Retningslinje 010-2 El-termografering virks. e-bog
Retningslinje 010-2 El-termografering, Virksomhedsgodkendelse
De nye retningslinjer for DBI certificeret el-termografering, skal gøre el-termografering til et endnu bedre værktøj, når det gælder om at forebygge brande og undgå produktionsstop.
Teknologien og behovet inden for el-termografering har udviklet sig en del siden udgivelsen af Nordisk guideline for certificering af el-termografer . Der stilles stadig større krav til dokumentation af sikring og sikkerhed i virksomhederne, og samtidig har vi høstet en række erfaringer i den periode ordningen har fungeret. På den baggrund har DBI, sammen med de berørte organisationer og interessenter, gået ordningen efter i sømmene, med henblik på at ajourføre og forbedre den.
De nye retningslinjer består af tre dele:
- Retningslinje 010-1 El-termografering, Vejledning i udførelse
- Retningslinje 010-2 El-termografering, Virksomhedsgodkendelse
- Retningslinje 010-3 El-termografering, Certificering af personer der udfører el-termografering
De væsentlige ændringer er:
- Vejledning i udførelse er opdateret og udarbejdet i DBI regi. Det betyder, at referencegruppen for el-termografering i fremtiden, sikrer løbende revision og tolkning.
- Den virksomhed, hvortil den certificerede el-termograf er tilknyttet, skal have 3. part s verificeret et implementeret kvalitetsstyringssystem, i henhold til definerede krav. Virksomheden skal godkendes af DBI.
- Der er indført en el-termograf uddannelse, som overbygning på termografi uddannelsen (Level I). Denne uddannelse skal erstatte kravet om 50 timers erfaring, under ledelse af allerede certificeret el-termograf.
- Re-certificeringskursus erstattes af obligatorisk deltagelse i defineret ERFA møde, med afsluttende multiple choise prøve.
- Der stilles krav til underviser.
- Der stilles krav til auditerende, godkendende og certificerende organ.
- Der er øgede krav til kamera. Dette for at øge sikkerhedsafstanden for el-termografen, for at sikre større overblik under termograferingen, samt for at øge muligheden for at detektere fejl i mindre komponenter.
For de eksisterende certificerede el-termografer oprettes et opdateringskursus, der giver kompetence til at blive certificeret i henhold til de nye retningslinjer.
Krav til kursusudbyder dispenseres i 12 måneder efter udgivelse, for opfyldelse af appendiks B punkt 3, "skal være DBI certificeret".
Se nyeste rettelser og tolkninger vedr. Retningslinje 010 del 2 her