Totaloekonomi Med Energistyrelsens LCC
Kurser

Totaløkonomi med værktøjet LCCbyg

Lær at håndtere branchens værktøj til totaløkonomiske beregninger.

Varenummer: 12100405

Tema
Bæredygtighed
4.700,-
5.875,- inkl. moms

I en tid med øget fokus på energiforbruget i byggeriet, højere energiomkostninger, nye samarbejds- og udbudsformer etc. er der god ræson i et øget fokus på totaløkonomi i byggeriet. Lær at håndtere branchens fælles værktøj til totaløkonomiske beregninger.

  • Beskrivelse
  • Program
  • Undervisere
  • Praktisk
  • Kursisterne siger

Det har hidtil været et stort problem, at totaløkonomien er blevet håndteret vidt forskelligt rundt om i branchen. Energistyrelsen har derfor i 2015 fået udviklet et værktøj kaldet LCCbyg i form af et fælles pc-program til beregning af totaløkonomi i byggeriet. LCCbyg er opdateret flere gange siden, og kurset tager udgangspunkt i den nyeste version. Dette kursus indeholder følgende elementer:

  • Introduktion til Energistyrelsens indsats omkring bæredygtighed, herunder totaløkonomi (LCC)
  • Introduktion til totaløkonomiske principper
  • Gennemgang af programmet LCCbyg
  • Øvelser i brug af værktøjet bl.a. om beregningsforudsætninger, energi og renhold.

Du rustes til at kunne foretage totaløkonomiske beregninger med Energistyrelsens totaløkonomiske værktøj, LCCbyg. Gennem hands-on øvelser, rustes du til at kunne bruge programmet, så du kan optimere valget mellem forskellige alternative løsninger.

Bygherrer, rådgivere, udførende, producenter og leverandører. Det vil være en fordel, at du har en vis grundlæggende forståelse af totaløkonomi, men det er ikke en absolut forudsætning for at få glæde af kurset.

 

Totaløkonomi eller Life Cycle Costing (LCC), er en tilgang til nybyggeri og renovering, som ikke blot ser på byggesummen, men også driftsøkonomien gennem bygningens levetid. Ideelt set omfatter totaløkonomiske beregninger både omkostninger og indtægter, men i praksis har der været en tendens til at fokusere alene på omkostningerne.

Den 15. oktober 2013 trådte ny bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri i kraft. Tilhørende vejledning er udarbejdet.

Med bekendtgørelsen fik regioner og kommuner i store træk de samme regler vedrørende kvalitet, OPP og totaløkonomi som det statslige byggeri. Hensigten med reglerne er, at de skal understøtte mere effektive byggeprocesser og dermed højere produktivitet i byggeriet. Det forventes at give ny, stærk fokus på brugen af totaløkonomi - anført selvfølgelig gennem de offentlige udbud.

Udviklingen sker ikke mindst på baggrund af den voksende interesse for energiinvesteringer med henblik på reducerede driftsomkostninger og behovet for at reducere de ofte betydelige omkostninger til renhold.

Energistyrelsens LCC-værktøj, LCCbyg

Det har hidtil været et stort problem, at totaløkonomien er blevet håndteret vidt forskelligt rundt om i branchen. Energistyrelsen har derfor i 2015 fået udviklet et værktøj kaldet LCCbyg i form af et fælles pc-program til beregning af totaløkonomi i byggeriet.

Det giver branchen et fælles reference- og beregningsgrundlag. Værktøjet er frit tilgængeligt og rettet mod alle parter. Det sammenligner økonomiske konsekvenser af forskellige løsninger.

Alle parter har siddet med omkring bordet i forbindelse med udviklingen og i den medfølgende ekspertgruppe - såvel bygherrer, rådgivere, udførende, materialeproducenter og branchens organisationer mv. Værktøjet er bl.a. kendetegnet ved:

  • Fælles reference- og beregningsgrundlag
  • Sammenligner økonomiske konsekvenser af forskellige løsninger
  • Fleksibelt værktøj til bygherrer, rådgivere, entreprenører og producenter
  • Vejledende værdier for bl.a. levetider af bygningsdele, beregningsperiode, renter og prisudvikling, energipriser
  • Til bygherrer der vil specificere grundlaget for totaløkonomiske analyser ved udbud
  • Til rådgivere der vil dokumentere konsekvenserne af designbeslutninger, evt. forskellige facadetyper, vinduer, energikoncepter
  • Til materialeproducenter, som vil lave business cases på deres løsninger.

Generelt

Det er som oftest anlægsøkonomien, der styrer beslutningerne under planlægning og projektering. I en tid med voksende energiomkostninger og omkostningerne til renhold er det vigtigt også at se på driftsomkostningerne. Eller med andre ord omkostningerne over bygningens levetid målt ved totaløkonomien.

Totaløkonomien kan inddrages i alle faser af et byggeri, og hvad enten det er et nyt byggeprojekt eller renovering af en bygning. Totaløkonomiske vurderinger flugter godt med bestræbelser på at reducere CO2-udledningen ved at investere mere og spare energi under brugen.

De totaløkonomiske beregninger har en række positive effekter for planlægningen, ikke mindst bliver driftsudgifterne mere synlige og bedre dokumenterede. Det fremmer en realistisk vurdering af de samlede omkostninger ved forskellige løsninger.

Totaløkonomi med værktøjet LCCbyg
Seniorforsker ph.d. , BUILD

Kim Haugbølle

Tilmeld fire fra samme virksomhed samtidig og betal kun for tre. Gælder kun ved samtidig tilmelding og kan ikke kombineres med andre rabatter.

På kursusstedet følges alle retningslinjer i forhold til Corona

Læs om vores digitale kursusmaterialer 

Download og installér LCCbyg hjemmefra, så det er klar på din pc inden kurset.

Du får et kursusbevis, når du har gennemført kurset. 

Kurset indgår som workshop-modul i uddannelsen Certificeret rådgiver i bæredygtighed - men kan også sagtens følges separat.

  • "Jeg fik en god viden om hvad der er vigtigt i en analyse af totaløkonomi. Jeg lærte at bruge programmet LCC, så det er muligt for mig selv at arbejde i programmet." 
  • "At vi fik nogle eksempler, på hvordan man bruger programmet." 
  • "Foredragsholderne var gode til at supplere hinanden."