Uanset om du laver prisoverslag eller beregner tilbud kan du finde størstedelen af de priser, du har brug for i Molio Prisdatas forskellige prisdatabaser. De bliver opdateret én gang årligt. Men hvad gør du, når disse priser er mere end et halvt år gamle i et atypisk marked, og du derfor hverken kan sætte Molio Prisdata eller erfaringspriser direkte ind i din kalkulation?
Det korte svar er, at du skal indeksere.
Et enkelt indeks er ikke længere nok
I en lang årrække før 2021 har indeksering i bygge- og anlægsbranchen været relativt nemt: Ved en simpel ekstrapolering (fremskrivning) af byggeomkostningsindekset fik du for det meste et validt bud på markedspriserne to, tre eller ligefrem fire kvartaler frem i tiden.
Figurtekst: I mange år frem til 2021 steg Byggeomkostningsindekset så lidt og så stabilt, så man enkelt og forholdsvis præcist kunne skønne to, tre eller helt op til fire kvartaler frem.
Men siden begyndelsen af 2021 er den metode ikke længere brugbar.
Det er der to grunde til:
- Der er stor forskel på prisstigningerne i de forskellige byggevarekategorier; nogle byggevarekategorier stiger markant mere end andre.
- Prisstigningerne er blevet sværere at forudsige og dermed fremskrive: Stigningen i den enkelte byggevarekategori kan variere meget fra måned til måned.
Af disse to grunde er ét indeks ikke nok.
I stedet bør du indeksere på baggrund af materialefordelingen i det aktuelle projekt. Dine fremskrivninger skal så vidt muligt afspejle fordelingen og vægtningen af materialer i det enkelte projekt. Eksempelvis er en voldsom prisstigning på stål meget vigtig i et projekt med omfattende stålkonstruktioner, mens det for et andet projekt er næsten uden betydning.
Hvilket indeks skal du bruge?
Tager du udgangspunkt i Byggeomkostningsindekset ved fremskrivning af din kalkulation, er det vigtigt at vægte de poster, der indgår i kalkulationen. Stål har haft den klart største prisstigning, men det indgår typisk med en mindre andel af de samlede omkostninger. Træ er også steget ekstraordinært (dog ikke så meget som stål), men det indgår ofte med en noget større andel af den samlede pris. Også brændstof kan indgå og have betydning på særlige projekter.
Opdel omkostningerne i dit projekt
Projekterne med standardfordeling af materialetyperne er forholdsvis nemme at tage stilling til. Men er projekterne mere komplekse med en atypisk fordeling af materialetyper, så er udfordringerne større. For at opnå en høj sandsynlighed for et korrekt skøn af den type projekter er du derfor nødt til at opdele omkostningerne i dit projekt. Fremskriv delindekserne for de forskellige materialer separat, og lad dem få den indflydelse på prisen, som deres vægtning i det samlede projekt berettiger til.
Hvor adskiller dit projekt sig fra det typiske?
Hvordan ved man, om det aktuelle projekt har en atypisk fordeling af materialer? Heller ikke dét er ligetil. Det er nærliggende at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks (DST) BYGR1, men DST angiver selv, at kvaliteten af værdierne er lav. Derfor giver det god mening at få en erfaren byggekyndig person til at vurdere, hvordan det aktuelle projekt adskiller sig fra et ”standardbyggeri”. Denne erfaringsbaserede vurdering kan give dig en god pejling på hvilke materialemængder, der er atypiske, og hvordan de dermed skal vægtes. Det kan fx være, at en bygning har normal mængde træ, men en forøget mængde stål, eller at bygningen har en betydelig forøget mængde glas (og aluminium), men (deraf følgende) mindre mængde tegl.
Når du har foretaget en vægtning af materialernes sammensætning og andel i projektet, følger anden del af prisfastsættelsen til din kalkulation: At foretage en fornuftig fremskrivning for de udvalgte materialetyper.
Ved fremskrivning af indekserne for de enkelte materialetyper, vil det være nærliggende at kigge til DST PRIS1115 (Indenlandsk vareforsyning), men også delindekserne (for Materialer) i Byggeomkostningsindekset (BYG42) eller producenters indekstal kan være relevante.
Læs fx også vores tips til hvordan du bruger indekstal i din beregning.
Artiklen er udarbejdet i samarbejde med René Olsen, Chefkonsulent i DI Byg samt Martin Kristensen. Artiklen er skrevet i 2022 og opdateret i 2024.
