Strukturen i CCS

Klassifikation anvendes til at kategorisere objekter (bygningsdele, bygværker, rum, materiel etc.) ud fra nogle fastlagte kriterier.

I CCS er der udarbejdet definitioner, der afgør hvilken klasse et objekt tilhører. Definitionen for bygningsdelen søjle i CCS er fx 'konstruktiv komponent hvis længde i den ene retning er meget større end længderne i de andre retninger og som primært overfører aksiallast', og alle bygningsdele, der er omfattet af denne definition, er dermed at betragte som søjler.

Til hver klasse af objekter er der knyttet en kode, der kan kobles til objekter for at angive, hvilken klasse de tilhører.

CCS identifikation bruges til entydigt at identificere forekomster og/eller typer af objekter.

Forekomster af objekter er fx konkrete bygningsdele, som et bestemt vindue, der er placeret i en facade. Ved at give dette vindue en entydig og stabil identifikation kan man altid finde tilbage til informationer om vinduet.

Når man identificerer typer handler det om at udpege en række egenskaber som grundlag for at behandle en række objekter som en gruppe. Det kan fx være, at man på en tilbudsliste har grupperet alle dannebrogsvinduer, der har målene 1.188 x 1.588 mm og som er lavet af plast. Ved at give disse vinduer en fælles identifikation kan man anvende denne som grundlag for at trække antallet af vinduer ud af en bygningsmodel.

CCS indeholder også metoder til at identificere objekter som dele af hinanden samt ud fra funktion og placering.

Information om objekter håndteres i form af egenskaber, der knyttes til objektet. En 'informationsenhed' består af et egenskabsnavn og en værdi for egenskaben. Varmeledningsevnen for et vindue angives fx som en talværdi, der er knyttet til egenskaben 'Varmeledningsevne'.

Kombinationen af egenskabsnavn og egenskabsværdi betegnes et 'egenskabselement'.

For at gøre det muligt, at udveksle informationer mellem it-systemer er det af afgørende betydning, at man anvender standardiserede navne for egenskaberne og en fælles struktur for håndtering af enheder for værdierne. Hvis man fx skal udveksle den før nævnte varmeledningsevne mellem to it-systemer, er det vigtigt, at der er en fælles forståelse for, hvad egenskaben hedder, samt enheden den angives i. CCS indeholder en sådan fælles struktur.

Strukturen i CCS tager udgangspunkt i det internationale buildingSMART arbejde og dermed vil de egenskaber, der er defineret i den sammenhæng, og som er kendte af mange it-systemer umiddelbart kunne anvendes i forbindelse med CCS.

CCS informationsniveauer er et værktøj, der kan anvendes af byggeriets parter som grundlag for indgåelse af aftaler om, hvilken information der skal leveres.

Omfanget af informationen, der skal være til stede angives med et tal mellem 1 og 7, hvor 1 er den mindste mængde information og 7 er den største mængde. Informationsniveauer angives i forhold til objekter, der typisk kan være bygværker eller bygningsdele.

Der er i CCS udarbejdet definitioner, der er retningsgivende i forhold til informationsindholdet på de enkelte informationsniveauer.

Formål anvendes i forhold til de forretningsmæssige processer, som man ønsker at understøtte, og som i sidste ende er hele bevæggrunden for at strukturere informationen. Formål definerede i forhold til veldefinerede processer, som er relevante for de enkelte aktører i byggeriet.

Et formål kan fx være, at gennemføre sin bygningsdrift, at foretage en energiberegning eller at udarbejde statisk dokumentation for en konstruktion. Et formål vil dels identificere en proces og dels identificere de objekter med tilhørende egenskaber, der skal være adgang til for at kunne gennemføre processen.

I buildingSMART opereres med begrebet IDM (Information Delivery Manual), der er baseret på en ISO-standard. Den softwaremæssige implementering af formål vil være defineret i form af IDM'er, der dermed vil kunne ske efter principper, der baserede på en international standard.