Tidligere har hver tegnestue haft sin egen tilgang til renoveringsprojekter. Men i dag er renovering en nøgle til den bæredygtige omstilling, og derfor er behovet for et fælles grundlag stort. De nye tegningsstandarder giver branchen et visuelt sprog, som gør det muligt at kommunikere valg og prioriteringer i forbindelse med renovering og transformation tydeligt på tværs af projekter:
Nye tegningsstandarder understøtter genbrug og grøn omstilling i byggeriet
Et vigtigt skridt fremad i den grønne omstilling.” Sådan beskriver Simon Andreas Arnbjerg, Technical Director i Arkitema, Molios nye tegningsstandarder for renovering. Med de nye standarder får branchen for første gang et fælles, entydigt tegningssprog, der gør det klart, hvad der skal bevares, genbruges, genanvendes eller bortskaffes. Resultatet er markante besparelsespotentialer – både på ressourcer, CO₂ og økonomi.
”Sammen med Molio har vi taget første skridt mod et stærkere datagrundlag for renovering og genbrug. Med et fælles visuelt tegningssprog bliver det langt lettere at træffe bæredygtige valg og sikre, at de kommunikeres klart og entydigt, siger Simon Andreas Arnbjerg"
Stadefiltre med farvekoder
De nye tegningsstandarder bygger på symbolikken fra Molios øvrige tegningsstandarder, men introducerer en metode med farvede lag, der specifikt understøtter renovering og som foldes ud i de respektive disciplinudgaver af tegningsstandarderne. Farvekoderne giver hurtigt overblik over, hvad der skal bevares, genbruges eller bortskaffes – og metoden kan nemt genbruges fra projekt til projekt.
Stadefiltrene kan tilpasses målgruppen, så både bygherrer og udførende får et visuelt overblik over et projekts kompleksitet – præsenteret i et klart, standardiseret format.
Et fælles sprog for genbrug
Molios nye tegningsstandarder er første skridt i en bredere indsats for at styrke data og kommunikation om genbrug i byggeprojekter:
”Renovering og genbrug kræver, at vi lærer et helt nyt sprog. Standarderne skaber et ensartet udgangspunkt, der fjerner forvirring og gør processen mere overskuelig for alle parter,”
”Det, vi skal bruge vores kræfter på, er at projektere og skabe værdi for bygherren – ikke at opfinde nye symboler og systemer hver gang. Standardisering giver højere kvalitet, færre fejl og en langt mere effektiv proces,siger Simon Andreas Arnbjerg.”
Han understreger, at både de nye og de opdaterede tegningsstandarder er resultatet af en fælles indsats i arbejdsgruppen som udover ham selv er udgjort af; Vivi Nyhuus, Artelia, Jette Bakgaard Stolberg, Niras, Kristian Kvistgaard, arkitri.
Stort tak til teamet
”Tegningsstandarderne er helt centrale for branchens visuelle formidling af et byggeri. Derfor er jeg både glad for og stolt over, at vi nu kan levere et samlet tegningsmateriale, som er opdateret, moderniseret og som tapper ind i den grønne omstilling. Stort tak til teamet for det arbejde, der ligger til grund samt ikke mindst for viljen til at skabe kompromiser og fælles løsninger på tværs af branchen,” siger produktchef for Molios IKT-værktøjer, Allan Schiøtz.
Hvad bygger du dit IKT-samarbejde på?
Digitale samarbejder kræver mere end god vilje. De kræver fælles spilleregler og klare aftaler. Molio har to IKT-værktøjer (Aftale og kommunikation og CAD og bygningsmodel), der hjælper dig og dine samarbejdspartnere med at skabe struktur og tydelighed fra projektstart til aflevering. Værktøjerne er udviklet af branchen og bruges i hele værdikæden. Når din virksomhed abonnerer på Molios IKT-værtkøjer er I med til at sikre videreudvikling af værktøjerne og det digtiale samarbejde i branchen.
Fakta
Tegningsstandarder C223 afløser de tidligere Tegningsstandarder C113.
C223 har været i høring blandt abonnenter på CAD og bygningsmodel.
Alle høringssvar er behandlet og indarbejdet.
Læs mere og få svar på dine spørgsmål om C223 her
Det er der sket med de nye Tegningsstandarder C223:
• Ny tegningsstandard for landskab
• Ny tegningsstandard for brand
• Kapitlet "Tegningsmaterialet", som tidligere indgik i tegningsstandarderne, er blevet udskilt og omdannet til applikationen "C223a Tegningsmaterialet". Den finder du på ikt.molio.dk.
• Alle symboler (+1.000) fra tegningsstandarderne er tilgængelige i både Revit- og DWG-format.
• Tegningsstandarderne Del 3 - Betonkonstruktioner og pæle og Del 4 - Stålkonstruktion er lavet om til én fælles tegningsstandard for bærende konstruktioner, herunder også trækonstruktioner, hvis disse er bærende.
• C211 Lagstruktur er opdateret til C221 Lagstruktur
• Der er indarbejdet tværgående stadelag til at visualisere stader i forbindelse med renovering.
Køb CAD og bygningsmodel, og få
adgang til de nye Tegningsstandarder.