der sker, og innoverer kun egne processer til et minimum. De er meget forsigtige med, hvad de gør, og hvor de bevæger sig hen, fortæller Markku Hedman.
Fælles indsats for at samle branchen
Det mønster er man begyndt at lave om på i en fælles indsats mellem regering, institutioner, brancheorganisationer og virksomheder. Gennem investeringsprogrammet KIRA-digi har den finske stat skaffet over 100 millioner kroner til projekter, der skulle styrke branchens digitale udvikling. Projekterne har omfattet arbejde med både teknologi og retningslinjer, som skulle harmonisere branchens digitale udvikling.
Programmet har, ifølge Tomi Henttinen, givet en fælles forståelse i branchen for, at der er brug for at harmonisere for at nå op på næste digitale niveau.
– KIRA-digi har skabt gode løsninger, men den største effekt har været, at det har skabt opmærksomhed. Især ministerierne har opdaget, at de bliver nødt til at engagere sig - at næste niveau af udviklingen ikke nødvendigvis kommer af sig selv. Her gik alle parter sammen for at guide og orkestrere arbejdet med at harmonisere, fortæller han.
Fælles incitamenter er vejen frem
Trods forskelle mellem Norge og Finland har de nået en fælles indsigt. Det er svært at rykke en samlet branche i fælles retning, hvis ikke de grundlæggende incitamenter hjælper til.
Selvom branchen i Norge har været god til at harmonisere, har man stadig oplevet udfordringer.
– Jeg har været BIM-missionær i over 20 år. Jeg har selv været der, hvor vi tænkte, at når vi bare bruger BIM, så løser det alle problemer. Det gjorde det så ikke! De grundlæggende ting, som suboptimering inde i projekterne, løser BIM ikke, fortæller Steen Sunesen.
De digitale redskaber løser ikke i sig selv de problemer, der kan opstå med samarbejdet i komplekse projekter. Det kræver tillid og et fælles fundament. For at sikre bedre fælles incitamenter har man blandt andet afprøvet kontraktmodellen Integrated Project Delivery.
– Vi har næppe fundet den løsning, som passer på alt. Men vi har testet Integrated Project Delivery, der er en samspils- og alliancekontrakt. Man laver ét selskab bestående af entreprenører, arkitekter og rådgivende ingeniører, som deler risiko og gevinst, fortæller Steen Sunesen og uddyber dog:
– Her gælder det samme princip. De projekter bliver heller ikke bedre, end hvor godt de følges op, og hvor godt de bliver ledet, og hvor godt topledelsen tror på de her principper.
Kultur af fællesskab og eksperimenteren
I Finland har tillid også været en forudsætning for den digitale udvikling. Når man kaster sig ud i nye muligheder, kan der opstå udfordringer undervejs. Her har virksomhedernes tillid og opbakning til hinanden gjort det muligt at eksperimentere og lære nye teknologier at kende i projekterne.
– I Finland er tilgangen, at vi handler først, og så tænker vi bagefter. Det betyder, at der nogle gange opstår problemer. Men alle forstår, at selvom der opstår et problem, så udløser det ikke med det samme en faktura fra modparten. Det gør det meget lettere at afprøve nye teknologier. Fordi alle har den forståelse, at det er en fælles læringskurve, fortæller Tomi Henttinen.
Danmark skal ud over stepperne
Elly Kjems Hove fra Dansk Industri finder eksperimenterne fra Finland meget relevante i forhold til, hvilken retning byggebranchen skal gå med det digitale arbejde. Både på nationalt og europæisk niveau.
– Jeg er tilhænger af den finske model. Vi skal turde komme ud over stepperne. Det vigtige er, at Danmark får gjort nogle forsøg og tør prøve nye projektformer af. Og dér er et projekt som Trust [længerevarende strategisk partnerskab på tværs af byggeriets parter i Københavns Kommune red.] meget spændende. Trust viser, at vi kan få et større udbytte og blive bedre til at dele viden på tværs, når vi indgår nye samarbejdsformer.
Digitalisering er blot et værktøj
Uanset tilgangen er digitalisering ikke målet i sig selv. Det er kun et middel til at opnå en stærkere branche, der kan levere bedre og mere værdifulde byggerier. Her må helhed, kompetencer og forståelse for proces gå forud for værktøjerne, hvis det skal lykkes.
– Digitalisering er blot et værktøj. Du kan enten slå på sømmet eller slå dig selv på hånden. Så det er ekstremt afhængigt af, hvem der svinger, mener Steen Sunesen fra Statsbygg i Norge.
Et perspektiv, han får opbakning til fra Markku Hedman i Finland: Behovet for digitalisering og værdien af den kommer kun fra, hvor gode vi er til at løse de problemer, vi har, og til at skabe en mere bæredygtig udvikling.
Det europæiske marked skal bestemme retningen
Elly Kjems Hove er enig i vigtigheden i, at digital udvikling ikke må blive et isoleret fænomen. Man skal tage udgangspunkt i kundens behov og derudfra udvikle de nødvendige, digitale redskaber. Fokus skal være på løsningerne.
– Det, der giver værdi, er det, som kunden efterspørger. Hvis man skal have value for money, så skal man gå efter det, som bygherren efterspørger, og som giver værdi for ham, siger hun.
Elly Kjems Hove mener, at den digitale udvikling skal bæres af efterspørgslen på markedet.
– Det er markedet, der skal vælge løsningerne. Fra centralt hold skal vi ikke udvælge, hvilke værktøjer, der skal bruges, påpeger hun.
Og her foreslår hun, at den danske byggebranche ser ud over Norden på de erfaringer og potentielle markeder, der er i hele Europa. For der er et stort marked at hente.
– I Dansk Industri kigger vi altid på hele Europa, og ikke de nordiske lande isoleret set. Vi har et kæmpestort markedspotentiale, som hedder Europa. Derfor er vi optagede af, hvad der sker her. Går vi til de markeder med et stærkt sæt af gode digitale vaner og samarbejdsformer, så er vi godt stillet. Tillid og harmonisering skal gå hånd i hånd, og det kræver både tilvænning og nysgerrighed at nå dertil, afslutter hun.
