Marnas have - Sven-Ingvar Andersson
Bøger og forlag Ikke på lager

Marnas have - Sven-Ingvar Andersson

Fra have til havekunst. Gennemillustreret bogværk med havekunst for havefolk og blomsterelskere. Inspireret af Karen Blixen har Sven-Ingvar Andersson fotograferet de skønneste buketter, der kan få enhver bybo til at drømme sig til egen have.

Udgiver: Aristo Bogforlag
Udgivelsesår: 2015
Sider: 96
Forfatter: Steen Høyer

Varenummer: dbk15029

Tema
Bog
160,-
200,- inkl. moms

Ikke på lager. Forvent en leveringstid på ca. 4-7 dage

Bag hækken til Marnas Have gemmer der sig den højt anerkendte og elskede landskabsarkitekt Sven-Ingvar Anderssons private legeplads og eksperimentarium. Gennem mange år fotograferede Sven-Ingvar Andersson sin have og ikke mindst sine fantastiske blomsterbuketter. Havens blomster er nu samlet i den smukkest tænkelige buket af en bog, med artikel af den lige så højt respekterede landskabsarkitekt Steen Høyer.

Steen Høyers stille og fortrolige tekst er en fin indføring i havekunst, men også i Sven-Ingvar Anderssons legende og eksperimenterende univers, der kan give enhver haveejer fornyet lyst til at se på sin egen have i et nyt lys - og måske udføre nye eksperimenter. For en have er jo ikke kun et sted, der skal passes. Den er også et udtryk for de mennesker, der bor i haven.
Marnas Have var et lille aftægtshus i Sydsverige med en have på 5.000 kvadratmeter. Ud af denne ikke specielt store landbohave er der kommet en lang række universer, der både forandrer sig og løfter haven til havekunst. Gennem årene fotograferede Sven-Ingvar Andersson sin have, og bogen supplerer med en plan af haven - så det er nemt at lade sig inspirere eller at kopiere ideerne.

Hverdagens smukkeste buketter
Inspireret af nederlandske renæssancemalere samlede Sven-Ingvar Andersson gennem hele livet de smukkeste asymmetriske og løse buketter, og fotograferede dem næsten altid i den samme uformelle krukke på et bord eller bænk. Buketterne har den samme legende og eksperimenterende karakter som haven og er alligevel små kunstværker, som man kun kan blive inspireret af. Som arkitekt var Sven-Ingvar Andersson med til at skrive den berømte bog, Karen Blixens Blomster, om Rungstedlunds park og baronessens smukke blomsteropsatser. Hans egne fotografier og uformelle og vidunderlige buketter løfter haven helt ind i hverdagen, ind i huset og ind i hjertet.

Den inspirerende pædagog
Sven-Ingvar Andersson har især markeret sig internationalt i samarbejde med den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen med førstepræmien i konkurrencerne om Parc de la Villette og Menneskehedens Triumfbue i Paris.På Københavns Arkitektskole virkede Sven-Ingvar Andersson som pædagog, hvor han gennem de mange år inspirerede og påvirkede en generation af arkitekter og landskabsarkitekter med sine markante og præcise synspunkter, der var funderet i en kunstnerisk, teoretisk og funktionel praksis.