Om Molio
Molio er byggeriets fælles videnscenter og en erhvervsdrivende fond. Formålet er at styrke produktivitet, bæredygtighed og digitalisering i byggeriet – blandt andet gennem udvikling af branchens kompetencer og digitale værktøjer i tæt samarbejde med værdikæden fra bygherre til udførende.
Om produktet
Beskrivelsesværktøjet er branchens fælles værktøj til effektiv, ensartet og tværgående håndtering af beskrivelser af bygningsdele og ydelser. Værktøjet sparer tid, reducerer fejl og styrker samarbejdet på tværs af projekter og parter. Det er udviklet i tæt partnerskab med den danske byggebranche og er centralt i professionelle udbuds- og byggeprocesser.
Om stillingen
Som Produktchef får du det samlede ansvar for at omsætte strategi til konkrete produkter og leverancer. Du binder forretning, kunder og udvikling sammen og har kommercielt ansvar samt ansvar for budget og roadmap. Du arbejder tæt sammen med kolleger, fagredaktører og eksterne partnere og refererer til Molios Direktør for Digitale Værktøjer, Ole Berard.
Dine opgaver
- Udvikle og drive produktstrategien i samarbejde med ledelse, kunder og bestyrelse
- Sikre, at produktet matcher branchens behov, udbudsformer og kundetyper
- Ansvar for mindre team og udvikling af medarbejdere
- Prioritere og balancere input fra kunder, interne interessenter og eksterne samarbejdspartnere
- Lede roadmap, backlog og releases – og selv tage fat i spidsbelastninger
- Koordinere opgaver i produktteamet og bringe teamets styrker bedst i spil
- Dyrke løbende kundedialog – både med brugere og beslutningstagere – og omsætte feedback til forbedringer
- Understøtte implementering og udbredelse hos nye og eksisterende kunder
Om dig
Du har en solid brancheforståelse og indsigt i, hvordan rådgivere, arkitekter, entreprenører og bygherrer arbejder – og du kender til udbuds- og entrepriseformer. Du er praktisk og løsningsorienteret og kan omsætte komplekse behov til klare produktkrav, uden selv at skulle levere detaljeløsningerne. Kendskab til Molios Beskrivelsesværktøj er en fordel.
Samtidig er du vant til at navigere i organisationer med flere beslutningslag. Som leder og kollega ser du folks styrker, holder retningen og formår at samle forskellige interessenter omkring en fælles vision.
Vi tilbyder
- En nøgleposition med fokus på digitalisering og produktudvikling til gavn for hele branchen
- Et dedikeret produktteam i et uformelt og læringsorienteret miljø
- Stor indflydelse på retning, prioriteter og egne opgaver
- Fleksible rammer på kontoret i Herlev samt mulighed for hjemmearbejde
- Løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring og en god frokostordning
- Sådan søger du
Send motiveret ansøgning og CV til AMBIZZION via knappen “Søg stillingen”. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og ansøgninger behandles løbende.
ANSØG HER
Spørgsmål?
Kontakt AMBIZZION: Leo Brosbøl Sørensen – mobil 60 40 83 20 – e-mail lbs@ambizzion.dk.