Lydisolering af klimaskærmen e-bog
Denne anvisning vedrører lydisolering af klimaskærmen i nyt og eksisterende boligbyggeri samt lignende bygninger.
Denne anvisning vedrører lydisolering af klimaskærmen i nyt og eksisterende boligbyggeri samt lignende bygninger. Anvisningen beskriver byggetekniske løsninger til udformning eller forbedring af klimaskærmen, så de opfylder bestemmelserne om akustisk indeklima i Bygningsreglement 2010.
Anvisningen gælder også for bygninger udført efter BR15, da der i forhold til BR10 ikke er ændret i bestemmelserne, som anvisningen knytter sig til.
Når klimaskærmens lydisolation skal bestemmes, er den mest betydende komponent i klimaskærmen oftest vinduerne, som derfor har en central rolle i anvisningen.
Anvisningen henvender sig til projekterende, byggevareproducenter og entreprenører i byggebranchen og kan ligeledes anvendes som lærebog ved bygge-tekniske uddannelser.