- Standardisering er ikke kvælende, men gør det nemmere at være produktiv og giver plads til kreativitet, sagde Peter Bo Olsen på buildingSMART-dagen den 4. december 2018 i Fæstningens Materialegård ved BLOX.
I et interview med Peter Bo Olsen stiller Molio skarpt på dette udsagn:
Hvad er fordelene ved digitale standarder og hvordan bidrager de til kreativiteten?
For at skabe en bedre fælles ramme for det digitale samarbejde har en del af industriens indsats været at skabe en bedre digital praksis.
- Et eksempel på den bedre digitale praksis er den første standard for digitale mangellister i byggeriet C207 fra oktober 2005. Den liste skabte en række nye værktøjer til industrien og gav anledning til at skabe en endnu bedre digital praksis, siger Peter Bo Olsen.
Videre forklarer Peter Bo Olsen, at udviklingen blev understøttet af en øgede anvendelse af BIM og den teknologiske udvikling med iPads og smartphones. Og i de efterfølgende revisioner blev disse udviklinger indtænkt som en del af standarden for digitale mangellister: U104 Digitale mangellister vedrørende udveksling fra 2010 og senere hen i U106 Digital mangelinformation fra 2014.
- Kreativiteten, der bliver mulig med de digitale standarder, kommer blandt andet fra det digitale grundlag, hvori en del af nøglen ligger til at blive klogere på, hvordan fejl og mangler kan reduceres i byggeriet. Dermed giver de digitale standarder grundlag for et bedre samarbejde på projekterne med fokus på aflevering af byggerier med nul fejl og mangler, forklarer MT Højgaards tekniske direktør, Peter Bo Olsen.
Hvordan skaber digitale værktøjer produktivitet og hvordan?
- De digitale værktøjer i sig selv skaber ikke en øget produktivitet, men når vi sammen som industri bruger de digitale værktøjer i en bedre digital praksis, som har forholdt sig til en række af de eksisterende problemstillinger, skabes der produktivitet, fordi de digitale standarder skaber et grundlag for at byggeriets parter bedre kan dele information, viden og erfaringer gennem de digitale værktøjer og det tværfaglige samarbejde, fortæller Peter Bo Olsen.
Som et eksempel peger Peter Bo Olsen på udviklingen i de digitale mangellister fra C207 til U106 ift. hvordan de digitale værktøjer har udviklet sig i sammenhæng med byggeriet:
- I det førnævnte eksempel om den digitale standardisering var den første udgave af standarden for de digitale mangellister, C207, primært en teknisk standard som fik muliggjort den digitale udveksling af mangelister. De efterfølgende standarder havde i større grad fokus på samarbejdet mellem parterne omkring den digitale udveksling. Det kom til udtryk i U104 i form af flowcharts for mangelregistrering og –udbedring samt standardiserede statusværdier for mangler. I U106 blev konkretiseringen af det digitale samarbejde styrket gennem angivelse af de enkelte parters roller og ansvar. Dermed blev den digitale praksis på det enkelte projekt ikke et IT-implementeringsprojekt, men et digitalt samarbejde baseret på en digital praksis fra de forrige projekter, hvor parterne havde deltaget, forklarer Peter Bo Olsen.
Tilsvarende kan udviklingen og revisioner, som dem ved de digitale mangellister, også ses i andre digitale værktøjer, fx i rammen for det digitale samarbejde.
- I Danmark talte vi i 2008 om en IT/CAD-aftale for samarbejdet mellem parterne med tilhørende IKT-specifikationer, og fra omkring 2016 begyndte vi at bruge en IKT-procesmanual, der detaljeret konkretiserer roller og ansvar for parterne gennem det enkelte byggeprojektforløb. I dag er der en række internationale standarder på vej, som vil komme til at sætte rammen for det digitale samarbejde i fremtiden, siger Peter Bo Olsen.
Hvor i processen giver digitale standarder plads til produktivitet og kreativitet, og hvordan kvalitetssikre MT Højgaard designgrundlaget?
- De digitale standarder, som vi har anvendt og stadig anvender med succes, giver plads til produktivitet og kreativitet, når vi arbejder på tværs i projektforløbet. Derfor er det også en fordel, at de nye internationale standarder* også omfatter hele projektforløbet fra den tidlige kravstillelse og gennem byggeriet til den efterfølgende drift. Det giver dermed en øget mulighed for fx en helhedsorienteret indtænkning af løsningsvalg, og det giver mulighed for automatiseret kvalitetskontrol af de digitale leverancer, forklarer Peter Bo Olsen.
Det vil sige, at når rammesætningen for det digitale samarbejde og de digitale leverancer er blevet konkretiseret i form af digitale bygningsdels- og modelleverancespecifikationer, så kan det danne grundlag for analysen af kvaliteten af designgrundlaget på projekter. Derfor er det i dag muligt at anvende digitale softwarerobotter som en del af de digitale værktøjer.
Standarder er den fælles referenceramme
I byggeriet bliver standarderne i første omgang den fælles referenceramme og efterfølgende danner det grundlaget for udviklingen af en bedre fælles praksis. Den fælles referenceramme og praksis er baseret på vores erkendelser og indsigt fra byggebranchen. Derudover er det naturligt, at der udvikles værktøjer ud fra standarderne, som bidrager til styrkelsen af den fælles praksis.
Enkelte gange bliver standarder brugt i en regulering, som fx kravet om IFC i IKT-bekendtgørelserne fra 2013. På baggrund af den regulering er flere værktøjer i byggeindustrien blevet bedre til at understøtte IFC, og har dermed lettet arbejdet i den tværfaglige koordinering af projekter.
* DS/EN ISO 19650-1:2018 og DS/EN ISO 19650-2:2018