Få svar på de oftest stillede spørgsmål om egenskabsprojektet

Egenskabsprojektet går ud på at udvikle det første samlede katalog kaldet Dansk Kontekst over standardiserede egenskaber for anvendte bygningsdele i den danske bygge- & anlægsbranche. Anvendelse af standardiserede egenskaber vil medføre, at egenskabsdata kan udveksles entydigt og identificerbart på tværs af hele byggeriets værdikæde og igennem alle byggeriets faser og processer.

Egenskabskataloget vil bidrage med et fælles digitalt sprog for hele værdikæden i den danske bygge- og anlægsbranche.

Der er mange kilder til fejl og misforståelser gennem en bygnings komplekse tilblivelse og efterfølgende drift. En af de store er manglende entydighed i data om objekters egenskaber. 

Et bygge- og anlægsprojekt består ofte af midlertidige tværfaglige projektorganisationer, der er sammensat af forskellige aktører. Aktørerne har typisk forskellige indgangsvinkler og opfattelser af egenskabsdata samt af de værdier, der er knyttet til bygningsdele, systemer og processer. Det medfører stor risiko for, at aktørerne udveksler ufuldstændige egenskabsdata som typisk resulterer i misforståelser og fejl - både i forhold til planlægning, udførelse og drift.

Derfor er der brug for konsistente data baseret på standarder i dansk kontekst.

For den enkelte virksomhed kan standardiserede egenskaber både spare tid og minimere risikoen for fejl. Tilgængelige entydige egenskaber og tilhørende værdier og definitioner vil medføre, at virksomhederne kan strukturere processer og gentage arbejdsgange fremadrettet.

Virksomheden vil ligeledes kunne minimere økonomiske og juridiske efterspil, der måtte være forårsaget af udveksling af ufuldstændige eller misvisende egenskabsdata.

Med standardiserede egenskaber får alle led i værdikæden mulighed for at hente de samme egenskabsdata og udveksle dem digitalt. Entydige data er en af forudsætningerne for at data kan flyde gnidningsfrit mellem aktørerne, og vi dermed kan bygge hurtigere og med færre fejlkilder.

Standardiserede egenskabsdata vil øge datakvaliteten markant og bevirke, at nuværende simuleringer kan automatiseres, dataleverancer kan valideres digitalt samt slutbrugeren vil opnå tryghed for at data er valide. Dermed vil omkostninger i forbindelse med udveksling af data kunne reduceres markant og dermed føre til bedre byggeri med lavere omkostninger.

Standardiserede egenskaber i form af et egenskabskatalog kan anvendes af alle aktører i bygge- og anlægsbranchen:

• Bygherrer anvender standardiserede egenskaber i forbindelse med deres kravstillelse til projekterne, den ønskede kvalitet samt den efterfølgende drift.

• Driftsherrer anvender standardiserede egenskaber i driftsplanlægningen, så de har sikkerhed for at data forefindes samme sted, hver gang de anvendes samt når de modtager data fra byggeprojekterne.

• Projekterende angiver og anvender standardiserede egenskaber i designprocessen samt i beskrivelsen af projektet.

• Udførende anvender standardiserede egenskaber til bl.a. effektivisering og strukturering af tilbudsgivning og produktionsplanlægning. De standardiserede egenskaber understøtter de udførende i dialogen med leverandører og samarbejdspartnere.

• Materialeproducenter og-leverandører anvender standardiserede egenskaber, når de skal beskrive, producere og levere deres produktportefølje til bygge- og anlægsbranchen.

Her kan du se tre konkrete eksempler på, hvordan egenskabskataloget kan anvendes:

1. En Bygherre ønsker at stille krav til de egenskaber, der skal anvendes i den efterfølgende drift af bygningen. I egenskabskataloget kan bygherren finde frem til hvilke egenskaber, der er relevante i forhold til de driftsforhold, som bygherren har fokus på i sin bygningsdrift. Han kan også se, hvordan disse egenskaber skal defineres i kravstillelsen.

2. En Materialeleverandør kan stille data om sine produkters egenskaber til rådighed for rådgiverne. Leverandøren kan finde de egenskaber, som tjener et specifikt formål i processen, samt finde frem til, hvordan disse skal navngives/deklareres for at kunne anvendes i digitale værktøjer. Herunder det digitale sprog (navngivning) for de deklarerede værdier fra CE-mærkningen.

3. En Rådgiver skal aflevere en bygningsmodel til en samarbejdspartner på LOD325DK i henhold til Bygningsdelsspecifikationerne (2020). Gennem egenskabskatalogets API kan brugergrænsefladen i bygningsmodelleringssystemet, som rådgiveren anvender, vise en liste med de egenskaber LOD325DK definerer, så de kan tilvælges i modellen og udfyldes med de egenskabsværdier, som rådgiveren skal levere.

Et katalog over standardiserede egenskaber bygger på nationale og internationale standarder. Dette øger ikke kun omfanget af egenskaber, men også kompleksiteten i egenskabskataloget.  

Netop derfor har Molio allieret sig med Cobuilder, en norsk softwareleverandør, som allerede har implementeret de internationale standarder i et katalog med standardiserede egenskabsdata.  Cobuilder har udviklet en internationalt funderet database (Cobuilder Define) med standardiserede egenskabsdata i forhold til bygge- og anlægsbranchen, som indeholder omkring 35.000 egenskabsdata.

Det er dog ikke nødvendigvis alle egenskaber, der er relevante på tværs af landegrænser. Derfor har Molio påtaget sig opgaven at udvikle et dansk egenskabskatalog. Det danske egenskabskatalog er ligeledes tilrettet nationalt gældende annekser til standarder, processer, systemer og lovgivning.

Standarden EN/ISO 23386:2020 beskriver reglerne for, hvordan biblioteker med standardiserede egenskabsdata skal vedligeholdes. Standarden beskriver:

• at der udpeges et hold af domæneeksperter med faglig ekspertise indenfor et område af relevans for planlægning, udførelse og anvendelse af objekter indenfor bygge- og anlægsbranchen. Domæneeksperterne har til opgave at kvalificere og sikre nye egenskaber er veldefinerede og baseret på det korrekte standardiseringsmæssige grundlag.
  
  
• at der etableres en styregruppe med en bred repræsentation fra branchen. Styregruppen har ikke til opgave at forholde sig til konkrete egenskaber o. lign., men har ansvaret for, at set-up’et i forhold til domæneeksperter sikrer, at egenskaberne udvikles og vedligeholdes på betryggende vis.

Klassifikation handler om at beskrive sammenhænge ved at inddele objekter - f.eks. bygningsdele - i klasser ud fra udvalgte karakteristika. En klassifikationskode kan derfor ikke ses uden sammenhæng med det system, som den er defineret i. På en måde kan man sige, at klassifikation er et forsøg på at definere et udsnit af verden i en sammenhæng. Denne sammenhæng kan være mere eller mindre relevant i forhold til forskellige formål. Derfor kan nogle finde en klassifikation anvendelig, mens andre ikke kan.

Med standardiserede egenskaber forholder det sig anderledes. De standardiserede egenskaberne giver mening set ude af sammenhæng med andre standardiserede egenskaber. De kan med andre ord stå alene når de udveksles. De er ikke defineret i et hierarki, som klasser i klassifikation typisk er. Grundlaget for standardiserede egenskaber er de harmoniserede produktstandarder samt andet standardiseringsgrundlag som fx buildingSMART-standarderne og standarder for EPD, bæredygtighed m.m. Det er altså et globalt grundlag, som er relevant på tværs af alle aktører i byggebranchen.