DSC08635
Circular Build Forum 2027

Info til sessionsledere

Denne side er en særlig side med information til dig som er sessionsleder på Circular Build Forum 2027. På siden kan du bl.a. finde info om din rolle, sessionsopbygning, vigtige deadlines, tilmelding og transportomkostninger.

Din rolle som sessionsleder

Kerneopgaven som sessionsleder er at skabe en nuanceret session, som ikke har et kommercielt islæt. Sessionen skal have fokus på videndeling og case-baserede oplæg omhandlende cirkularitet.

Det er din opgave at sammensætte en god og faglig session, hvor du sætter den overordnede røde tråd. Derudover skal du finde relevante oplægsholdere (som skal godkendes), beslutte format og stå for selve afholdelsen af sessionen under CBF27.

Som sessionsleder får du fri adgang til kongressen og forplejning (festmiddag og overnatning er ikke inkluderet) på selve dagen du er sessionsleder. Det samme gælder for dine oplægsholdere.

Det er vigtigt, at du tilmelder dig på normal vis via webshoppen. Se mere i afsnittet "Tilmelding".

Din session

En session varer som udgangspunkt 60 min., men du kan ansøge om 90 min., hvis du mener det er relevant for netop din session med længere tid.

Formatet på en session kan være alt fra oplæg og case til workshop og paneldebat - det beslutter du. Et oplæg skal være fagligt og funderet i viden, erfaringer eller forskning og må ikke være af politisk karakter, eller reklamere for produkter eller serviceydelser. CBF er uafhængig af økonomiske og politiske interesser.

Nederst på denne side kan du finde eksempler på opbygning af forskellige sessionsformater.

Oplægsholdere

Din er din opgave som sessionsleder at finde relevante oplægsholdere til sessionen. Når du har fundet oplægsholderne skal du indsende disse til Faggruppen og afvente godkende før du laver en egentlig aftale.

Godkendelse af Faggruppen skal sikre, at vi får så mange forskellige talere med på kongressen som muligt, og du kan derfor risikere at få afslag på en oplægsholder, hvis en anden sessionsleder har indsendt forslag om samme oplægsholder.

Når du har fået godkendelsen, kan du lave den endelige aftale med dine oplægsholdere.

Vi har lavet en side særligt til oplægsholdere (der minder om denne), som du meget gerne må dele med dine valgte oplægsholdere: LINK

Tilmelding

Her kan du vælge om du ønsker at deltage på hele kongressen fra den 26. - 27. januar 2027 med festmiddag og overnatning, eller om du blot ønsker at deltage på den dag, hvor du er sessionsleder (dag 1 eller dag 2).

Bemærk at nedenstående billetter og tilkøb er forbeholdt sessionsledere. Hvis du ikke er dette, vil du blive faktureret fuld pris for købet. Derudover skal du huske, at du kun kan købe billet til dig selv.

Rabatkoder til dig som sessionsleder: 
Fuld pakke:  Pris 3.400 kr. KODE: Ses27 
 
OBS: Deltagelse er kun gratis, den dag du deltager i en session. Festmiddag og overnatning er ikke inkluderet, men kan tilkøbes ved at skrive til info@circularbuildforum.dk 

Ønsker du at tilkøbe overnatning før kongressen skal du kontakte Scandic Copenhagen. OBS: Oplys at du deltager på Circular Build Forum 2027, så du beholder samme værelse.

Deadlines

1. oktober
Indsend sessionsbeskrivelse og oplægsholdere til programmet via skabelon Program – beskrivelse af din session på CBF27 – Udfyld formular

20. oktober
Programlancering

27. oktober
Endelig godkendelse af oplægsholdere fra sekretariat (og evt. hjælp til at finde nye oplægsholdere). Vi håber at kunne godkende hurtigere.

3. november
Programopdatering lanceres med oplægsholdere

18. november
Sidste frist for tilmelding til CBF27

19. januar 
Sidste programændringer

Møder

24. september 2026
Første Sessionsledermøde (Introduktion, sessionslederrollen, kommunikationsveje, deadlines)

4. november 2026
Andet sessionsledermøde (Programmet, lokaler, deltagere, markedsføring, tilmelding)

20. januar 2027
Tredje og sidste sessionsledermøde (Afholdelsen)

Transportomkostninger

Som sessionsleder kan du få dækket dine transportomkostninger svarende til en almindelig DSB-billet mellem din arbejdsplads/bopæl og Scandic Copenhagen. 

Ønsker du dette, skal du skrive en mail til info@circularbuildforum.dk med afstand og pris.

OBS: Dette skal meldes ind, senest d. 19. februar 2027.