Branddata

I Bygningsreglementets finder man lovkrav og vejledninger til Brandsikring af bygninger.

Der er mange faktorer, der har indflydelse på, hvordan en brand i en bygning udvikler sig. Når først der er gået ild i noget, er der reelt tre forhold, der afgør, hvor stor branden kan blive inden den dør ud.

1. Hvor meget brændbart materiale, der er.
2. Hvor meget oxygen (ilt) branden har adgang til - dvs. lufttilførslen.
3. Om temperaturen bliver sænket tilstrækkeligt meget i forsøget på at køle rummet - f.eks. med vand.

Byggeri skal have en tilfredsstillende sikkerhed for personer i tilfælde af brand og acceptable forhold for redning af dyr i byggeri med erhvervsmæssigt dyrehold. Brandsikkerheden i et byggeri skal opretholdes i hele levetiden.

Man opdeler typisk brandsikkerheden i passive / aktive brandtiltag. Af aktive tiltag kan fx nævnes:

• Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg)
• Automatiske sprinkleranlæg (AVS-anlæg)
• Vandtågesystemer
• Røgalarmanlæg
• Brandventilation (ABV-anlæg)
• Automatisk branddørslukningsanlæg (ABDL-anlæg)
• Varslingsanlæg (AVA/VA-anlæg)
• Flugtvejs- og panikbelysning
• Rumslukningsanlæg (ARS-anlæg)
• Slangevindere
• Håndildslukningsmateriel
• Redningselevatorere

Af passive tiltag er der fx brandsektionsvægge eller branddøre, brandgardiner og –jalousier.

Det er vigtigt at sikre mennesker og dyr er i sikkerhed for en eventuel brand, ligesom det er vigtig at sikre bygningerne og de værdier, der er i dem. Det er væsentligt at sikre, at bygningsreglementets brandsikkerhedsniveau opfyldes på den mest hensigtsmæssige måde. 

Byggeri skal designes, projekteres og udføres, så der i tilfælde af brand kan ske en sikker evakuering og redning af personer.

Byggeri skal udformes, så personer kan blive opmærksomme på en brands opståen, og så der hurtigt kan påbegyndes en sikker evakuering.

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri kan findes i Branddata, vær opmærksom på, at den løbende erstattes af BR18 præaccepterede løsninger i Bilagene til kapitel 5 - Brand.

Branddetektering forbedrer mulighederne for hurtig opdagelse af en brand og dermed hurtig indsats – som brandslukning og evakuering af personer i bygningen.

Branddetekteringsanlæg giver således en forbedret personsikkerhed. Ved hurtig indsats mod brand bliver skaden begrænset, hvilket giver færre gener.

For at forebygge og undgå brand er det vigtigt, at du har den rette brandsikring, og at den er installeret korrekt. Regelmæssig og rutinemæssig vedligehold sikrer, at brandsikringsanlæggene er funktionsdygtige i tilfælde af brand.

Hvis et brandsikringsanlæg er krævet af myndighederne, skal de brandtekniske installationer gennemgå en funktionsafprøvning og kontrol samt en funktionsafprøvning af de sammenhængende anlæg (systemintegrationstest) inden ibrugtagning.

DBI godkender og registrerer installatører af brandsikringsanlæg. Denne godkendelse sikrer et ensartet mindstekrav til kvalitetsniveauet for anlæggene, og øger derved sikkerheden generelt, samt reducerer skader og uønskede alarmer.

Stråtage anses normalt for det mest brandfarlige tagmateriale, vi har. Men i forhold til at langt de fleste husbrande opstår inde i huset, består den øgede brandrisiko ved stråtage mest i udvendige antændelser fra flyvegnister, ildløs i nærheden, lynnedslag, nytårsraketter og pyromaner. Dette stiller dobbelte krav til brandsikringen, idet den skal virke mod brand såvel udefra som indefra.

Tækkebranchen kan dokumentere, at der ikke er forøget brandrisiko ved et moderne stråtag. Med brandsikring udvikler en brand sig meget langsomt og samtidig brænder disse tækkede tage ikke oftere end andre typer tag.

Der findes to principper, man brandsikrer efter. Det ene princip er en hindring af lufttilførsel til tagets underside og det andet er en imprægnering med en brandhæmmende væske som sprøjtes på tagets over- og underside.

Nye brandtests betyder, at Trafik- og Byggestyrelsen nu tillader, at der bygges dobbelt så tæt som hidtil, fordi myndighederne er blevet overbevist om, at brandrisikoen ved brandsikrede stråtage er væsentligt mindre end hidtil antaget. Nu skal der kun være 5 meter til skel imod hidtil 10 meter.

I enfamiliehuse må der fra en brandvej til ethvert sted i byggeriet højst være en afstand på 80 m, som måles svarende til trækning af slanger. Er enfamilieshuset i én etage kan denne afstand øges til 120 m.

Det fremgår af BR18, at bygningers placering på grunden samt deres udformning skal sikre, at der i tilfælde af brand er forsvarlig mulighed for, at redningsberedskabet kan foretage afsøgning og redning og kan bistå evakuering af personer.

Det skal ligeledes sikres, at der kan gennemføres det slukningsarbejde, der er nødvendig hertil samt til at begrænse væsentlig brandspredning mellem brandmæssige enheder.

Der stilles ikke længere krav til, at enfamiliehuse omfattet skal udføres med redningsåbninger. Enfamiliehuse opnår et tilfredsstillende sikkerhedsniveau uden redningsåbninger, bl.a. fordi der for nybyggeri er indført tvungen opsætning af røgalarmanlæg, så personer får en tidlig varsling og kan forlade huset af de normale adgangsdøre inden der opstår kritiske forhold.

I enfamiliehuse skal der placeres mindst én røgalarm i hver brandcelle. For at sikre en hurtig og rettidig detektering og varsling er det vigtigt, at afstanden mellem røgalarmerne ikke er for stor. 

Etageadskillelser generelt stabiliserer lodret bærende bygningsdele, skal mindst have samme brandmodstandsevne, som den lodrette bygningsdel, såfremt svigt i etageadskillelsen medfører, at den lodrette bærende bygningsdel mister sin bæreevne under brand.

Det fremgår af BR18, at gennemføringer i brandadskillende bygningsdele skal udføres, så bygningsdelenes brandtekniske egenskaber ikke forringes.

Der er indført krav om røgdetektering, så ventilationsanlæg i dag skal reagere på de første tegn på brand, nemlig røg, enten i kanalsystemet eller i rum via ABA-anlæg, som aktiverer spjæld og evt. røgventilatorer.

Automatisk Brand Alarmering - ABA må gerne anvendes til aktiveringen. For almindelig bygningsvedligeholdelse er det de love og bestemmelser, som bygningen er opført efter, der er gældende.

Det er §82 i Bygningsreglementet so lyder:

“Byggeri skal have en tilfredsstillende sikkerhed for personer i tilfælde af brand og acceptable forhold for redning af dyr i byggeri med erhvervsmæssigt dyrehold. Brandsikkerheden i et byggeri skal opretholdes i hele levetiden.
Design, projektering, udførelse, drift, kontrol og vedligehold af byggeri skal ske under hensyn til anvendelsen og under hensyn til, at:

1. De anvendte materialer, bygningsdele, konstruktioner og installationer er brandmæssigt egnede i relation til deres placering og anvendelse.
2. Der kan ske en sikker evakuering af personer i og ved byggeri.
3. Konstruktioner har tilstrækkelig bæreevne i tilfælde af brand.
4. Det sikres, at der ikke sker brandspredning til byggeri på anden grund, at brand- og røgspredning til andet byggeri på egen grund begrænses, og at brand- og røgspredning i byggeri, hvor branden er opstået, begrænses i den tid, som er nødvendig for evakuering.
5. Det sikres, at redningsberedskabet har forsvarlig mulighed for redning af personer og for at gennemføre det slukningsarbejde og den begrænsning af brandspredning, som er nødvendig herfor.
6. Det sikres, at driften af byggeri sker på en sådan måde, at sikkerheden i tilfælde af brand er opretholdt i hele levetiden.
7. Det sikres, at konstruktioner, bygningsdele og brandtekniske installationer kontrolleres og vedligeholdes løbende, så sikkerheden i tilfælde af brand opretholdes i hele bygningens levetid.

Dokumentation for, at byggeri opfylder kravene i kapitel 5, skal ske i henhold til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand eller på en anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at kravene er opfyldt.”

Det absolut vigtigste i tilfælde af en brand er at opdage den tidligt. Både for at kunne slukke den, men også for at komme væk i tide.  Alarmering og evakuering er vigtige elementer i brandsikring af byggerier. Hvis uheldet er ude og en bygning eller et område skal evakueres, skal det foregå hurtigt og uden tumult – uanset om man har sin daglige gang i bygningen, eller om man er gæst og har brug for vejledning. Et effektivt varslings- og evakueringssystem skal tilpasses den konkrete situation.

Udover vejledning med skilte og lys, kan det bestå af tone- og talevarsling samt varsling via mobile enheder som fx SMS og sociale medier.

Det er en god ide er at minimere risikoen for menneskelig og materiel skade med effektive systemer, med en pålidelig og tidlig branddetektering og et effektivt slukningssystem. Se også spørgsmål 1.

Effektiv passiv brandsikring er grundlaget for en optimal brandsikring af vores bygninger og dermed fundamentet for, at menneskeliv reddes, og samfundsøkonomiske aktiver sikres og bevares intakte.

Princippet bag passiv brandsikring er, at alle anvendte materialer og konstruktionsdele udvælges, så de forhindrer, at branden spreder sig. Dermed forlænges bygningens levetid og trygheden for brugerne maksimeres.

Passiv brandsikring er den brandsikring, som navnet antyder, der ikke først skal aktiveres af en detektor eller lignende for at yde en brandsikring, som den passive brandsikring er tiltænkt. En brandsektionsvæg eller en branddør, brandgardiner og brandjalousier er eksempler på passiv brandsikring.

En bygning kan opdeles i flere brandsektioner. Brandsektionsvæggene skal forhindre, at en brand spredes og være med til at begrænse omfanget af skaden. Brandsektionsvægge er typisk af murværk eller beton, mens døre og porte i brandsektionsvægge er af stål.

Passiv brandsikring er som udgangspunkt vedligeholdelsesfrit, men skal kontrolleres løbende, så funktionalitet og sikkerhed opretholdes.

Brandsektionsvægge skal holdes hele og tætte - derfor skal alle gennemføringer efter kabelbakker og installationer lukkes effektiv med ubrandbart materiale.

Brandsikring af byggeri omfatter byggeri inden for anvendelseskategorierne 1-6, f.eks. kontorer, skoler, butikker, indkøbscentre, etageboligbyggeri, hoteller, børnehaver, hospitaler og tilsvarende byggeri. 

Der er mange faktorer, der har indflydelse på, hvordan en brand i en bygning udvikler sig. Når først der ER gået ild i noget, så er det reelt kun tre forhold, der afgør, hvor stor branden kan blive inden den dør ud. Det ene er, hvor meget brændbart materiale der er. Det andet er, hvor meget oxygen (ilt) branden har adgang til - dvs. lufttilførslen. Det tredje er, om temperaturen bliver sænket tilstrækkeligt meget ved at man prøver at køle rummet - f.eks. med vand.

I en bygning, hvor branden er placeret i et stort rum som et atrium eller en sportshal, vil branden typisk have god tilgang af luft (ilt). Sådanne brande vil være styret af typen af det brændstof som brænder. Egenskaberne for brændstoffet vil således være afgørende for, hvor effektfuld branden bliver.